Efter Ammitzbøll-sagen: Professor og partier vil have klarere regler

GRÅZONE: Debatten om økonomi- og indenrigsministerens brug eller misbrug af sit embedsværk viser, at retningslinjerne i dag er alt for abstrakte. Det mener en juraprofessor og flere partier.

Er det i orden, at Simon Emil Ammmitzbøll-Bille (LA) har sat sine embedsmænd til at bruge måneder på at gennemregne politiske forslag fra hans eget parti, selv om forslagene ikke er en del af regeringens politik?

Dét spørgsmål er både politikere og eksperter dybt uenige om. Og det understreger behovet for klarere retningslinjer for, hvad embedsmænd i centraladministrationen må og ikke må, siger professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze.

”Vi er på et område med meget uskarpe regler, og sagen rammer et blødt punkt. De nuværende retningslinjer er ikke særligt brugbare. Én vej kunne være at udgive nogle mere detaljerede anvisninger med flere konkrete eksempler, så embedsmændene får en hjælpende hånd til at vurdere, hvor grænsen går,” foreslår han.

Spørgsmålet er aktuelt, fordi det er kommet frem, at økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammmitzbøll-Bille i april bad sit embedsværk regne på 49 konkrete forslag, hvoraf mange er identiske med forslag i Liberal Alliances 2025-plan. Det fremgår af lækkede dokumenter, som Politiken, Jyllands-Posten og Altinget er kommet i besiddelse af.

Ammitzbøll vil ikke afvise, at forslagene og beregningerne kan bruges i en kommende 2030-plan fra Liberal Alliance – altså et partipolitisk udspil, som embedsmænd i ministerier ellers skal afholde sig fra at bidrage til. Det har medført hård kritik fra oppositionen og regeringens støtteparti DF.

Røde partier: Det er for uklart, hvad man må
Alternativet, SF og Enhedslisten er enige med Michael Gøtze i, at der er brug for klarere regler.

”Det er tydeligt, at der er uklarhed over, hvad man må, når embedsmændene selv sender mail om det til ombudsmanden - og Simon Emil fastholder at han ikke har gjort noget forkert,” siger politisk ordfører Carolina Maier (Alt.) med henvisning til, at Ombudsmanden også er blevet kontaktet af anonyme embedsmænd fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som beder ham tage sagen op.

Finn Sørensen fra Enhedslisten håber dog, at Folketinget allerede vil handle i den konkrete sag.

”Jeg kan jo konstatere, at eksperterne er meget uenige, så det er nok en god ide at kigge på, om reglerne skal tydeliggøres. Det bliver sikkert en langvarig proces, så jeg håber da, at et flertal i udvalget (Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, red.) vil udtale kritik i det konkrete tilfælde, og så er vi da kommet et skridt videre,” siger Finn Sørensen, som har kaldt Ammitzbøll i samråd om sagen.

I fagforeningen Djøf, som huser mange af de ansatte i ministerierne, ser man dog ikke nogen grund til mere detaljerede regler.
 
"Vi synes grundlæggende, det er godt, at embedsmændene reagerer, hvis de bliver i tvivl om, hvorvidt de reelt løser partipolitisk arbejde. Men vi tror ikke på, at man kan beskrive sig ud af det ved at tegne alle mulige tilfælde op på forhånd," siger administrerende direktør i Djøf Tomas Therkildsen. 

Han peger på, at der allerede ligger nogle overordnede retningslinjer og nogle eksempler.

"Hvis man er i tvivl, skal man spørge sin chef. Hvis han eller hun mener, det er inden for skiven, må man rette sig efter det - med mindre man skønner at det er klart ulovligt," lyder rådet fra Djøf.

Tomas Therkildsen henviser til udtalelserne fra tidligere departementschef Bo Smith, som på Altinget torsdag talte for meget vide rammer for, hvad embedsværket må hjælpe ministrene med.

Løkke skal svare: Var det i orden?
Socialdemokratiet har ikke taget stilling til, om der er brug for at præcisere reglerne, siger Christine Antorini. Hun har ”i første omgang” bedt statsminister Lars Løkke Rasmussen forholde sig til sagen.

Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, vil ikke kommentere forslaget om klarere regler, og Venstre og Liberal Alliance har ikke svaret på Altingets henvendelse.

Flere forskere i forvaltning, forvaltningsret og statskundskab har vurderet, at ministeren går over grænsen, mens tidligere departementschef Bo Smith og professor i statskundskab Jørgen Grønnegaard Christensen over for Altinget har vurderet, at ordren var inden for skiven. De har begge siddet med i udvalg, som har undersøgt forholdet mellem ministre og embedsværk, og de har været med til at formulere de retningslinjer, som gælder i dag – et resultat af det såkaldte Bo Smith-udvalg.

Udvalget gennemførte også større undersøgelser af forholdet mellem embedsværk og politikere, men de retningslinjer, der kom ud af det, er ikke brugbare nok, mener professor Michael Gøtze.

”Bo Smith-udvalget malede med en så bred pensel, at grænserne er abstrakte og meget svære at bruge ude i virkeligheden. Der er heller ikke nogen anvisning til, hvor man går hen, hvis der er et problem,” siger han.

Bemærkelsesværdigt at embedsmændene selv reagerer
Gøtze mener ikke, at sagen er oplagt for Ombudsmanden at tage op, fordi han risikerer at blive beskyldt for at politisere, uanset hvilken afgørelse han ender med at træffe. Derfor er det ikke sikkert, at embedsmændene nogensinde får et klart svar på, om de må følge en ordre som den, der kom fra Ammitzbøll-Bille.

Når det gælder vurderingen af den konkrete sag, vil Michael Gøtze ikke lægge hovedet på blokken.

Han mener, sagen formentlig ”ligger lidt på midten”. Men han hæfter sig ved, at mindst én embedsmand i ministeriet selv har reageret ved at kontakte pressen og ombudsmanden.

”Normalt skal der meget til, før embedsmænd trækker en grænse, så det er bemærkelsesværdigt og værd at tage med i vurderingen,” siger professoren.

Forrige artikel Bo Smith: Intet odiøst i Ammitzbølls ordre til embedsmænd Bo Smith: Intet odiøst i Ammitzbølls ordre til embedsmænd Næste artikel Snit af målinger: Mette F bevarer føring, hvis Alternativet er med Snit af målinger: Mette F bevarer føring, hvis Alternativet er med