Ellemann slap helskindet gennem landsmødet

Det er altid et dårligt tegn, når formanden er nødt til at understrege, at hans linje er partiets linje.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Der var en reel risiko for, at landsmødet kunne komme ud af kontrol, som det skete ved Venstres landsmøde sidste år, hvor Inger Støjberg (V) tog dagsordenen ved at skabe usikkerhed om arvefølgen i Venstre. I år var Støjberg endnu engang midtpunkt i en strid, og tilmed spøgte Lars Løkke Rasmussen som en joker, der i værste fald kunne tilte landsmødet helt.

Ud fra den betragtning kan Jakob Ellemann-Jensen være godt tilfreds med afviklingen af Venstres landsmøde i Herning i weekenden. For trods bitre stikpiller til baglandet i Løkkes afskedstale holdt den detroniserede partileder sig nogenlunde på måtten, og striden om udlændingepolitikken eksploderede ikke i åbne slagsmål.

Vælgerne som det nye bagland
Lars Løkke Rasmussens tale var et oratorisk mesterstykke, som ren stilistisk er Løkke, når han er bedst. Han fik ærligt givet udtryk for sin frustration over at være blevet afsat, men på en overskudsagtig måde – og ikke på den indebrændte måde, som Løkke nogle gange forfalder til.