Analyse af 
Erik Holstein

EU-domstolen overtrumfer Folketinget

ANALYSE: Bygen af domme fra EU-domstolen svækker national-staternes ret til selv at afgøre deres udlændingepolitik. De færreste danske politikere bryder sig om det, men viger tilbage for et opgør med domstolen.
EU's indflydelse på danske forhold er konsekvent blevet bagatelliseret af skiftende danske regeringer. Men at EU også har vidtrækkende indflydelse på den danske udlændingepolitik - selvom Danmark har et retsforbehold - har også overrasket mange politikere.
EU's indflydelse på danske forhold er konsekvent blevet bagatelliseret af skiftende danske regeringer. Men at EU også har vidtrækkende indflydelse på den danske udlændingepolitik - selvom Danmark har et retsforbehold - har også overrasket mange politikere.Foto: colourbox
Erik Holstein

Bliver skiftende regeringer ved at give efter, kommer Dansk Folkeparti til at fremstå som det eneste parti, der er parat til at tage et opgør med EU for at stå vagt om udlændingepolitikken.
Så kan igen DF gå på strandhugst hos både V, K, S og SF. Det vil give DF mulighed for at tage endnu et vælgermæssigt kvantespring, ja måske endda blive Danmarks største parti.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget|Christiansborg

Kan et land afgive suverænitet uden selv at vide det?

Det er et spørgsmål, der tårner sig op, efter EU-domstolen to gange i løbet af de seneste måneder har anlagt en linje, der er i modstrid med den stramme udlændingepolitik, et stort flertal i Folketinget står bag.

Den ene dom - Toprak-dommen - sætter spørgsmålstegn ved, om man kan opretholde 24 års reglen over for indvandrere med tyrkisk baggrund, mens den anden - Zambrano-dommen - giver vidtgående rettigheder til borgere uden for unionen, hvis de gifter sig og får et barn med en unionsborger. De to domme kommer oven i Metock-dommen fra 2008, der gav lempeligere ret til familiesammenføring, blot man kortvarigt tog arbejde i et andet EU-land.

Dokumentation

Metock-dommen
- Blev afgjort ved EF-Domstolen den 25. juli 2008.

- Handlede om fire EU-borgere, der ikke havde irsk statsborgerskab, men arbejdede midlertidigt i Irland, og derfor viste sig at have ret til familiesammenføring med deres fire afrikanske ægtefæller ifølge EU's opholdsdirektiv.

- De irske udlændingemyndigheder afslog i første omgang deres ansøgninger med henvisning til, at ægtefællerne ikke tidligere havde haft lovligt ophold i EU, men da de fire par anlagde sag mod myndighederne ved EF-Domstolen, fik de samlet medhold i Metock-dommen.

- I Danmark kan dommen gøre det muligt for danske statsborgere at få familiesammenføring med personer fra tredjelande udenom den danske udlændingelovgivnings langt mere omfattende krav. Det kræver blot, at de tager fast ophold i et andet EU-land i en periode uden at modtage kontanthjælp eller dagpenge.

- Personer, der bor i Danmark uden at have statsborgerskab i noget EU-land, skal dog stadig leve op til den danske udlændingelovgivnings krav for at få familiesammenføring, og kan ikke benytte sig af EU-reglerne. 

Toprak-dommen
- Toprak-sagen fra 9. december 2010 omhandler en dom fra EF-domstolen om to tyrkiske mænd. De har begge fået rettens ord for, at deres sager skal bedømmes efter reglerne fra 1982, fordi disse regler giver den mest lempelige adgang til at etablere sig som tyrkisk arbejdstager i Holland.

- EU-dommen i Holland medfører, at EU-lande over for tyrkiske arbejdstagere skal dømme efter den mest lempelige udlændingelov siden 1980. I Danmarks tilfælde er det udlændingeloven fra 1983, der er gældende.

- Efter de nuværende regler har tyrkere kun ret til fortsat ophold i Danmark, hvis de har opholdt sig i landet i fire år og opfylder en række yderligere krav til bl.a. sprog og økonomi. Tyrkiske statsborgere, der har arbejdet i Danmark over et år ved samme arbejdsgiver har dog efter de nuværende regler også ret til ophold.

- Toprak-dommen medfører, at tyrkere er hævet over disse regler, hvis tyrkeren er arbejdstager i Danmark og har opholdt sig her i over to år

Zambrano-dommen
- EU-domstolen gav 8. marts 2011 et ægtepar fra Colombia opholdsret og arbejdstilladelse i Belgien. Domstolen fastslår, at ægteparret fra Colombia skal have opholdsret og arbejdstilladelse, fordi to af deres børn er født i Belgien, hvor de blevet statsborgere og unionsborgere.

- Den danske regering har været aktiv under retssagen og forsøgt at overbevise dommerne om, at sagen er et belgisk anliggende, som EU-domstolen ikke skal blande sig i. EU-kommissionen intervenerede også til støtte for den belgiske regering, men uden effekt.

- Afgørelsen rammer i særlig grad Danmark, hvor reglerne for familiesammenføring er stramme, men hvor børn har ret til dansk statsborgerskab, uanset hvor de er kommet til verden, når blot forældrene er gift og den ene er dansker.


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00