Debat

Fair Statsborgerskab: Der stilles urimelige krav om beskæftigelse til statsborgerskabssøgende unge

Beskæftigelseskravet til statsborgerskabsansøgere spænder ben for mange unge under uddannelse. Derfor undrer det, at Radikale Venstre i sit beslutningsforslag ikke fokuserer på det urimelige krav, skriver Malak Haytham Ahmad.

Der er en stor usikkerhed forbundet med, at det er Folketingets Indfødselsretsudvalg, der bestemmer, om vi unge kan få dispensation fra kravet om beskæftigelse, skriver Malak Haytham Ahmad.
Der er en stor usikkerhed forbundet med, at det er Folketingets Indfødselsretsudvalg, der bestemmer, om vi unge kan få dispensation fra kravet om beskæftigelse, skriver Malak Haytham Ahmad.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Foreningen Fair Statsborgerskab har med glæde noteret sig, at der igen er stillet et beslutningsforslag om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.

Det er endnu en gang Radikale Venstre, der stiller dette beslutningsforslag, som ønsker at genindføre den tidligere paragraf 3A i indfødsretsloven, således at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, igen får en let adgang til at få dansk indfødsret.

Nemmere adgang for unge

Foreningen er helt enig i mange af bemærkningerne til forslaget:

  • Flere end hver 10. borger i Danmark kan ikke stemme ved folketingsvalg, og andelen har været stigende i de seneste år. Det udgør et stort demokratisk problem, når borgere, der er født og opvokset i Danmark, sættes på et demokratisk B-hold.
  • Personer, der er født og opvokset i Danmark, bør have en lettere adgang til at få dansk indfødsret, når de fylder 18 år, og dermed have mulighed for til fulde at deltage i det demokratiske fællesskab. 
  • Forslaget vil endvidere betyde, at vi i Danmark overholder vores internationale forpligtelser over for dem, der er født i landet. Danmark har en konventionsmæssig forpligtelse til at lette adgangen til dansk statsborgerskab for personer, som er født og/eller opvokset i Danmark, jævnfør europæisk konvention om statsborgerret, EKS, artikel 6, stk. 4, litra e og f. Institut for Menneskerettigheder vurderer således, at Danmark ikke lever op til internationale forpligtelser over for, at det skal være lettere for personer, der er født og/eller opvokset i et land, at opnå statsborgerskab.  

Forslagsstillerne mener, at der skal etableres en enkel, hurtig og ubureaukratisk adgang for denne gruppe af unge mennesker opvokset i Danmark til at opnå dansk indfødsret i stedet for den dyre og meget omfattende ansøgningsprocedure, vi har i dag, som ofte tager flere år. Det mener vi i foreningens bestyrelse helt afgjort også.  

Beskæftigelseskravet er glemt 

Det, der undrer mig og andre bestyrelsesmedlemmer i foreningen Fair Statsborgerskab, er, at forslagsstillerne på den ene side nævner, at personer, der søger om dansk indfødsret, i dag som hovedregel skal opfylde en lang række krav: "Det drejer sig om krav til ophold, sprogkrav, vandelskrav, selvforsørgelseskrav og krav om bestået indfødsretsprøve med videre."

Som en ung kvinde, der har studeret, siden jeg kom til Danmark, er det selvsagt rigtigt, rigtigt svært at opfylde dette krav, da jeg gerne ville have en uddannelse.

Malak Haytham Ahmad
Bestyrelsesmedlem, Fair Statsborgerskab

Men de glemmer på den anden side at nævne det værste af alle krav, nemlig beskæftigelseskravet, som blev indført med den seneste ændring af det gældende regler tilbage i juni 2021: De unge  langt de fleste af dem under uddannelse  er ikke automatisk fritaget fra dette krav, men skal søge om dispensation.

Det kan de vel at mærke kun, hvis de på ansøgningstidspunktet er under 22 år, hvis de er indrejst i Danmark før det fyldte 8. år, og hvis de i øvrigt opfylder de øvrige grundlæggende betingelser.

De bliver opfordret til at vedhæfte en motiveret ansøgning om dispensation og eventuel dokumentation, som understøtter deres ansøgning. Dokumentation kan være uddannelsespapirer, ansættelseskontrakter fra fuldtids-, deltids- eller fritidsbeskæftigelse, dokumentation for frivilligt arbejde i form af udtalelser eller lignende. Alt i alt endnu en ekstra byrde, der bliver lagt på os unge mennesker, og desværre kun en mulighed for nogle af os. 

Uddannelse bliver en hæmsko

Jeg er en af dem, der kommer i klemme. Min situation er således, at jeg er statsløs palæstinenser, som kom til Danmark i 2010, da jeg var otte år og tre måneder gammel. Jeg har siden dag et gået i folkeskole, dernæst tog jeg en 10. klasse, afsluttede gymnasiet og nu studerer jeg på universitet.

Mange unge, som er født eller opvokset i Danmark, giver udtryk for, at de finder den danske statsborgerskabslovgivning både ekskluderende og fremmedgørende.

Malak Haytham Ahmad
Bestyrelsesmedlem, Fair Statsborgerskab

Uafbrudt har jeg været under uddannelse, siden jeg kom til Danmark. Allerede fra jeg fyldte 13 år til i dag har jeg haft fritidsjobs, studiejobs og deltidsjobs. Altså jeg har både gået i skole og arbejdet. Men det er ikke nok ifølge de gældende regler.

I dag er jeg 20 år gammel. Men på trods af alt ovenstående er det desværre ikke nok til, at jeg kan opnå dansk statsborgerskab. Jeg opfylder alle de mange krav, undtagen beskæftigelseskravet, som handler om, at man skal have arbejdet fuldtid, altså mere end 30 timer om ugen, i 3,5 år.

Som en ung kvinde, der har studeret, siden jeg kom til Danmark, er det selvsagt rigtigt, rigtigt svært at opfylde dette krav, da jeg gerne ville have en uddannelse. Jeg vil bidrage til samfundet, men jeg vil også gerne blive en jævnbyrdig borger med fulde demokratiske rettigheder altså opnå dansk statsborgerskab.

Urimelige krav 

Da jeg først kom til Danmark, efter at jeg fyldte otte år, vil min sag ikke automatisk blive forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor 17 medlemmer af Folketinget bag lukkede døre afgør de unges skæbne.

Det er svært at gennemskue, om jeg selv kan bede om, at et medlem af udvalget alligevel tager min ansøgning om statsborgerskab op, mens den er under behandling, eller om jeg først skal få et afslag fra indfødsretskontoret for bagefter at prøve denne vej.

Hvis ikke jeg kan få dispensation fra beskæftigelseskravet, skal jeg først afslutte min uddannelse og efterfølgende arbejde i 3,5 år. På det tidspunkt vil jeg være i slutningen af tyverne. Og hvem ved, hvordan kravene ser ud til den tid?

Læs også

Mange unge, som er født eller opvokset i Danmark, giver udtryk for, at de finder den danske statsborgerskabslovgivning både ekskluderende og fremmedgørende. Dette føler jeg også selv.

Og usikkerheden forbundet med, at det er Indfødsretsudvalget, der bestemmer, om vi unge overhovedet skal have dispensation fra kravet om beskæftigelse, gør det ikke bedre. Problematikken er de seneste måneder blevet belyst i flere debatindlæg i Altinget,

Kære Radikale Venstre. På vegne af foreningen Fair Statsborgerskab siger jeg tak for forslaget. Men vi ønsker os et større fokus på det seneste urimelige krav, der bliver stillet til os unge mennesker. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00