Kent Harnisch
Peter Stensgaard Mørch
Nicolai WammenFinansministeriet fisker ny departementschef fra Økonomiministeriet

Finansministeriet har været hurtige på aftrækkeren i ansættelsen af ministeriets nye øverste embedsmand efter nyheden om, at departementschef Peter Stensgaard Mørch skifter Slotsholmen ud med direktørposten i PensionDanmark.
Kent Harnisch bliver nemlig ny departementschef i Finansministeriet, som har været forbi Økonomiministeriet for at hente deres nye mand i spidsen af embedsværket.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
"Kent har indgående kendskab til arbejdet på Slotsholmen og ikke mindst i Finansministeriet. Han er den helt rette til opgaven som ny departementschef," lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S), som står bag ansættelsen af Kent Harnisch.
Den 50-årige nye departementschef tiltræder i Finansministeriet med årelang erfaring fra toppen af embedsværket i baggagen. Foruden sin tid som departementschef har han også været ministerens nærmeste medarbejder i Børne- og Undervisningsministeriet samt som afdelings- og kontorchef i netop Finansministeriet.
Selv ser den nye departementschef frem til at vende tilbage til ministeriet og arbejde tæt sammen med finansminister Wammen:
"Jeg ser frem til at være med til at bistå ham og resten af regeringen med at sikre en stærk dansk økonomi og løse centrale samfundsudfordringer," siger han, og kalder det et "privilegium at stå i spidsen for de dygtige medarbejdere i Finansministeriet".
Kent Harnish er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden







































