Finanstilsynet skal nu på jagt efter ny formand. Nuværende formand Henrik Ramlau-Hansen har valgt at trække sig fra posten som formand for Finanstilsynet.
Det sker, da Finanstilsynets har tildelt Danske Bank otte påbud og otte påtaler efter undersøgelse af Danske Banks håndtering af en sag om hvidvask i bankens estiske afdeling, mens Henrik Ramlau-Hansen var økonomidirektør i Danske Bank.
Det skriver Berlingske Business.
"Som tidligere medlem af ledelsen i Danske Bank tager jeg min del af ansvaret, og jeg ønsker på ingen måde, at min rolle som formand for Finanstilsynet skal spille nogen som helst rolle i den efterfølgende diskussion af Danske Banks håndtering af sagen," udtaler Henrik Ramlau-Hansen ifølge Berlingske om sin fratrædelse.
Henrik Ramlau-Hansen er uddannet cand.scient. fra Københavns Universitet i matematik og statistik i 1981 og dr.scient. fra Københavns Universitet i forsikringsmatematik i 1989.
Henrik Ramlau-Hansen var økonomidirektør hos Danske Bank fra 2011 til 2016. Han har blandt andet tidligere i karrieren været administrerende direktør for Danica Pension i perioden 2000 til 2010.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden





































