Bliv abonnent
Annonce

Flertal nedsætter grundlovs-udvalg

18. februar 2004 kl. 08.33, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Efter fremtrædende folketingsmedlemmers flerårige kamp for at få Folketinget til at beskæftige sig mere indgående med en mulig ændring af grundloven, lykkedes det som afslutning på en langvarig debat i går at få nedsat et grundlovs-udvalg.

Udvalget skal i første omgang tjene til en afklaring af de standpunkter, der i øjeblikket skiller oppositionen fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti i ønsket om nedsættelse af et egentligt organ – enten det nu bliver et konvent som ønsket af den radikale Niels Helveg Petersen, eller en kommission som ønsket af socialdemokraten Svend Auken.

Debatten indeholdt en klar afvisende holdning fra statsminister Anders Fogh Rasmussens side, mens Venstres ordfører, Birthe Rønn Hornbech var mere åben over for en dialog i udvalget.


Fra de konservative var Pia Christmas-Møller på statsministerens afvisende linie. Og de to repræsentanter, sognepræsterne Søren Krarup og Jesper Langballe, der for Dansk Folkeparti tog ordet, holdt skarpe og afvisende indlæg, der nærmest karakteriserede en grundlovs-ændring som landsskadelig virksomhed.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026