Fonde opruster politisk for at få større effekt af deres indsatser

Selv om man støtter en god sag, risikerer man måske at tage ressourcer og opmærksomhed fra andre grupper, som har lige så meget brug for hjælp.
Christoph Houman Ellersgaard
Magtforsker, CBS
Vi laver ikke politisk interessevaretagelse på vegne af os selv – kun på vegne af de sager, vi varetager.
Søren Kaare-Andersen
Direktør, Bikubenfonden
Folk, der ved, hvor de politiske skakbrikker skal stå, er på vej ind på sekretariaterne hos danske fonde. Flere af de store fonde er i færd med at ruste op på de politiske kompetencer for at øge effekten af deres indsatser af politisk vej. Det konkluderer Kraft & Partners i konsulentfirmaets årlige fondsanalyse.
”Flere og flere fonde begynder at arbejde strategisk med politisk interessevaretagelse og at ansætte folk med PA-kompetencer (public affairs, red.) for at få større impact på deres fokusområder. Det handler helt overordnet om at få større indflydelse på strukturerne i samfundet,” siger Markus Bjørn Kraft, ledende partner i konsulentfirmaet.
I arbejdet med fondsanalysen har Kraft & Partners interviewet en række førende fonde samt ordførere for alle politiske partier på fem af fondenes fokusområder. Og selv om det er med spæde skridt, er en række af fondene godt på vej ind på den politiske arena, fortæller Markus Bjørn Kraft.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden





































