Malte Boehm Larsen
Mitchel OliverFormandskabet i Nye Borgerliges Ungdom trækker sig i protest mod Lars Boje Mathiesen

Malte Larsen og Mitchel Oliver Vestergaard har trukket sig sig som henholdsvis formand og næstformand for Nye Borliges Ungdom. De har også meldt sig ud af moderpartiet.
Det skriver de på Facebook og Twitter
Udmeldelsen kom få timer efter, folketingsmedlem Mikkel Bjørn annoncerede, at han forlod partiet for i stedet at melde sig ind i Dansk Folkeparti.
Det er udsigten til at få Lars Boje Mathiesen (NB) som partiformand, der er årsag til Malte Larsens udmeldelse.
Han mener nemlig, at Boje Mathiesen har "en dybt systemkritisk og populistisk tilgang til politik, der sår mistillid til samfundets bærende institutioner og stiller sig i tydelig og uforsonlig opposition til de øvrige borgerlige partier."
"Det, der var planen med Nye Borgerlige, og som udgjorde partiets eksistensberettigelse fra dag ét, vil således blive svært genkendeligt med Lars Boje som formand for partiet," skriver den tidligere formand på Facebook.
Mitchel Oliver Vestergaard kritiserer ligeledes Lars Boje Mathiesens "systemkritik," der ifølge ham er "tenderende til sølvpapirhatisme".
"Derfor er det også min klare analyse, at Nye Borgerlige med Lars Boje Mathiesen i spidsen ikke er et overlevelsesdygtigt politisk projekt, og partiet får maksimalt en enkelt periode mere i Folketinget," skriver Mitchel Oliver Vestergaard.
De afviser begge, at Boje Mathiesen kan samle folketingsgruppen, der er gået fra seks til fire personer siden valget i november.
"Min bekymring vedrørende Lars Bojes attitude og ledelsesstil understøttes af, at Lars Boje i sidste uge har forsøgt at true Mikkel Bjørn til at støtte ham som partiets nye formand med trussel om eksklusion fra partiet, hvis Mikkel Bjørn ikke utvetydigt støttede Lars Boje som ny partiformand," skriver Larsen.
Malte Larsen skriver på Facebook, at han ikke udelukker ikke at vende tilbage til politik.
Mitchel Oliver Vestergaard tilslutter sig ligeledes ikke et nyt parti, men forsætter i det tværpolitiske projekt EU-Skeptisk Ungdom.
Omtalte personer

Malte Boehm Larsen
Folketingsmedlem (DF), public affairs-konsulent, Grace

Mitchel Oliver
Chefredaktør, Modstrømmen, personlig SoMe-assistent for Morten Messerschmidt og kommunikationskonsulent, Dansk Folkeparti
Mikkel Bjørn
MF (DF), formand for Indfødsretsudvalget, medlem af Borgerrepræsentationen (DF), Københavns Kommune
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"




































