Forsker om ny magtudredning: Der er langt fra Orbáns Ungarn til Danmark, men ved vi reelt, hvor langt?

Da regeringen og Folketinget i 1994 indledte drøftelserne om den første danske magtudredning, var det i fortsat rus over, at muren var væk, Sovjetunionen kollapset og demokratiet på fremmarch i hele Østeuropa. Vejen væk fra brutalt diktatur til folkestyre så ud til at være kort.

Folketinget har nu besluttet, at der skal gennemføres en ny dansk magtudredning, som skal finde sin form i dette efterår. I modsætning til i 1994 sker det på en baggrund af, at demokratiet ikke har haft det værre i mange år.

Det årlige demokrati-index fra The Economist viser i 2020, at demokratiet er i tilbagegang i alle dele af verden. Det må coronarestriktioner på bevægelses- og frihedsrettigheder tage en væsentlig del af ansvaret for. Men målingen viser også for Danmark et demokratisk tilbageslag i perioden inden corona brød ud.

En ny dansk magtudredning skal ikke gennemføres, fordi der er udsving i en måling fra The Economist. Sandsynligvis vil den – ganske som den første – problematisere et antal myter om demokrati i forfald. Når det gælder coronakrisen, så viste den jo også, at det politiske system kan handle beslutsomt under indtryk af stort tidspres og usikkerhed, at en gennemdigitaliseret forvaltning kan implementere løsninger forholdsvis smidigt, og at det hele kan bringes til at virke ved hjælp af tillidsbåret kommunikation mellem borgere og myndigheder.

Er det danske demokrati robust?

Men der er også bekymringer, vi skal tage alvorligt. Det er ikke kun The Economist men også forskningen, der aktuelt peger på, at vi er i en æra med demokratisk tilbageslag.

Der ruller ikke kampvogne ind i gaderne i Ungarn og Polen, men valgte ledere underminerer demokratiet ved at bruge et opnået mandat til at styrke egne magt- og kontrolbeføjelser. Der er langt fra Viktor Orbáns Ungarn til Danmark, men ved vi reelt, hvor langt?

Lærebøgerne kategoriserer Danmark som en stat uden mange formelle ’checks-and-balances’. Den der samler 90 mandater i Folketinget, har vide beføjelser, og er institutionerne robuste nok til at hindre, at danske magthavere krydser de røde linjer, og udfordrer princippet om magtens tredeling?

Aktuelt pågår der en rigsretssag, og i december 2020 besluttede et flertal at nedsætte en granskningskommission til at undersøge Minksagen. Uanset hvad kommissionen kommer frem til, så ved vi allerede, at en beslutning uden lovhjemmel ikke blev standset i beslutningskæden.

Problem for det demokratiske princip

Overgangen til demokrati i Østeuropa betød, at politik og samfund derfra skulle indrettes på lydhørhed for befolkningens holdninger. Siden har en stor mængde forskning vist, at når regeringer i også vestlige demokratier lytter til befolkningen, så lytter de typisk mere til grupperne i toppen af indkomstskalaen end til grupperne i midten og bunden.

Der er med andre ord en sammenhæng mellem indkomst og politisk repræsentation, som fundamentalt er et problem for det demokratiske princip, at på den politiske arena er vi alle lige. Problemstillingen er aktualiseret i kraft af øget økonomisk ulighed i den vestlige verden de sidste årtier.

Der findes allerede en god del forskning på området, men det er en dagsorden, som både teoretisk og empirisk skal forfines og udvikles, og bør være uomgængelig for en dansk magtudredning.

Sociale medier har åbnet en kanal

Siden afslutningen på den første magtudredning er der kommet fænomener til, der efterhånden kan klassificeres som sociale og politiske institutioner, hvis demokratiske effekter vi ikke ved meget om. De sociale medier har åbnet en personlig kanal for alle, der vil deltage i den politiske samtale og lettet adgangen til det politiske rum.

At et stærkt indslag af politologer i udredningen skulle være et problem er i øvrigt svært at se al den stund, det er den faggruppe, der har specialiseret sig i at analysere politik, magt og demokrati.

Michael Baggesen Klitgaard
Institutleder, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet

Men prisen for at gå ind i rummet kan være høj i form af eksponering for hadefuld tale og trusler, som ret beset ikke er nogen berigelse for hverken folkestyre eller medborgerskab. Endelig kan de sociale medier – mægtiggjort af algoritmer – i sig selv påvirke og styre både den politiske samtale og kultur i særlige retninger.

Netop algoritmer, som også trænger ind i administrative systemer og helt eller delvist automatiserer beslutningsprocesser med konsekvenser for ressourcefordelingen, havde ingen hørt noget om for små 20 år siden, da den første magtudredning afsluttede arbejdet. Og hvilke er effekterne af algoritmernes fremmarch?

Kan de udligne forskelle der opstår, når mennesker er involveret i beslutninger og ubevidst påvirkes af eksempelvis køn og etnicitet. Eller forstærker eksisterende uligheder, fordi magten over algoritmerne også er en del af den substans, politikerne strides om?

Faglig bredde og flerhed af metodiske tilgange

Hvordan skal en ny udredning så se ud? Det er vigtigt, at det bliver Folketingets magtudredning og meget gerne med opbakning fra samtlige partier. Det vil forsyne udredningen med den legitimitet det giver, når folkestyrets valgte repræsentanter lader sig kigge efter i sømmene.

Administrativt kunne det være bekvemt at lægge udredningen som en særbevilling i regi af Danmarks Frie Forskningsfond. Men så er der risiko for, at vi får et antal projekter med stor forskningshøjde, der bemærkes i det internationale forskersamfund, snarere end en samlet magtudredning der også bliver platform for debat undervejs.

Forankring af udredningen i den offentlige debat bør prioriteres

Den første magtudredning er kritiseret for at være domineret af politologer, og det er nævnt, at en ny ikke må blive en skrivebordsøvelse for statskundskabere. Uanset hvilke faglige miljøer der engageres i udredningen, kan de nok se frem til adskillige timer ved det skrivebord, hvor samfundsvidenskabelig forskning typisk skabes.

At et stærkt indslag af politologer i udredningen skulle være et problem er i øvrigt svært at se al den stund, det er den faggruppe, der har specialiseret sig i at analysere politik, magt og demokrati. Derudover er politologi en samfundsvidenskab med stor spændvidde. Der overlabbes med både sociologi, økonomi og jura. Ikke så få politologer har yderligere en betragtelig historisk dimension med i arbejdet, og ingen kan være uenige i, at en ny udredning skal have faglig bredde, være pluralistisk, rumme en flerhed af metodiske tilgange og kunne overskride disciplinære faggrænser.

Ligeså vigtigt er det at afklare, hvordan udredningen skal interagere med organisationer og foreninger i samfundet, der kan hjælpe med at forankre udredningen i den offentlige debat og skabe diskussion undervejs. Den dimension manglede ved den første magtudredning, og bør være en væsentlig prioritet for den nye.

Hvad koster den så, og hvornår skal den være færdig? Der er fremsat ytringer om, at det skal gå hurtigere end sidst og være billigere end de 50 millioner, den første udredning kostede. Det er imidlertid ikke realistisk at gennemføre store og omfattende forskningsprojekter på mindre end fem-syv år, og prisudviklingen siden første udredning tilsiger et beløb i nærheden af det dobbelte af 50 millioner kroner. En tidsmæssigt realistisk periode har i øvrigt den fordel for de bevilligende politikere, at finansieringen ikke nødvendigvis skal findes i kun én finanslov.