
Valgkampen frem mod tirsdagens kommunalvalg er blevet ekstra dramatisk, fordi der er lagt op til store forskydninger, og meget er på spil. Det gælder ikke kun i København, hvor der er benhård kamp mellem Socialdemokratiet på den ene side og en alliance af SF og Enhedslisten på den anden. Der kommer også masser af dramaer i Jylland, hvor Danmarksdemokraternes Inger Støjberg udfordrer sit gamle parti, Venstre.
Altinget har hæftet sig ved fem ting i valgkampen, ting der enten stikker ud i substans eller underholdningsværdi:
Organisationerne sejrer
De tre store borgmesterpartier, S, V og K får en vasker på tirsdag, ja S og V får sandsynligvis det ringeste kommunalvalg nogensinde. Men selvom de tre partier ikke står til mere end 50 procent af stemmerne tilsammen i kommunerne, bliver nederlaget meget mindre, når der skal tælles borgmesterposter. Jeg vil uden videre sætte tre solide flasker rødvin på, at S-V-K får mindst 80 af landets 98 borgmestre.
Forklaringen hedder organisation. De tre partier har stærke organisatoriske baglande, der ikke alene kan drive en valgkamp frem, men som også har akkumuleret en masse erfaring om de vigtige konstitueringer, når stemmerne er talt op.
Valgkampes tabere får en solid trøstpræmie i dagene efter valget.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
Specielt Konservative er kendte for at være snedige i forhandlingerne på valgnatten, de træner ligefrem i spillet, før det går løs. Alle tre partier har en fornuftig kvalitet på det kommunale plan, noget som eksempelvis Dansk Folkeparti aldrig har opnået.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat







































