Goul: Arbejdervælgerne har stemplet ud

Regeringens chancer er måske ikke helt så dårlige, som man kunne tro. For vælgerne bevæger sig virkelig meget i disse år. De, der gik fra S til DF på grund af udlændinge-politikken i 90'erne og 00'erne, forsvandt ”for good”. Noget tyder på, at nogle af dem, der har taget vejen de sidste par år, sidder lidt mere løst.

Jørgen Goul Andersen
Valgforsker, professor ved AAU

”Når vælgerne har forladt Socialdemokraterne og SF, er der mest tale om et fravalg. Ikke et positivt tilvalg af andre partier. Der kan ligge et lille håb for regeringen i, at tilliden til alle partier og det politiske system generelt er så lav.”

Det konkluderer professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, der er ved at lægge sidste hånd på ny bog om vælgervandringer. Goul Andersen har i en lang årrække studeret vælgernes bevægelser og hvilke bagvedliggende holdninger, der får vælgerne til at skifte partier. Han regnes som en af de fremmeste eksperter på området.

Ifølge Jørgen Goul Andersen er den politiske entusiasme i vælgerkorpset i enestående grad fraværende nu, og desillusioneringen er størst blandt de socialdemokratiske vælgere:

”Der har været en meget stor del af dem, der stemte socialdemokratisk ved sidste valg, der nu svarer ”ved ikke” eller ”vil ikke stemme” i meningsmålingerne. Socialdemokraterne har i princippet en potentiel reserve her. Men det mest sandsynlige har været, at mange i frustration ville blive på sofaen. Derfor kan valgdeltagelsen vise sig at blive en vigtig parameter for, hvordan udfaldet af folketingsvalget bliver.”

Flugten fra især S og SF skyldes ikke, at de to partiers vælgere pludselig er blevet tilhængere af andre partiers politik:

”De fleste har forladt S og SF som en protestreaktion. Fordi partierne gjorde noget andet end, de havde lovet før valget. Det reagerer vælgerne på, men det er ikke sådan, at vælgerne har skiftet holdning,” siger Goul Andersen.

Mens det så udpræget var udlændingepolitikken, der tidligere åreladede Socialdemokraterne, har frafaldet denne gang en anden årsag: ”Blandt socialdemokratiske vælgere er der meget stor utilfredshed med den krisepolitik, der er ført. Utrolig mange vælgere har forladt partiet af den grund,” siger Goul Andersen og tilføjer:

”Det kunne man måske have sluppet lidt bedre afsted med, hvis regeringens økonomiske politik havde givet iøjnefaldende resultater. Men det jo ikke tilfældet. Det går kun lidt bedre nu, og væksten i Danmark har været usædvanlig lav under krisen sammenlignet med andre lande. Når det gælder BNP, ligger vi stadig et godt stykke under 2007.”

Sociale og politiske skel
Modviljen mod krisepolitikken er centreret i den klassiske socialdemokratiske vælgerbase, understreger Goul:
”Det er især arbejdere og lavere funktionærer, der har tjekket ud på grund af regeringens krisepolitik. Her har utilfredsheden været massiv. Blandt de selvstændige og højere funktionærer, der stemmer på regeringen, har der været en mere neutral og afventende holdning. Blandt dem har der ikke været noget frafald af betydning, men heller ikke her har der været den store tiltro til effekten af regeringens krisepolitik.”

De deserterede socialdemokrater er gået i flere retninger:
”Blandt mange af de socialdemokrater, der har været utilfredse med krisepolitikken har Dansk Folkeparti været et nærliggende alternativ. Men der er også gået nogle til Enhedslisten og til sofaen.”