Grønbechs Hotel henter ny hotel- og køkkenchef
30-årige Mathias Sejer Sørensen overtager ansvaret for Grønbechs Hotel og Restaurant Vilhelm i Allinge. Det skriver hotellet i en pressemeddelelse.
Den nye chef har før arbejdet på Bornholm i to år som køkkenchef på Stammershalle Badehotel, hvor han efter et år fik restauranten i Michelin Guiden. I denne omgang kommer han fra en stilling hos Hallegaard, hvor han har stået i spidsen for konceptet "Middag i Vildmarken".
"Vi har fokus på kvalitet og lokale råvarer i tæt samarbejde med vores leverandører. Dagligt får vi leverancer fra blandt andet Ø-Grønt, biodynamiske Permagrønt og Rønne Fiskehus," siger Mathias Sejer Sørensen og fortsætter:
"Vi satser på kvalitet fremfor kvantitet. Hvad vi ikke kan få leveret lokalt, får vi leveret fra andre topproducenter i både Danmark og udlandet. Derfor vil man også kun kunne opleve topprodukter ra udlandet som bl.a. franske La Bresse kyllinger, Gillardeau østers og spansk iberico gris."
Det er især under Folkemødet, at hotellet har travlt. Placeringen centralt i Allinge og de mange arrangementer der finder sted på adressen, gør hotellet til samlingssted på øens folkemøde.
Hotellet er ejet af udgiver Rasmus Nielsen, der også ejer Altinget og Mandag Morgen. Derfor er hvert af de 23 værelser navngivet efter danske statsministre. Hotellet åbnede for sæsonen 4. april og fortsætter til og med uge 42 i efteråret.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde




































