Hegelund og Mose: Den fremmede fugl

MANDAGSTRÆNEREN: En regeringsleder tager en chance ved at vælge en minister, der ikke har været igennem Folketingets mesterlære. Carl Holst er ikke den eneste, der har været ved at knække nakken. Springet fra lokalstjerne til Slotsholmen er som at gå fra anden division til superligaen, også for departementschefer.

Foto: Simon Skipper / Scanpix
Peter MoseSusanne Hegelund

På Carl Holsts minister-mødebord forsøger en ensom blomsterbuket at muntre Holst op. ”Op med humøret. Det er kun forbigående”, runger hilsenen fra Zentropas direktør Peter Aalbæk Jensen mod kontorets tomme vægge. Holsts mareridt synes dog indtil videre uden ende: Springet fra at være konge af Region Syddanmark til at blive minister i modvind har været uventet stort.

Et ministerjob, et partiformandsjob eller et departementschefjob forekommer udefra set måske ikke meget vanskeligere end at have en stor stilling i provinsen. Men – som Niels Helveg Petersen formulerede det i vores Håndbog for Statsministre – er det som at komme fra anden division til superligaen, når en ellers respekteret bykonge pludselig befinder sig i den Christiansborg-politiske top. Det er hårdere og hurtigere. I landspolitik tackles der igennem. Både efter manden og bolden.

Regel 1: Få toprådgivere
Når man hopper direkte ind på en ministerpost uden først at have været gennem Christiansborgs mesterlære, gælder det derfor om at kompensere for sine mangler ved at omgive sig med betroede, driftssikre rådgivere fra den allerøverste skuffe.

Den dengang uerfarne Margrethe Vestager reddede sig i Nyrup-regeringen gennem sin første tid som undervisningsminister ved at støtte sig til en ministersekretær, der havde været sekretær for Folketingets Undervisningsudvalg og vidste alt om Christiansborg-politikeres selvforståelse. Samtidig støttede det purunge talent, der endnu ikke havde opnået valg til Folketinget, sig til mentorlignende typer med tung erfaring.

Nu er Holst – som det sårede dyr i flokken – pludselig havnet i et krydspres mellem stribevis af aktindsigts-anmodninger fra medierne og karaktermordlignende lækager fra Venstres øverste cirkler.


Hegelund og Mose

Debutanten i landspolitik, Carl Holst, valgte netop ikke en tung rådgiver, der kunne guide ham gennem Christiansborgs magtlogikker, men snuppede fra sit lokale valgkamps-netværk en journalist, der er endt med at blive så klæbende en del af problemet, at vedkommende snart må være fortid i Forsvarsministeriet.

Ministeriets embedsmænd? Har måske ikke tids nok erkendt ministerens manglende landspolitiske gefühl – og at han har brug for en servicepakke, der som minimum hjælper ham med en værdig entré og sortie til samråd. Omvendt kan et system kun dårligt hjælpe en minister, der selv ved bedst.

Regeringens anden nybegynder – beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen – har vist sig mere driftssikker. Han kendte i modsætning til Holst sit stofområde, og samtidig valgte han en erfaren hånd på den vigtige post som personlig rådgiver.

Hvorfor Holst fejlagtigt undlod at vælge en mørkets fyrste af tung kaliber? Vel et signal til Rødding-målgruppen derhjemme om et nej tak til københavneriet og samtidig en markering til Venstre om, at Holst ikke planlagde interne spin-rævekager. Alligevel kan det undre, at ingen i regeringens ansættelsesudvalg tilsyneladende hjalp ministeren med et par alternative navne.

Regel 2: Tag rollen på dig
Hensyn til bagland og gruppe kan være ganske glimrende, men man skal fra dag 1 tage ministerrollen på sig; en forvandling og autoritet, der er særlig vigtig for en tidligere lokal førstemand: I stedet for at udvikle den berømte 100 dages plan valgte Holst efter få dage som minister at tage på ferie og har siden rodet sig så meget ind i problemer, at flere spørger, om han kan forsvare landet, når han tilsyneladende er ude af stand til at forsvare sig selv.

”De sidste sande amatører”, skriver forfatterne om kommunalpolitikerne i en netop udkommet bog af samme navn. Også de konservatives Søren Pape oplevede på den barske måde springet fra at være respekteret i det kommunalpolitiske landskab til at blive partiformand i København. Papes no nonsense-stil bragte ham godt nok i Folketinget ved det seneste valg – men det er ikke lykkedes ham at perspektivforskyde sine lokalpolitiske evner ind i det landspolitiske.

Man kan også diskutere, hvor stor en succes Aarhus-borgmesteren Thorkild Simonsen var som indenrigsminister. Simonsen blev hurtigt berygtet for at tale sort og være ude af stand til at kommunikere regeringens politik, skønt hans udnævnelse i første omgang var populær.

Regel 3: Få et netværk på Slotsholmen
Også for kommunale topembedsmænd kan springet ind i Slotsholmens topcirkler være hårdt. Socialministeriets nyligt afgåede departementschef Jesper Zwisler har i et Altinget-interview beskrevet chokket.

Slotsholmen er bare en helt, helt anden verden, måtte Zwisler – der tidligere blandt andet har været kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune – konstatere. Den politiske logik og dynamik var en verden, han trods års erfaring ikke forstod fuldt ud i starten – vant til daglig drift som han var frem for politisk højspændthed.

Ydermere manglede han som kommune-mand det fornødne djøf-netværk rundt om i ministerierne; nogen, man kan ringe til, også uformelt, som en del af topembedsmandens håndtering af de løbende sager.

Pludselig lavede han – med den ligeledes Slotsholms-uerfarne Annette Vilhelmsens indtræden i regeringstoppen – et højdespring op i de allerøverste djøf-magtlag, da Zwisler pr. automatik fulgte med ind i departementschefernes inderkreds.

Nu skulle han – uden en livline i for eksempel Udenrigsministeriet – ud over socialpolitikken også have styr på Danmarks kontinentalsokkel og Syrienkrigen, ganske langt fra grundskylds- og parkeringsproblemerne på Frederiksberg.

Regel 4: Anerkend pressens magt
Bo Smith-udvalget, der i den forløbne uge offentliggjorde sin rapport om samspillet mellem politikere og embedsmænd, berører også forskellene mellem den konfrontatoriske landspolitik og det pragmatiske og driftsorienterede beslutningsmiljø, som Holst, Pape og Zwisler er rundet af.

Hvor en minister kan ryge på selv små fejl, sidder en borgmester oftest tungt i sædet i fire år, selvom han måtte miste flertallets tillid. Samtidig er mediepresset i en helt anden liga i landspolitik. Udvalget peger på, at den lokale presse mange steder ikke har journalistisk kapacitet til dyberegående kritiske undersøgelser af de lokale beslutningstageres gøren og laden.

Nu er Holst – som det sårede dyr i flokken – pludselig havnet i et krydspres mellem stribevis af aktindsigts-anmodninger fra medierne og karaktermordlignende lækager fra Venstres øverste cirkler.

Formentlig vil han forsøge at holde lav forsvarspolitisk profil de næste uger og håbe på, at ingen soldater i mellemtiden dør, så han skal på landsdækkende tv med landsfadermine. Og så vil han måske bruge ventetiden på at vælge kunst til væggene på ministerkontoret.

De står stadig gabende tomme, efter at forgængeren Nicolai Wammens billeder røg ud – som om Holst endnu ikke ved, om han for alvor skal flytte ind i hjørnekontoret.

 

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk

 

 

 

 

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Holst

Director, Influenter, højskolelærer, bestyrelsesformand, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning, Play the Game, Center for Grundtvigforskning, bestyrelsesmedlem i DigiRehab
lærer (Haderslev Statsseminarium 1996)

Jørn Neergaard Larsen

Formand for Metroselskabet, fhv. beskæftigelsesminister (V), fhv. adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1975)

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00