
Fra 1. april får Danmark for første gang en såkaldt konventionsambassadør.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse fredag.
Manden på posten bliver Nicolaj Hejberg Petersen, der i dag er migrationsambassadør i Udenrigsministeriet. Han vil fremover besætte begge poster.
Regeringen har samtidig med udpegningen besluttet at igangsætte en udredning, der skal kaste lys over Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Det er en udredning, der vil fokusere på udlændingeområdet, oplyser Udenrigsministeriet.
I pressemeddelelsen skriver ministeriet, at den nye konventionsambassadør og udredningsarbejdet skal have blik for "uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne og fortolkningen af dem".
"Der er for eksempel snævre rammer for at frakende kriminelle udlændinge deres danske statsborgerskab og begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge. Danmark skal være klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op," lyder det.
Udredningen forventes at være klar i løbet af 1. halvår af 2026.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde








































