Morten Messerschmidt
Anni MatthiesenHer er de folketingsmedlemmer, der har stillet flest spørgsmål til ministrene

Morten Messerschmidt (DF) er den folketingspolitiker, der har stillet flest § 20-spørgsmål i folketingsåret 2021-2022.
Det skriver Folketinget i en årsberetning for sidste folketingsår.
§ 20-spørgsmål er skriftlige spørgsmål fra et folketingsmedlem til en minister. Spørgsmålene angår ministerens holdning til et givent emne, og ministeren er pålagt at svare skriftligt inden for seks hverdage. Spørgsmålene kaldes § 20-spørgsmål, da de stilles i henhold til § 20 i Folketingets forretningsorden.
Morten Messerschmidt havde hele 91 afklarende spørgsmål til ministrene i det forgangne folketingsår, hvor han desuden overtog posten som Dansk Folkepartis formand. Der var ingen tydelig rød tråd i Morten Messerschmidts mange spørgsmål, der blandt andet omhandlede jobcentre, aldersdiskrimination og Muhammed-tegninger.
Torsten Gejl (ALT) indtager andenpladsen med 44 spørgsmål. På daværende tidspunkt var Torsten Gejl Alternativets enmandshær med hele 50 ordførerskaber, så partiets spørgsmål til ministrene er alle kommet fra ham.
Desuden er hele tre tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti, der nu er skiftet til Danmarksdemokraterne, repræsenteret på listen.
Se de ti mest spørgelystne politikere her:
- Morten Messerschmidt (DF), 91 spørgsmål.
- Torsten Gejl (ALT), 44 spørgsmål.
- Anni Matthiesen (V), 43 spørgsmål.
- Hans Kristian Skibby (DF/UFG/DD), 41 spørgsmål.
- Karina Adsbøl (DF/UFG/DD), 37 spørgsmål.
- Michael Aastrup Jensen (V), 36 spørgsmål.
- Per Larsen (K), 34 spørgsmål.
- Sikandar Siddique (FG), 34 spørgsmål.
- Eva Kjer Hansen (V), 33 spørgsmål.
- Dennis Flydtkjær (DF/UFG/DD), 32 spørgsmål.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde






































