Her er Socialdemokratiets historiske principprogrammer

TILBAGEBLIK: Socialdemokratiet er nu klar med sit syvende principprogram. Få her overblikket over de seks foregående fra 1870’erne til det nye årtusinde.

Det er tretten år siden, Socialdemokratiet sidst fik nyt principprogram. Her præsenterer næstformand Lotte Bundsgaard det sjette program i 2004.
Det er tretten år siden, Socialdemokratiet sidst fik nyt principprogram. Her præsenterer næstformand Lotte Bundsgaard det sjette program i 2004.Foto: Henning Bagger/Scanpix
Christian Juhl Mølgaard

141 år efter partiets første principprogram så dagens lys, er Socialdemokratiet klar med den seneste nyfortolkning af principperne.

1876: Program og Love for det Socialdemokratiske Arbejderparti (Gimleprogrammet)
1876: Program og Love for det Socialdemokratiske Arbejderparti (Gimleprogrammet) Foto:

Principprogrammet, der blev præsenteret søndag, er det syvende i rækken.

1913: Program og Love for Socialdemokratiet i Danmark
1913: Program og Love for Socialdemokratiet i Danmark Foto:

Fra Pio til Stauning
Socialdemokratiets første principprogram, der kendes som Gimleprogrammet, blev vedtaget ved arbejderbevægelsens første kongres, der blev afholdt i forsamlingsbygningen Gimle på Frederiksberg.

1961: Vejen frem
1961: Vejen frem Foto:

Ved Gimlekongressen i 1876 blev de fremtidige principper og organisationsformer vedtaget og altså også det politiske program for Det socialdemokratiske Arbejderparti under ledelse af Louis Pio.

Fakta

De 6 principprogrammers første afsnit

1876:
Program og Love for det Socialdemokratiske Arbejderparti, Gimleprogrammet

"Arbejdet er Kilden til al Rigdom og Kultur, og hele Udbyttet bør tilfalde dem, som arbejder."

1913:
Program og Love for Socialdemokratiet i Danmark

"Arbejdet er Kilden til al Værdi, og Arbejdets Udbytte bør tilfalde dem, som arbejder."

1961:
Vejen frem

"Den demokratiske socialisme har som mål at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for en fri udvikling under ansvar over for fællesskabet. For at nå dette mål må fællesskabet lægge rammerne for samfundets udvikling. Hensynet til hele befolkningen må sættes over private profitinteresser. Almenvellet må være afgørende ved planlægningen af fælles opgaver."

1977:
Solidaritet, lighed og trivsel

"Den demokratiske socialisme har som mål at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for en fri udvikling under ansvar overfor fællesskabet. Den demokratiske socialisme bygger på respekten for mennesket og viljen til at skabe lige muligheder for alle. Alle mennesker må have lige ret uanset køn, race og tro."

1992:
Det ny århundrede

"Socialdemokraternes idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit liv i ansvarlighed overfor sig selv, fællesskabet, naturen og de kommende generationer."

2004:
Hånden på hjertet

"For os er mennesket i centrum, og dets velfærd er vores politiske mål. Ethvert menneske skal have mulighed for at virkeliggøre sine drømme om et godt liv inden for fællesskabets rammer. Ikke blot nogle få, ikke blot det store flertal, men alle. Intet mindre."
1977: Solidaritet, lighed og trivsel
1977: Solidaritet, lighed og trivsel Foto:
Socialdemokratiet fik sit første principprogram under Louis Pio. Her lægger statsminister Poul Nyrup Rasmussen en rød rose ved Pios gravsted på Vestre Kirkegård i anledning af Socialdemokratiets 125 års jubilæum i 1996.
Socialdemokratiet fik sit første principprogram under Louis Pio. Her lægger statsminister Poul Nyrup Rasmussen en rød rose ved Pios gravsted på Vestre Kirkegård i anledning af Socialdemokratiets 125 års jubilæum i 1996. Foto: Mogens Ladegaard/Scanpix

I 1913 vedtog Socialdemokratiet under Stauning et nyt principprogram, der skulle afløse Gimleprogrammet fra 1876. Lighederne var dog mange. Man krævede eksempelvis fortsat produktionsmidlernes overgang til samfundseje.

1992: Det ny århundrede
1992: Det ny århundrede Foto:

Det marxistiske islæt i programmet stod dog til en vis grad i modsætning til partiets pragmatiske politik i praksis. At den praktiske politik ikke lod sig styre stramt af principprogrammet illustreres også af den årrække, 1913-programmet fik lov at stå.

2004: Hånden på hjertet
2004: Hånden på hjertet Foto:

Fra Kampmann til Anker
Næsten et halvt århundrede skulle der gå, før Socialdemokratiet fornyede principprogrammet og vedtog det tredje i rækken, Vejen frem. Det skete på kongressen i 1961 under Viggo Kampmanns ledelse.

Ord som tryghed, fællesskab og samarbejde går igen i det nye program, der giver et tydeligt indblik i den socialdemokratiske velfærdsideologi for det gryende velstandssamfund.

Seksten år senere bliver principperne atter engang fornyet. I det nye program Solidaritet, Lighed og Trivsel, der er det længste i rækken af principprogrammer, vender man fokus tilbage til tidligere tiders krav om fælleseje.

Tiden er en anden, 1960’ernes velfærdsoptimisme er forduftet, og 1970’ernes krisestemning præger det program, der blev vedtaget på kongressen i 1977 under Anker Jørgensens formandsskab.

Fra Nyrup til Lykketoft
Kort efter at Nyrup har overtaget ledelsen af Socialdemokratiet fra Auken, vedtager man det femte principprogram. Begivenhederne og forandringerne efter Murens fald skinner igennem i det nye program, Det ny århundrede, der vedtages på kongressen i 1992.

Kravet om fællesseje glider igen i baggrunden, og i stedet fokuseres på nødvendigheden af samspillet mellem en stærk og velfungerende offentlig sektor og det private erhvervsliv for at sikre fuld beskæftigelse og en “rimelig fordeling af velstanden”.

Det sjette og hidtil seneste principprogram, Hånden på hjertet, vedtages i 2004 under Mogens Lykketofts formandsskab. I dette program er der i særlig grad fokus på at definere grundværdierne frihed, lighed og solidaritet.

Nedenfor kan du læse og sammenligne de seks principprogrammer.

1876: Program og Love for det Socialdemokratiske Arbejderparti, Gimleprogrammet

1. Arbejdet er Kilden til al Rigdom og Kultur, og hele Udbyttet bør tilfalde dem, som arbejder.

I det nuværende Samfund er Arbejdsmidlerne Kapitalister­nes Monopol, Afhængigheden fra Arbejderklassens Side lige over for dem, som har tilegnet sig Udbyttet af Aartusinders Arbejde, er Aarsagen til Nøden og Elendigheden, som bestan­dig tynger paa Arbejderstanden, Samfundets nyttigste Medlem­mer.

For at befri Arbejderstanden for den Byrde, som bestandig ligger paa den, udfordres det, at Arbejdsmidlerne bliver fælles Ejendom og staar til Afbenyttelse for alle Medlemmer i Sam­fundet, saa at det rene Udbytte tilfalder Enhver og bliver ud­delt paa en retfærdig Maade.

Det maa være Arbejderklassens Værk at befri Arbejdet. Alle andre Klasser er lige over for den kun en reaktionær Masse.

2. Udgaaende fra disse Grundsætninger stræber det danske socialdemokratiske Arbejderparti ved alle lovlige Midler efter en fri Stat og et socialistisk Samfund.

Afskaffelsen af Lønarbejds-Systemet, samt enhver Slags Ud­bytning, ligemeget i hvilken Form den optræder.

Udryddelsen af alle sociale og politiske Uligheder.

Det danske socialdemokratiske Arbejderparti virker nærmest i en national Ramme, men er overbevist om Arbejderbevægel­sens internationale Karakter, og beredt til at opofre Alt og opfylde alle Pligter for at hidføre:

  1. Frihed, Lighed og Broderkærlighed blandt alle Nationer.
  2. Det danske socialdemokratiske Arbejderparti fordrer, for at begynde at løse det sociale Spørgsmaal, Indrettelsen af Pro­duktionsforeninger med Statshjælp under det arbejdende Folks demokratiske Kontrol.
  3. Produktionsforeningerne er for Industri og Agerdyrkning paa den Maade at indrette, at den socialistiske Organisation kan opstaa af fælles Arbejde.
  4. Præstegaardsjorderne inddrages, og anden til Salg værende Landejendom købes af Staten og bortforpagtes derefter af den­ne til Husmænd og andre Landarbejdere.

Det socialdemokratiske Arbejderparti fordrer som Statens Fundament:

  • Almindelig, lige og direkte Valgret med hemmelig Stemmeafgivning for ethvert Medlem af Staten, baade Mænd og Kvinder, fra det 22de Aar til alle Stats- og Kommune-Insti­tutioner.
  • Valgdagen skal være paa en Søndag eller Helligdag.
  • Direkte Lovgivning igennem Folket. Afskaffelsen af To­kammer-Systemet.
  • Afskaffelsen af den staaende Hær. Indførelsen af et al­mindeligt Folkeværn.
  • Afskaffelse af alle Presselove, Forenings- og Forsamlings­love, samt alle øvrige Love, hvorved et Folk kan blive for­hindret i at tilkendegive sine Tanker i Ord og Skrift.
  • Almindelige Folkeopdragelses-Instituter, organiserede af Staten, almindelig lige og obligatorisk Skoleundervisning. Re­ligionen erklæres for Privatsag.

Det danske socialdemokratiske Arbejderparti fordrer under det nuværende kapitalistiske Herredømme:

  1. Indførelsen af en Skat med stigende Skala. Afskaffelsen af alle indirekte Skatter.
  2. Retslig Bistand i hver Henseende. Rettergangen skal være offentlig og mundtlig.
  3. Afskaffelse af Cellesystemet, samt Adskillelse imellem politiske og saakaldte simple Forbrydere.
  4. Uindskrænket Foreningsret.
  5. Indførelsen af en Normalarbejdsdag. Søn- og Helligdags­arbejde samt Natarbejde forbydes.
  6. Forbydelse af Børnearbejde samt alt Arbejde i saadanne Fabrikker, hvor Helbred og Sædelighed gaar tabt.
  7. Sanitetskontrol af Arbejderboligerne. Tilsyn med Fabrik, Værksted og Husindustri ved Embedsmænd, valgt af Arbej­derne.
  8. Fuldstændig Ret til at forvalte Syge- og Understøttelses­kasser uden Regeringens Indblanding i samme.
  9. Staten bør drage human Omsorg for Syge, Gamle og Arbejdsinvalider.

1913: Program og Love for Socialdemokratiet i Danmark

Arbejdet er Kilden til al Værdi, og Arbejdets Udbytte bør tilfalde dem, som arbejder.

I det nuværende Samfund bliver den private Ejendomsret til Produktionsmidlerne (Jord, Grund, Fabriker, Maskiner, Raastoffer, Samfærdselsmidler o. s. v.) i stigende Grad Midlet, hvorved Kapitalistklassen, et mindretal af Samfundets Medlemmer, tilvender sig Udbyttet af Menneskehedens Arbejde. Overklassens Herredømme over Produktionsmidlerne medfører politisk Ufrihed, Social Ulighed, Splid mellem Nationerne og skaber Elendighed for Samfundets produktive Medlemmer.

Voksende Masser af Befolkningen forvandles til besiddelsesløse Lønarbejdere, og de tekniske Hjælpemidlers mægtige Udvikling, der burde komme alle Samfundets Medlemmer til Gode, bringer i stigende Grad det store Flertal, ikke blot de egentlige Lønarbejdere, men ogsaa den øvrige arbejdende Befolkning, ind under Kapitalens Magt og Udbytning.

Denne Samfundstilstand - Kapitalismen - umuliggør en retfærdig Fordeling af Samfundsarbejdets Udbytte, fremkalder planløs Produktion, hvorved uhyre Værdier gaar til Grunde, skaber Kriser og Arbejdsløshed, splitter Samfundet i stadig hæftigere Interessekrige og spalter det sluttelig i to modsatte Lejre i en stadig mere omfattende og bevidst indbyrdes Klassekamp. Socialdemokratiet kræver derfor Produktionsmidlernes Overgang til Samfundsejendom - Socialismen.

Ud fra denne Grundopfattelse er det Socialdemokratiets Maal at samle hele Arbejderklassen i et klassebevidst, socialistisk Arbejderparti, at erobre Magten i Samfundet, at afskaffe det kapitalistiske Privateje til Produktionsmidlerne, at omdanne det til socialistisk Fælleseje og at organisere det arbejdende Folk til at overtage og drive Produktionen i det socialistiske Samfund.

Som midler hertil tjener Arbejdernes Organisation paa de økonomiske og politiske Omraader, Udbredelse af Oplysning og særlig af Kundskab om det kapitalistiske Samfunds Tilstande og Udvikling, Erhværvelse og Udnyttelse af alle Borgerrettigheder og ethvert andet Middel, der er i Overensstemmelse med den foran fremsatte Grundopfattelse.

Gennemførelsen af det socialistiske Fælleseje og den socialistiske Produktion vil betyde Tilintetgørelsen af alle Former for Udbytning, Undertrykkelse og social Ulighed. Det vil med alles Samarbejde i den materielle og aandelige Produktion medføre en hidtil ukendt Rigdom baade paa det materielle og paa Kulturlivets Omraader. Men Arbejdernes Frigørelse maa være Arbejderklassens eget Værk.

Arbejdernes Stilling og den voksende Klassekamp er i alle Lande med kapitalistisk Produktion væsentlig den samme, og ved denne Produktionsmaades internationale Karakter bliver Arbejdernes Interesser overalt de samme og fælles.

I Erkendelse heraf føler Socialdemokratiet i Danmark sig som en Del af og erklærer sig solidarisk med den klassebevidste internationale Arbejderklasse, hvis verdenshistoriske Opgave er alle Menneskers fuldkomne Frigørelse uden Hensyn til Køn, Race eller Nationalitet.

Som Overgang til Samfundets socialistiske Organisation, til Beskyttelse for det arbejdende Folk og til Fremhjælpning af dens økonomiske, intellektuelle og moralske Vel opstiller det danske Socialdemokrati følgende Fordringer:

  1. Almindelig, lige og direkte Valgret med hemmelig Afstemning til alle offentlige Hværv for Mænd og Kvinder fra 21 Aars Alderen. Valgdagen en almindelig Fridag.
  2. Etkammer-System. Al udøvende og lovgivende Myndighed hos Folket gennem deres Repræsentation. Folkeafstemning i vigtigere Spørgsmaal og Forslagsret for Befolkningen. Administrationen direkte under Folkerepræsentationen.
  3. Fuldstændig Ytring-, Presse-, Forsamlings- og Foreningsfrihed.
  4. Religionen en Privatsag. De religiøse Samfund ordner selv deres egne Anliggender.
  5. Afrustning. Internationale Stridigheder afgøres ved Voldgift.
  6. Skole- og Undervisningsvæsenet ordnes af Staten under Kommunernes Medvirkning. Fælles vederlagsfri og forpligtende Skoleundervisning i Hverdags- og Heldagsskoler. Konfessionsløs Undervisning; særlige Religionstimer afskaffes. Offentlige Børneopdragelseshjem. Det offentliges Overtagelse af Skolebørns Underhold. Adgang til den højere og højeste Undervisning uden Hensyn til ydre Kaar. Offentlig teknisk og faglig Uddannelse.
  7. Obligatorisk fysisk Opdragelse af Ungdommen gennem Gymnastik, Vaabenbrug og anden Legemsøvelse.
  8. Vederlagsfri Retshjælp. Offentlig og mundtlig Retspleje. Nævningedomstole udgaaede fra almindelig Valgret for alle fuldmyndige Mænd og Kvinder. Sikring mod misbrug af Varetægtsarrest. Omformning af Straffesystemet til et Forbedringssystem efter humane Principper. Lovovertrædelser, der er en Følge af de sociale og politiske Klassekampe, maa ikke behandles som Forbrydelser. Afskaffelse af militære og gejstlige Retter.
  9. Tjenestetyende, Søfolk og andre Medborgere, der er underkastet særlige Love, stilles i politisk og retslig Henseende lige med andre Samfundsmedlemmer.
  10. Afskaffelse af Skatter og Love, som skaber Varefordyrelse for Befolkningen. Direkte Skat paa Indkomst, Formue og Grundbesiddelse, herunder Indførelse af en Grundværdistigningsafgift. Arveafgift. Stærkt stigende Skala i Beskatningen.
  11. Stat og Kommune overtager de store Samfærdsels- og Samkvemsmidler samt alle Monopoler og alle Virksomheder, der antager Karakter af Monopoler. Ogsaa anden Produktion organiseres efter Haanden under Samfundets umiddelbare Ledelse eller Kontrol.
  12. Stat og Kommune udfører selv de offentlige Arbejder, eventuelt under Medvirkning af Arbejdernes Organisationer. Hvor Licitation endnu bestaar, sikres der Arbejderne tarifmæssige Vilkaar.
  13. Fideikommisser, Lehn og Stamhuse samt Præstegaardsjorder inddrages og gøres tilgængelige for det arbejdende Folk. Udyrkede Arealer, Jord, der samfundsmæssigt set er uforsvarlig anvendt, samt andre Jorder, som Samfundet har en særlig Interesse i at eje, erhværves. Samfundets Ekspropriationsret udvides. Jord i offentlig Besiddelse bør som Regel ikke afhændes til Privateje. Brugen af den i Samfundets Besiddelse værende dyrkelige Jord overdrages til Landarbejdere og Ligestillede. Hvor det er fornødent, tilvejebringes de nødvendige Driftsmidler af Samfundet. Hvor Fællesdrift helt eller delvis anses for at være fordelagtig, bidrager Stat og Kommuner til dens Fremme. Staten yder iøvrigt sin Støtte til Fremhjælpning af Landbruget, saaledes ved Ydelser af Driftslaan, ved Hjælp til Grundforbedringer og lign. til de smaa Landbrug. Staten opretter Landbrugsskoler og Forsøgsstationer i Landets forskellige Egne. Staten giver Regler for og fører Tilsyn med private Fæste- og Lejehuses Opførelse, Indretning og Benyttelse, ligesom Staten og Kommunerne søger at modvirke Udbytningen gennem Grundspekulation ved Tilvejebringelse af Boliger for Arbejdere. Hvor Brugsretten til Samfundets Jord er overdraget enkelte Personer eller Sammenslutninger, fastsættes en Afgift af Jorden i Forhold til dens Værdi.
  14. Offentlig Statistik angaaende Arbejds- og Omsætningsforhold, Produktion og Forbrug.
  15. Offentlig vederlagsfri Sygepleje. Human Omsorg for Syge, Gamle og Arbejdsudygtige ved Staten. Forsikring mod Arbejdsløshed.
  16. Lovbestemt Maksimalarbejdsdag paa højst 8 Timer. - Mænds og Kvinders Arbejde i samme Industrigren betales efter fælles Tarif. - Afskaffelse af det på Udbytning beregnede Hjemmearbejde. - Forbud mod Søndags-, Helligdags- og Natarbejde, som ikke er samfundsnødvendigt. - Forbud med Lønarbejde eller Arbejde, der hindrer Børns Skoleuddannelse i den skolepligtige Alder.
  17. Kontrol med Arbejdspladser, Fabriker, Værksteder, Forretningslokaler, Handels- og Fiskerifartøjer og overhovedet alle Steder, hvor der arbejdes for Løn, samt med Arbejderboliger, der udlejes af Arbejdskøbere, og med Lokaler, der anvises Arbejdere til Opholds-, Spise- eller Sovested, ved Personer, valgt af Arbejdere. - Der opføres kommunale Arbejderboliger, til hvilke der ydes Statstilskud. Boligerne forbliver Kommunens Ejendom. Udgifterne for Brugerne af disse Boliger maa ikke overstige de til Vedligeholdelse, Forrentning og Amortisation nødvendige Beløb.
  18. Udførelse af Arbejdet i Straffe- og Forsørgelsesanstalter paa en sådan Maade, at det ikke konkurrerer med det almindelige, normalt udførte Arbejde i Samfundet udenfor. Forbud mod Overdragelse af Arbejdskraften i saadanne Anstalter til private Arbejdskøbere.

1961: Vejen Frem

Den demokratiske socialisme har som mål at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for en fri udvikling under ansvar over for fællesskabet. For at nå dette mål må fællesskabet lægge rammerne for samfundets udvikling. Hensynet til hele befolkningen må sættes over private profitinteresser. Almenvellet må være afgørende ved planlægningen af fælles opgaver.

Den igangværende tilpasning af ejendomsretten må fortsætte. Formerne, hvorunder samfundet yder sin indsats og gør sin indflydelse gældende, må i hvert enkelt tilfælde bestemmes ud fra en vurdering af helhedens vel og indebærer såvel offentlig som privat ejendomsret. Hvor hensynet til samfundet kræver det, må fællesskabet tage det fulde ansvar for investering og produktion.

Det enkelte menneske må sikres større indflydelse og påtage sig et virkeligt medansvar i såvel samfund som på arbejdsplads og i organisationer. De store tekniske og videnskabelige fremskridt åbner uanede muligheder for fremgang og velfærd for alle verdens folk. Atomalderen stiller dem samtidig over for truslen om total undergang.

Gennem aktiv deltagelse i internationalt samarbejde må vort land yde sit til en afværgelse af de farer, atomkraften rummer. Danmark må bidrage til en kontrolleret international afrustning og derved til afspænding uden prisgivelse af sikkerheden.

På menneskerettighedernes grund vil den demokratiske socialisme sikre alle folk og alle lande frihed og fred. Vejen må gå gennem internationalt samarbejde og gennem åben kontakt mellem forskellige verdensdele, forskellige folkeslag og forskellige kulturformer.

For den demokratiske socialisme er kravet om menneskets frihed uløseligt forbundet med kravet om økonomisk retfærdighed og lige adgang til kulturgoderne. Herved bliver den demokratiske socialisme modsætningen til diktatur og kapitalisme.

Menneskets frigørelse er umulig under et diktatursystem, der berøver de enkelte borgere deres elementære frihedsrettigheder. Men menneskets frihed er heller ikke sikret, så længe de økonomiske privilegier, som kapitalismen har skabt, opretholdes.

Gennem det menneskelige fællesskab skal sådanne samfundsformer udvikles, at de videnskabelige og tekniske fremskridt bliver til velfærd for alle mennesker, og fredeligt samarbejde sikres mellem alle jordens folk. Fremtidens udfordring er kravet om frihed og fred, tryghed og velfærd for menneskene. Den demokratiske socialisme er svaret på denne udfordring.

Frihed og fællesskab
Respekten for mennesket og viljen til at skabe lige muligheder for alle tilværelsen igennem er det grundlag, hvorpå den demokratiske socialisme bygger.

Trosfrihed, tankefrihed og talefrihed er forudsætninger for, at det enkelte menneske kan opnå fuld personlig udfoldelse.

Organisationsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed er de helt afgørende betingelser for, at et folkestyre kan bestå og udvikles.

Men den demokratiske socialismes frihedsbegreb rækker videre.

Det kapitalistiske system medfører en økonomisk ulighed langt udover, hvad den enkeltes indsats betinger. Denne ulighed betyder frihed for de få på bekostning af de mange.

Den demokratiske socialisme må derfor arbejde for en demokratisering af hele samfundslivet, så det enkelte menneske får forudsætninger for frit valg, erhvervsmæssigt og kulturelt.

Det kapitalistiske samfunds ulighed og den uhæmmede økonomiske magtudfoldelse er den virkelige fare, der truer et frit samfund. Den samfundsmæssige planlægning er midlet til at undgå den utryghed og det kaos, der er det politiske diktaturs grobund og den alvorligste trussel mod den personlige frihed.

Menneske og samfund
Demokrati er styre ved folket gennem dets valgte repræsentanter. Der må ikke bestå nogen politisk myndighed, som ikke er udgået af frie og hemmelige valg.

Samfundets styre må have sådanne former, at det kalder på befolkningens virkelyst og interesse. I det omfang, hensynet til samfundshelheden gør det muligt, må afgørelserne træffes lokalt, således at befolkningen drages direkte ind i et aktivt medarbejderskab.

Enhver form for bureaukrati i privat og offentlig administration skal modvirkes, og magtmisbrug hindres.

Det er nødvendigt for bevarelsen af et frit folkestyre, at opdragelse til demokrati får en central placering i hjem og i skole, på arbejdsplads og i folkeoplysning, således at der i højere grad kaldes på den enkeltes ansvarsbevidsthed og forpligtelse over for medmennesket og over for samfundets anliggender.

Tryghed i arbejde
Alle har ret til arbejde. Den samfundsmæssige planlægning er midlet til at sikre fuld beskæftigelse og stadige økonomiske fremskridt. Samtidig er det afgørende at fremme samarbejdet mellem det offentlige og erhvervslivets parter.

Det er en samfundsmæssig interesse, at trygheden i arbejdet finder sådanne former, at erhvervslivets udvikling ikke hæmmes. Forudsætningen for den højst mulige levestandard er såvel fuld beskæftigelse som et ydedygtigt erhvervsliv.

Det er nødvendigt at forene et effektivt erhvervsliv med et menneskeligt sundt klima på arbejdspladsen.

Der må lægges afgørende vægt på det snævrest mulige samarbejde med den frie fagbevægelse. Gennem de faglige organisationer sikres lønmodtagerne medbestemmelsesret over løn- og arbejdsforhold og større direkte indflydelse indenfor erhvervslivet.

De store tekniske og økonomiske forskydninger understreger nødvendigheden af en fortsat faglig og politisk indsats for at skabe tryghed i ansættelsen. Arbejdet skal betales efter sit værd. Der må skabes lige mulighed for erhvervsmæssig uddannelse, lige kvalificerede må have samme adgang til ethvert arbejde, og lige løn for mænd og kvinder må gennemføres fuldt ud. Fortsat fremgang sikres for lavtlønnede befolkningsgrupper, således at den økonomiske ulighed udjævnes.

Ejendomsret og almenvel
Den lovgivende magt sætter grænserne for ejendomsrettens udøvelse under hensyn til almenvellet. Blot det at eje må ikke give uindskrænket råderet over produktionsmidlerne.

Gennem en langsigtet planlægning for hele landet og for landets enkelte egne lægges rammerne for investeringernes retning og størrelse, ligesom der sikres en hensigtsmæssig placering af boliger og erhvervsliv.

Særinteresser må ikke hindre det offentlige i at tage et selvstændigt initiativ, hvor og når dette er påkrævet. Dette gælder ikke mindst over for de store investeringer, der er en konsekvens af den tekniske udvikling. Spekulation i jord og andre naturværdier må hind res. Der må indføres fuld grundskyld. Skævheder i den befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling må undgås. Det offentlige må aktivt medvirke til en fortsat erhvervsudvikling ikke mindst i de tyndt befolkede egne. Befolkningen må sikres fri adgang til skov og strand, og væsentlige naturværdier må beskyttes.

Der må gives offentligheden mulighed for at følge og vurdere udviklingen indenfor de store virksomheder. For at hindre en uønsket magtkoncentration må det offentlige fremme overgangen til virksomhedsformer, hvor ledelsen gøres ansvarlig over for samfundet, hvor lønmodtagerne sikres andel i opsparing og investering, og hvor overskuddet går til fælles formål.

Ansvaret for ledelsen må ligge klart, og der må sikres medarbejderne større indflydelse og virkeligt medansvar. I et moderne samfund kan demokratiet ikke holdes ude fra arbejdspladsen. Det industrielle demokrati må sikres såvel i de enkelte virksomheder som indenfor den enkelte branche som helhed.

Alle er forbrugere
Alle er forbrugere, men over for erhvervslivet står den enkelte forbruger svagt. Gennem kooperationen opnår forbrugerne medindflydelse på erhvervslivets forhold. Det er en samfundsmæssig opgave at fremme såvel produktionens som vareomsætningens effektivitet.

Hvor forbrugerne opretter egne virksomheder, og i øvrigt hvor erhvervslivet frit konkurrerer, skabes de former for produktion og vareomsætning, der er til forbrugernes gavn. Samfundet må sikre, at forbrugernes interesser ikke krænkes af monopoler, prisaftaler og andre former for konkurrencebegrænsning. Ethvert misbrug på forbrugernes bekostning må bringes til ophør.

Forbrugerne må beskyttes mod vareforfalskning, misvisende reklame og urimelige betalingsvilkår. Der skal sikres forbrugerne sådanne oplysninger om de enkelte forbrugsgoders art og indhold, at de får mulighed for et selvstændigt forbrugsvalg.

Gennem en aktiv forbrugerpolitik må samfundet sikre den enkeltes indkomst størst mulig købekraft.

Skat efter evne
Beskatningen har til formål at fremskaffe de midler, der er nødvendige for at varetage fælles opgaver, og skal desuden virke udjævnende på uligheden i indkomst og formue.

Skattepolitikken må indgå som et led i samfundets bestræbelser for at mindske virkningen af de skiftende konjunkturer, således at produktion og beskæftigelse sikres. Beskatningen bør tilrettelægges således, at den ikke modvirker lysten til øget indsats. Et effektivt og hensigtsmæssigt ligningssystem må sikre, at vanskeligt kontrollable indtægter kommer til at bære deres andel af fællesskabets forpligtelser i lighed med lønmodtagere og andre med let kontrollable indtægter. Den indkomst, der svarer til det nødvendige for en families eksistens, bør ikke beskattes.

Kapitalgevinster, der opstår uden egen arbejdsindsats, må gennem beskatning sikres til financiering af samfundsmæssige investeringer og derved modvirke en privat kapitalkoncentration og sikre nedsættelse af skat på arbejde.

Store formuer erhvervet ved arv fastholder uligheden i samfundet og giver et fåtal mulighed for at nyde uden selv at yde. Beskatningen af større arvelodder må derfor indgå som et vigtigt led i samfundets bestræbelser for at forhindre formue- og magtkoncentration og for at skabe en lige start for alle.

Fællesskabets forpligtelser
Det er en aktiv socialpolitiks mål at skabe tryghed for alle.

Alle i samfundet er omfattet af sociale sikringsordninger, der gælder ved ulykker og arbejdsløshed, sygdom og invaliditet, ligesom folke- og enkepensionen er blevet en almen ret.

Disse ordninger må udbygges og følge den almindelige velstandsstigning i samfundet. Den sociale forsorg må i stigende grad tage sigte på den enkeltes velfærd. Det er fællesskabets forpligtelse at bistå alle, hvis tilværelse trues af utryghed og nød. Samfundets indsats skal ikke blot have til formål at opretholde tilværelsen for den enkelte, men ud fra individuelle hensyn sætte enhver i stand til at løse egne problemer. Der må gennem revalidering gives de erhvervshæmmede og handicappede de bedst tænkelige betingelser for at udvikle og optræne de evner, de har i behold, for at sætte dem i stand til at føre en normal tilværelse. Gennem fællesskabet skal tryghed skabes for den enkelte og for familien.

Familie og hjem
Det er af afgørende betydning både for den enkelte og for samfundet, at der skabes gode betingelser for familiens liv. Den hastige udvikling i det moderne samfund medfører for mange en følelse af utryghed og afmagt. Derved øges kravene til familie og hjem.

Samfundet har en forpligtelse til at fremme et byggeri af boliger, der forbinder kvalitet og rummelighed med den lavest mulige omkostning. Spekulation i boligen må afskaffes. Effektiv kontrol med byggeudgifter og husleje må gennemføres. Den menneskeret, som den gode bolig er, må ikke krænkes af private erhvervsinteresser.

Alle har ret til en egnet bolig uanset familieforhold og alder. Vanskelige økonomiske kår må ikke hindre, at familien eller den enkelte kommer til at bo under gode og sunde forhold.

Der må gives den opvoksende generation de bedst mulige vækstbetingelser. Børnetilskud må have en sådan størrelse, at såvel familier med børn som enlige forsørgere værnes mod social forringelse af levevilkårene, og børnene mod økonomisk utryghed under deres opvækst.

Til støtte for både hjemme- og udearbejdende mødre må der findes almennyttige børneinstitutioner, der dækker det sociale og pædagogiske behov.

Den stadigt stigende fritid giver rige muligheder for tilfredsstillelse af personlige interesser og behov både i og udenfor hjemmet. Der må skabes sådanne rammer for fritidslivet, at trangen til medleven og fællesskab imødekommes.

Kultur og viden
Over for det kapitalistiske samfunds ensidigt materialistiske vurdering af mennesket stiller den demokratiske socialisme et samfund, der bygger på det enkelte menneskes personlighed og det frie samarbejde mennesker imellem. De øgede muligheder for menneskelig frigørelse, den demokratiske socialisme åbner på samfundslivets forskellige områder, er i sig selv en afgørende kulturindsats.

Udviklingen i teknik og samfundsforhold stiller øgede krav til den enkeltes uddannelse. Ingen evner må gå til spilde. En lige start – uafhængig af økonomiske og stedlige forhold – er en menneskeret. Der skal skabes et uddannelsessystem, som er smidigt nok til at give alle – børn, unge og voksne – den uddannelse og udvikling, som fremmer og imødekommer lyst, evner og indsats. Det er samfundets forpligtelse at sørge for, at tidssvarende skoler og læreanstalter og kvalificerede lærerkræfter til enhver tid er til rådighed for at imødekomme dette behov. I en tid, der i stigende grad præges af specialisering, bliver det stadig mere betydningsfuldt at fremme den side af folkeoplysningen, hvis særkende er beskæftigelse med samfundsproblemerne og de almenmenneskelige værdier, som derved skaber forudsætningerne for en aktiv medvirken i erhvervslivets og det folkestyrede samfunds forskellige organer. Videnskaben udvider vor erkendelse, fremmer vor forståelse af det menneskelige og af samfundet og er grundlaget for vor materielle fremgang; den gør mennesket friere.

Videnskaben og den frie forskning må derfor fremmes og sikres en central placering i samfundet.

Forskningens resultater skal være almen eje. Enhver tendens til statlig, kommerciel eller anden ensretning af den kulturelle udvikling må afvises. Det er samfundets opgave at skabe grundlaget for et rigere kulturliv, således at kulturgoderne bliver et naturligt led i hverdagen. Kunsten i alle dens former må sikres uafhængighed, og den eksperimenterende kunst sikres gode arbejdsmuligheder. De store massemeddelelsesmidler, fjernsyn og radio, er blevet folkeeje. De må sikres uafhængighed, således at de frit kan yde deres bidrag til kulturudviklingen og den offentlige debat.

Atomalder uden frygt
Atomenergien og de biologiske forskningsresultater vil i fredelige formåls tjeneste kunne anvendes til materiel fremgang og velfærd for menneskeheden, til bekæmpelse af underernæring og sygdom og til udligning af forskellen mellem fattige og rige folk. Anvendt i en storkrig vil atomenergien og de biologiske kampmidler derimod kunne medføre en total tilintetgørelse af vor civilisation. Der må derfor gennemføres et effektivt forbud mod brug af disse midler i krigens tjeneste og mod alle forsøg med henblik på deres anvendelse til militære formål. Den fredelige udnyttelse af atomenergien nødvendiggør i særlig grad en kontrol, der må omfatte både selve formålene med denne udnyttelse og den daglige risiko i forbindelse med eksperimenter og arbejdsprocesser. Atomenergien skal udnyttes til gavn for alle. Dette forudsætter såvel en samfundsmæssig forskning som oplysning om de vældige kræfter, der er stillet til menneskenes rådighed. En bevidst og stærk udvikling af alle samarbejdsformer og en effektiv bekæmpelse af særinteresser må fremmes, såvel imellem landene som mellem samfundsgrupperne i det enkelte land.

Den nye tekniske udvikling vil betyde dybt indgribende ændringer i samfund og arbejdsliv. Atomalderen vil yderligere forstærke den igangværende udvikling henimod produktionens koncentration og uden kontrol medføre monopolisering og dermed øge faren for alvorlige samfundskriser. Der vil opstå en voksende modsætning mellem ejernes private og samfundets almene interesser.

Bestemmelsesretten over atomenergien må derfor bevares for samfundet.

Samarbejde og grænserne
Målet for det internationale samarbejde er at sikre frihed, fred og velfærd og at skabe retssikkerhed mellem folkene. Menneskerettighederne må garanteres alle uanset køn, race, tro, sprog eller nationalitet.

Kløften mellem rige og fattige folk må fjernes, og de undertrykte og afhængige folk må overalt i verden sikres ret til at bestemme deres egen tilværelse gennem fri tilkendegivelse af deres vilje.

Ved samarbejde med alle andre folk og gennem aktiv bistand til udviklingslandene skal det danske folk yde sin medvirken til sikring af verdensfreden og fremme af social retfærdighed.

Gennem solidaritet over grænserne skal forudsætningerne skabes for afspænding og afrustning under betryggende kontrol. Målet må være at tilvejebringe en effektiv international retsorden.

National suverænitet må ikke forhindre De forenede Nationer i at blive det internationale organ, der ad forhandlingens vej eller ved retsafgørelse sikrer freden og løser stridsspørgsmål. De forenede Nationer må have en sådan myndighed og udstyres med sådanne magtmidler, at de bliver i stand til at sikre lov og ret mellem nationerne.

Indtil De forenede Nationer har skabt sikkerhed for de enkelte lande, må Danmark gennem sit forsvar søge sin fred og frihed betrygget. Det kan ske i samarbejde på regional basis i overensstemmelse med principperne i De forenede Nationers pagt.

Samhørigheden mellem de nordiske og europæiske folk må fortsat uddybes. Danmark må yde sit bidrag til nordisk enhed såvel som til alle bestræbelser for et omfattende europæisk samarbejde.

Gennem aktiv deltagelse i den frie arbejderbevægelses internationale samarbejde og gennem solidaritet med de kræfter, der vil skabe politisk og økonomisk demokrati i de nye uafhængige lande, skal den demokratiske socialisme styrkes verden over.

Fremtid for folket
Siden 1871 har Det danske Socialdemokrati i frugtbart samarbejde med fagbevægelsen og kooperationen gennem en virkelighedsnær politik nået mange af de oprindelige mål og stadig sat sig nye.

Kapitalismens muligheder for uhæmmet udnyttelse af befolkningen er efterhånden blevet begrænset. Men denne udvikling er langt fra ført til ende. Den må videreføres som en fortsat organisk omformning af det danske samfund.

Ikke blot nationalt, men også internationalt vender den demokratiske socialisme sig mod et kapitalistisk system, der bygger på særinteresser, og som foruden at have skabt dybe modsætninger i de enkelte lande også har betydet gensidig udnyttelse og blodige opgør landene imellem.

Den demokratiske socialisme vender sig tillige mod enhver form for politisk diktatur, som berøver det enkelte menneske dets frihed og rettigheder. Den demokratiske socialisme er svaret på det moderne samfunds problemer. Ikke i form af en fastlåset teori, som den hastige udvikling hurtigt kan gøre forældet, men ved fordomsfrit at tage fremtidens opgaver op ud fra et socialistisk grundsyn.

Den demokratiske socialisme har menneskets frigørelse og alle menneskers lige ret til de økonomiske og kulturelle goder som mål. Midlet til at nå dette mål er det fællesskab mellem menneskene inden for de enkelte samfund og mellem folkene verden over, der er så påkrævet som ingensinde tidligere i historien.

Gennem Det danske Socialdemokrati skal den demokratiske socialisme erobre fremtidens samfund for folket.

1977: Solidaritet, lighed og trivsel

Idégrundlaget
Den demokratiske socialisme har som mål at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for en fri udvikling under ansvar overfor fællesskabet. Den demokratiske socialisme bygger på respekten for mennesket og viljen til at skabe lige muligheder for alle. Alle mennesker må have lige ret uanset køn, race og tro.

Disse rettigheder forudsætter ytrings- og trykkefrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, demonstrations- og strejkeret, lighed for loven, offentlighed i forvaltningen, direkte og hemmelige valg og parlamentarisme.

Derfor er Socialdemokratiet et demokratisk parti. Men demokratiet er ufuldstændigt, hvis afgørende økonomiske beslutninger holdes udenfor demokratisk kontrol. Den endelige målsætning er fælleseje af produktionsmidlerne. For Socialdemokratiet er socialisme konsekvent gennemført politisk og økonomisk demokrati.

Derfor er Socialdemokratiet et socialistisk parti.

Det kapitalistiske systems ulighed og uhæmmede magtudfoldelse er en af de virkelige farer, der truer et samfund. Det undertrykker menneskelige udfoldelser og bygger på den stærkes ret.

Socialdemokratiet vil et samfund bygget på lighed og solidaritet, fordi vi anser alle mennesker for ligeværdige. Alle skal have samme ret til efter evne at deltage i samfundets produktion og til en materielt betrygget tilværelse. Klasseforskel skal nedbrydes. Samfundet skal modvirke de forskelle, der er grundlagt gennem arv og miljø, så ingen på grund af begrænsede forudsætninger forhindres i at leve en rig og meningsfyldt tilværelse.

Målet for den demokratiske socialisme er, at ethvert menneske skal kunne udnytte sine muligheder. Ikke på bekostning af andre, men i samarbejde med andre. Vi skal anspores til at udfolde den solidariske side af vort væsen. At få andre til at trives og udvikle sig er det samme som selv at trives og udvikles.

Vejen til dagens Danmark
Socialdemokratiet er i sin oprindelse udtryk for de besiddelsesløses oprør mod de besiddende. De principper, på hvilke kampen i dag føres - frihed, lighed og solidaritet - er uændrede fra arbejderbevægelsens begyndelse. Den demokratiske socialisme er en kamp mod klassesamfund og ufrihed, hvad enten det er det privatkapitalistiske systems udbytning af andre eller det statskapitalistiske systems formynderi, der knægter frihedsrettighederne. Herved bliver den demokratiske socialisme modsætningen til både kapitalisme og diktatur.

Den socialdemokratiske arbejderbevægelse blev grundlagt i 1871. På linie med socialistiske bevægelser i andre lande krævede man en dybtgående samfundsændring. Privilegier skulle nedbrydes og øget lighed og udvidet demokrati skabes overalt i samfundet.

Man havde en optimistisk forventning om, at den lige og almindelige valgret af sig selv ville medføre

et socialdemokratisk flertal og dermed en fredelig overgang til et socialistisk samfund. Staten skulle være det værktøj, hvormed de samfundsændrende reformer blev ført ud i livet.

Allerede forud for den første socialdemokratiske regering i 1924 blev Socialdemokratiet i samarbejde med fagbevægelsen og arbejderkooperationen en folkebevægelse, der øvede væsentlig indflydelse på samfundsudviklingen.

Gennem 1930'ernes politiske og økonomiske verdenskrise var partiet det stabile fundament for dansk folkestyre. Ved en omfattende reformlovgivning blev grundlaget skabt for udviklingen af et velfærdssamfund.

Efter 2. verdenskrig forventede man, at en social højnelse, en åndelig og kulturel rejsning, ville følge i en velordnet økonomis spor i takt med den voksende velstand.

Denne forventning er det i vidt omfang lykkedes at indfri. En væsentlig del af den øgede velstand er blevet anvendt til at skabe bedre sociale vilkår.

Men Socialdemokratiet har haft ansvaret for landets politiske ledelse uden at få det politiske flertal. De borgerlige partiers rolle har bestandig været at bremse reformerne, mens partierne vil venstre for Socialdemokratiet har splittet og svækket arbejderbevægelsen.

Gennemførelsen af reformerne og udbygningen af den offentlige sektor har ikke i sig selv skabt en tilstrækkelig bevidsthed og tilslutning i befolkningen til det, der egentlig var reformernes perspektiv, at skabe et samfund, hvor der ydes efter evne og nydes efter behov. Derfor er der ikke skabt politiske forudsætninger for et opgør med de grundlæggende uligheder i det kapitalistiske samfund.

De begrænsede politiske muligheder har haft sammenhæng med, at klasse- og erhvervsmønsteret udvikler sig anderledes end forudset. Der blev ikke tale om en enkelt og klar opdeling af samfundet i nogle få besiddende og mange besiddelsesløse, men om mange, forskelligt placerede grupper, der trods grundlæggende fælles interesser fik sværere ved at finde et fast politisk ståsted:

  • Mange har ikke oplevet et fællesskab med de øvrige lønmodtagere, fordi de har fået bedre ansættelsestryghed og en fornemmelse af større indflydelse på arbejdspladsen.
  • Blandt det betydelige antal mindre erhvervsdrivende, som har klaret sig i udviklingen, har mange bevaret en stærk tro på et liberalistisk økonomisk system. De har set statsmagten som truslen - til trods for, at deres eksistens til stadighed har været i fare på grund af de store koncerners fremmarch.
  • Da der har været politisk flertal for at støtte ejerboligen stærkest, er der skabt skel mellem ejere og lejere.

Socialdemokratiet har skabt et materielt og socialt bedre samfund, men der eksisterer stadig ulighed og spændinger.

Det stiller krav til os om at gøre interessefællesskabet klart for at samle et flertal i befolkningen om solidariske løsninger på samfundets problemer. Det kan kun ske ved at erkende de nye udfordringer og tage stilling til dem.
De nye udfordringer

1960'erne var kendetegnet af en enestående økonomisk fremgang og høj beskæftigelse. Fra at være midlet til at holde nøden fra døren, har arbejdet givet mulighed for stadig flere materielle goder, der gør tilværelsen mere bekvem.

Med arbejderbevægelsen som politisk drivkraft er en stor del af velstandsfremgangen anvendt til at udvikle uddannelsestilbuddene, sundhedsvæsenet og den sociale forsorg. I kraft af stigende skatter har man tilstræbt at sikre borgerne fri adgang til disse goder samtidig med, at de voksende private forbrugsmuligheder er blevet mere ligeligt fordelt.

Men de grundlæggende uligheder i økonomisk magt og formåen består. Samfundets bestræbelser for at fremme produktion og beskæftigelse har gjort det muligt for de besiddende at samle endnu større formuer, fordi den kapitalistiske produktionsform hidtil har kunnet sørge for stadig vækst i arbejdspladser og indtjening.

Der har ikke været politiske muligheder for at gribe mere direkte ind i produktionsvilkårene og fordelingen af produktionsresultatet.

Samfundets rolle har i det væsentligste været afgrænset til at sørge for veluddannet arbejdskraft, veludviklet transportsystem og andre servicefunktioner for virksomhederne og deres ansatte samt at hjælpe de grupper, der ikke har kunnet leve op til produktionslivets skærpede krav om præstations- og tilpasningsevne.

Gennem skatte- og udgiftspoltikken har samfundet endvidere søgt at afbøde de konflikter mellem hensynet til fuld beskæftigelse, prisstabilitet og betalingsbalance, som er uløseligt knyttet til det internationale kapitalistiske system.

De muligheder, der har været til rådighed via statsapparatet, har således været begrænset til midler, der har kunnet afbøde det kapitalistiske samfunds værste skadevirkninger. At disse midler bliver stadig mere utilstrækkelige, understreges af de seneste års udvikling med nedsat reformtempo og besparelser i den offentlige sektor.

For den fortsatte kamp mod ulighed og uretfærdighed er direkte indgreb i samfundets produktionsapparat derfor uundgåeligt.

Produktionen er blevet samlet i større og færre koncerner, der ofte er organiseret på tværs af landegrænser og derfor kan handle med mindre hensyntagen til nationale regeringer og lønmodtagerorganisationer.

Bestemmelsesretten over oprettelse og nedlæggelse af arbejdspladser, organisationen af arbejdet og mulighederne for at påvirke forbrugernes adfærd er i stigende grad samlet hos et fåtal af topledere i de store selskaber.

Trods styrkelse af medarbejdernes indflydelse gennem blandt andet tillidsmandsinstitutionen er opdelingen i over- og underordnede fastholdt, og betydelige lønforskelle er bevaret i overensstemmelse hermed. Planlæggende og kontrollerende funktioner, der kræver længere uddannelse er vurderet og aflønnet højt, hvorimod det manuelle arbejde fortsat er ringere vurderet og betalt.

Vidtstrakt specialisering af arbejdsprocessen har for mange medført voksende afstand mellem arbejdet og arbejdets resultat. Anvendelse af et dyrt produktionsapparat samt stadige tekniske fremskridt har under pres fra fagbevægelsen ført til øget realløn, kortere arbejdstid og længere ferie.

Men samtidig er kravene skærpet til arbejdstempo, øget skifteholdsarbejde og tilpasningsevne. Der er opstået mangel på arbejdskraft med tidssvarende uddannelse, mens mange har været utilstrækkeligt rustet til at klare de forøgede krav til faglige kvalifikationer.

Det har fastholdt lønuligheden og medvirket til, at mange slides ned, psykisk og fysisk, og må holde op med at arbejde. Alle disse faktorer har øget arbejdernes fremmedgørelse i forhold til deres arbejde.

De øgede erhvervs- og forbrugsmuligheder har medført grundlæggende forandringer i familiemønsteret, idet det er blevet almindeligt, at både mand og kvinde har erhvervsarbejde.

Det har forbedret levestandarden, men øget presset på familien. Samtidig har samfundet overtaget en stor del af den omsorg for børn, syge og ældre, som tidligere blev klaret af den enkelte familie.

Tilbuddene om arbejdspladser er blevet koncentreret i de større byer. Nogle steder har dette medført affolkning af landområdet og mindre bysamfund, hvorved beskæftigelsesmulighederne og servicetilbuddene for de tilbageblevne er blevet yderligere forringet.

For mange har øget afstand mellem hjem og arbejdsplads forlænget arbejdsdagen og gjort bilen til en forudsætning for jobbet. Bilismen har stillet krav om enorme samfundsinvesteringer, krævet et stort antal ulykkesofre og belastet vore omgivelser samt medført en forringelse af det kollektive trafiktilbud.

I ganske særlig grad har forureningen fra produktionen forringet det omgivende miljø. Indførelse af farlige materialer og produktionsprocesser har skabt nye belastninger og fremkaldt nye erhvervsbetingede sygdomme.

Velstandens erobring er således ikke blevet fulgt af en tilstrækkelig fremgang i trivsel og velfærd. Misbrug af alkohol, piller og stoffer vidner herom.

Hos mange af dem, der har kunnet fastholde deres position i konkurrencesamfundet, har den øgede velstand nedbrudt klassesammenhold og samfundssolidaritet. Mange føler sig i deres stræben efter at anskaffe stadig flere materielle goder generet af en voksende skattebyrde, men erkender ikke årsagerne hertil. Deres utilfredshed retter sig i stedet mod væksten i den offentlige administration, mod de offentligt ansattes voksende antal og mod deres løn- og ansættelsesvilkår.

Manglerne og planløsheden i samfundets indsats skyldes for en stor del, at det ikke politisk har været muligt at skabe forståelse for langsigtede løsninger. De negative følgevirkninger af den ukontrollerede vækst har medført, at en stor del afvæksten er gået til forøgede sociale omkostninger, hvilket blandt andet har vist sig i form af en større offentlig sektor.

Samtidig har man undladt at oplyse befolkningen tilstrækkeligt om betydningen af en veludviklet kollektiv service. Herved opfatter mange det offentlige som en formynder og ikke som en tjener.

I denne situation breder der sig en følelse af magtesløshed. Udviklingen forekommer uden plan og styring, eller man fornemmer en fjernstyring fra store koncerner eller offentlige kontorer. Mistænksomheden overfor andre samfundsgrupper forstærkes af mangel på kendskab til deres arbejde, af mangel på forståelse af samfundsnytten i deres indsats og af forståelig utilfredshed med uligheder i social og økonomisk placering. Hertil kommer, at politiske kræfter direkte -f.eks. på boligområdet og skatteområdet - appellerer til gruppeegoismen. Der opstår politisk rodløshed, som forstærkes af den proportionsforvridning og de upræcise aggressioner mod de politisk ansvarlige, som visse massemedier udnytter.

Et stort antal mennesker opgiver at deltage aktivt i det politiske liv på grund af manglende tro på folkestyrets evne til at få styr på udviklingen og på den enkeltes mulighed for indflydelse. Men ofte bliver mange også trætte ved at tænke på den træge og langsommelige måde, hvorpå det politiske system fungerer. Og det voldsomme pres i det daglige arbejde giver dem ikke overskud til nogen større politisk indsats.

Andre sætter kræfterne ind på at fremkalde en voldelig omstyrtning af det kapitalistiske system.

Flere søger tilflugt i den opfattelse, at alt ville blive bedre, hvis blot staten holdt op med at begrænse deres private forbrug gennem høje skatter og lod hver klare sit. Denne forældede, liberalistiske tankegang overser, at den materielle fremgang er skabt blandt andet i kraft af, at samfundet har sørget for de nødvendige rammer. Den ser bort fra, at de sociale omkostninger sætter spørgsmålstegn ved ønskeligheden af fortsat økonomisk vækst. Og den præges af en ubegrænset optimisme med hensyn til det kapitalistiske systems mulighed for at omsætte teknologiske fremskridt i fortsat materiel fremgang.

Men det internationale økonomiske tilbageslag i energikrisens kølvand har netop på afgørende måde rystet forestillingen om en ubegrænset og krisefri økonomisk vækst.

Industrilandenes materielle fremskridt er til dels gennemført på de fattige folkeslags bekostning. Vi har udbyttet dem ved at udnytte deres billige råvarer og arbejdskraft og ved at udkonkurrere deres spæde industri. På grund af vor rovdrift på verdens rigdomme - for eksempel på energikilderne - trækkes de fattigste dele af verden endnu længere ned i økonomisk underudvikling.

Vi ved, at vort uhæmmede forbrug af råstoffer og energi ikke kan fortsætte, fordi de naturlige reserver af en række vigtige råstoffer er begrænsede. Det forstærkes ved, at de lande, der besidder råstofferne, vil beholde en stigende andel til egen produktion og kræve øgede priser for resten. Vi ved også, at uanset om uventet store reserver skulle blive fundet, så må væksten bringes under kontrol, før naturens kredsløb overbelastes yderligere på grund af tiltagende forurening.

Vi har længe anet denne sammenhæng. Men nu er videnskaben i stand til at fastslå, at selve de grundlæggende betingelser for menneskeligt liv trues af fortsat, ukontrolleret vækst i folketal og ressourceforbrug.

Vi må gennem et solidarisk og forpligtende internationalt samarbejde bremse varigt op i vore krav på ressourcerne og sikre en ligelig fordeling af verdens rigdomme og derved bane vejen for en stabilisering af folketallet. Kontrol over væksten kræver styring af de økonomiske kræfter og samfundets produktionsvilkår. Forureningen og det uhæmmede forbrug af råstoffer og energi har direkte sammenhæng med de frie økonomiske kræfter. Effektiv økonomisk styring er derfor en forudsætning for, at en opbremsning skal kunne lykkes. Kun således kan vi forhindre, at det bliver de selvregulerende kræfter i form af krig eller massedød af sult og forgiftning, der tilvejebringer en ny form for ligevægt for kommende generationer.

Allerede nu må vi indstille os på, at der bliver snævrere grænser for stigningen i vort hjemlige forbrug, selv om vi - i afsvækket tempo - kan fortsætte med at forøge produktionen. Ulandsbistand, dyrere råstoffer, øget investeringsbehov for at sikre konkurrenceevne og livskvalitet samt hensynet til betalingsbalancen vil afstikke disse grænser. I kraft af forbedrede metoder vil den mulighed og nødvendige vareproduktion blive fremstillet med stadig faldende arbejdsindsats. Det understreger nødvendigheden af at fordele arbejdet solidarisk og ændre et forbrugsmønster, hvor vi har beslaglagt stadig flere goder, som er udnyttet mindre og mindre rationelt. Den globale udfordring stiller således krav om store forandringer i vor adfærd og vort samfundssystem. Den vil betyde en indskrænkning i nationers, koncerners og individers udfoldelse, som er fremmed for grundtanken i det kapitalistiske system. Det stiller krav til planlægning og til styrkelse af fællesskabet.

Derfor er den demokratiske socialisme svaret på denne udfordring.

Vækst i kvalitet
Det enkelte menneskes livsvilkår, trivsel og mulighed for at leve en meningsfyldt tilværelse, er den egentlige prøve på et samfunds kvalitet. Økonomisk tryghed og materiel velstand kan bidrage til at skabe et bedre samfund - men gør det ikke i sig selv. At udvikle et samfund med vækst i kvalitet er at sætte mennesket i centrum.

For at virkeliggøre dette må vi alle erkende, at fællesskabet er et gode og en nødvendighed. Den demokratiske socialismes krav om frihed, lighed og solidaritet udtrykker netop noget fundamentalt om forholdet mellem mennesker i et samfund, der er bedre end det nuværende. Forudsætningen for, at vi kan skabe et samfund med øget livskvalitet, er en dybtgående omvurdering af de værdinormer, vi lægger til grund for vor stillingtagen til alle sider af samfundets udvikling. Da samfundet udvikler sig i en vekselvirkning mellem ændringer i den økonomiske struktur og ændringer i vore holdninger, kræver virkeliggørelsen af den demokratiske socialisme nødvendigvis indsats på begge disse planer.

Den politiske kamp er i sit væsen en kulturkamp om hvilket menneskesyn, der skal præge samfundet. Denne kulturkamp skal ikke blot føres på det økonomiske område, men den skal også føres indenfor samfundets øvrige områder, såsom kunst, litteratur, teknologi og videnskab. Ikke før det solidariske menneskesyn og den solidariske livsholdning er trængt igennem i alle livets og i alle samfundets forhold, kan vi være tilfredse. Først når dette overordnede menneskesyn dominerer i den politiske hverdag, bliver drømmen om et kvalitativt velstandssamfund, der bygger på en solidaritet, opnåelig. At vi på et solidarisk grundlag lader menneskets livsvilkår være bestemmende for vor stillingtagen får følger på alle samfundsområder: Vi må kræve øget lighed samtidig med, at den økonomiske vækst begrænses.

Planlægningen må skabe levende og oplevelsesrige miljøer, der skal give vide rammer for fællesskabet.

Miljøernes udformning skal gøre det muligt for folk at få tilfredsstillet de menneskelige behov for at arbejde og leve i harmoni med sig selv og sine omgivelser.

Skal fællesskabet trives og udvikles, skal planlægningen tilstræbe udformningen af miljøer, der giver lige muligheder for alle samfundsgrupper.

Arbejdslivet må menneskeliggøres. Vi må kræve produkter, der faktisk er brug for, og som ikke er farlige, og som ikke har indbygget forældelse.

Hensynet til bevarelsen af naturen må gives større vægt. Forskningen må mobiliseres i
samfundets tjeneste.

Solidariteten må indebære tryghed og udviklingsmuligheder for alle. Vi må leve op til de krav, som ligestillingen mellem kønnene stiller til os. Følelsen af at høre til i samfundet må give sig udtryk i engagement og i vilje til at tage et medansvar.

Kunsten skal være en kilde til glæde, menneskekundskab og dybere livsindsigt for enhver. Vi må være åbne for eksperimenter. Vi har erkendt, at der er grænser for vækst i kvantitet. For vækst i kvalitet er der ingen grænser.

Den demokratiske vej
Mål og midler hænger sammen. En politisk ideologi kan ikke vurderes eller forstås alene på grundlag af dens fremtidsvisioner og politiske indhold. Det er i det praktiske arbejde for ideernes virkeliggørelse, at deres sande indhold sættes på prøve. Derfor er vurderingen af et partis ideer og målsætning afhængig af partiets daglige arbejde.

I den fortsatte kamp for omformningen af det danske samfund i demokratisk, socialistisk retning bekender Socialdemokratiet sig uforbeholdent til folkestyret. Det danske folkestyre rummer i sig mulighederne for ad reformernes vej at ændre samfundet, fordi ansvaret herfor i sidste instans er lagt ud til den enkelte vælger. Andre bevægelser, der kalder sig socialistiske, mener at stå for en anden og mere direkte vej til socialismen. Socialdemokratiet tager afstand herfra. Netop fordi vort mål er et mere demokratisk samfund end det nuværende, og fordi det er fundamentalt at sikre, at folkets sejr og vores sejr er den samme, er den reformistiske vej den eneste mulige.

Skal den reformistiske vej føre til virkeliggørelse af ideerne, må sigtet med de nødvendige kompromisser bestandig fastholdes og klargøres. Sammenhængen mellem det daglige politiske arbejde og de principielle målsætninger må hele tiden være klar. Ingen enkelt reform er et mål i sig selv, men et middel. Reformerne skal i en sammenhængende dynamisk udvikling virkeliggøre den demokratiske socialisme. Rækkevidden af hver enkelt reform afhænger alene af den opbakning, der kan skabes. Den politiske kamp må derfor både føres gennem det parlamentariske arbejde, i arbejderbevægelsens mange organisationer og i samfundet som helhed. I denne kamp skal partiet og den øvrige arbejderbevægelse udgøre en åben, bred og demokratisk struktur, der sikrer, at de synspunkter, som formuleres af medlemmerne, får reel betydning. Arbejderbevægelsen bør i sig selv være en demonstration af de ideer om frihed, lighed og solidaritet, som vi ønsker at bygge samfundet på.

Dette er forudsætningen for, at Socialdemokratiets politik fremstår som et sammenhængende sæt af ideer overalt i samfundet. Det er folkets aktive medvirken overalt i fællesskabet, der giver folkestyret et reelt indhold.

Internationalt samarbejde
Målet for det internationale samarbejde er at sikre frihed, fred og velfærd og at skabe retssikkerhed mellem folkene. Menneskerettighederne må garanteres alle uanset køn, race, tro, sprog eller nationalitet.

Kun gennem et internationalt samarbejde kan de største af menneskehedens problemer løses: Kløften mellem rige og fattige lande, truslen om krig, rovdriften på naturen og de multinationale selskabers ukontrollerede magtudfoldelse.

Socialdemokratiet har fra sin start været en del af den frie internationale arbejderbevægelse. Den internationale solidaritet må have samme vægt som den nationale solidaritet. I denne kamp skal Socialistisk Internationale være et aktivt samarbejdsorgan for alle demokratiske, socialistiske partier i verden. Den voksende ulighed mellem rige og fattige lande, der fastholder flertallet af verdens befolkning i en situation præget af nød og håbløshed, er uværdig for menneskeheden og vil medføre voldsomme konflikter, dersom ikke en global solidaritetspolitik formuleres og gennemføres i et forpligtende samarbejde. Danmark må aktivt støtte kravet om en ny økonomisk verdensorden.

Bistanden fra Danmark til udviklingslandene må bestandig øges i omfang, og denne støtte må ydes i respekt for det enkelte lands forudsætninger. Såvel i den direkte udviklingsbistand som i internationale organisationer skal Danmark aktivt virke for, at der i særlig grad ydes hjælp til de fattigste lande og til lande, hvor man søger at skabe social retfærdighed. Danmark skal arbejde for, at de rigeste lande yder forholdsvis mest i støtte til udviklingslandene. Der må
ydes støtte til de kræfter, der kæmper sig hen imod politisk og økonomisk frigørelse.

Kravet om en mere retfærdig økonomisk verdensorden vil stille os overfor nødvendigheden af tilpasninger i vor egen økonomi samtidig med, at hele det internationale økonomiske samarbejde vil blive påvirket. Overfor dette krav fra udviklingslandene bør Danmark, bl.a. i FN og EF, gå foran i formuleringen af en samarbejdspræget, solidarisk politik.

FN's rolle i verdensudviklingen må styrkes. En global, fælles myndighed er det nødvendige svar på de problemer, verden står overfor. Dette gælder både i bekæmpelsen af uligheden og i bevarelsen af freden. Det er derfor en fundamental dansk interesse i FN at medvirke til, at en realpolitisk holdbar international retsorden vokser frem. Kun en sådan udvikling kan sikre freden og danne forudsætningen for fuldstændig afrustning.

Ligesom den økonomiske velstand er den politiske og militære magt ulige fordelt mellem verdens nationer. Nogle få lande er så dominerende, især hvad angår besiddelsen af moderne masseødelæggelsesvåben, at forholdet mellem disse lande er af helt afgørende betydning for verdensudviklingen.

Samtidig med, at disse supermagter repræsenterer samfundsopfattelser, der på det ideologiske plan er modsætninger, samarbejder de imidlertid indbyrdes på en række områder af gensidig interesse. Danmark bør støtte udviklingen af samarbejdsmønstre, der går på tværs af mulige konfliktlinier, og som kan medvirke til at skabe stabilitet og tillid. Målet for Danmarks sikkerhedspolitik er, at freden i verden sikres, og at der banes vej for opløsning af de militære magtblokke på en måde, der fastholder det danske folks ret til frit at bestemme sin fremtid. Danmarks medlemsskab af EF må løbende vurderes kritisk i lyset af, om medlemskabet fremmer den demokratiske socialisme nationalt og internationalt.

I samarbejdet i EF bør Danmark arbejde for et demokratisk socialistisk Europa. I forholdet til omverdenen bør De europæiske Fællesskaber føre en progressiv og åben politik for at forme et altomfattende internationalt samarbejde. Først og fremmest bør EF i sine økonomiske og politiske forhold til udviklingslandene gå forrest i retning af økonomisk udligning. Man må arbejde for råvareaftaler og støtte at U-landene beskytter deres industri. I øvrigt bør EF gå foran i den størst mulige frigørelse af verdenshandelen og i det internationale økonomiske og valutariske samarbejde.

Danmarks udenrigspolitik skal udbygge en så bred kontaktflade som muligt på tværs af markedsdannelser, militære alliancer og andre internationale grænsedragninger.

Samarbejdet mellem de nordiske lande har på grund af det dybt forankrede folkelige fællesskab i Norden en særlig karakter, og det må i størst mulig udstrækning udmøntes i en fælles politisk stillingtagen og i fælles aktiviteter. På tilsvarende måde bør Dan-mark deltage i bestræbelserne blandt medlemslandene af EF på at formulere en fælles politik i de tilfælde, hvor landene står overfor fælles udfordringer. Men Danmark bør også i en aktiv og selvstændig formuleret politik give udtryk for sine holdninger og varetage sine interesser, både i forbindelse med FN, andre internationale organisationer og konferencer og i det direkte forhold til andre lande overalt i verden.

Det danske Socialdemokrati stiller sig solidarisk med de undertrykte i deres kamp mod undertrykkerne overalt i verden. Dette skal ske i størst muligt samarbejde med den øvrige arbejderbevægelse. Gennem en sådan solidaritetspolitik - og gennem et samarbejde mellem de socialdemokratiske partier - skal den demokratiske socialisme styrkes internationalt.

Demokratisk samfundsøkonomi
Først når ejendomsretten til produktionsmidlerne er fælles for alle, bliver det fuldt ud muligt at forene demokrati på den enkelte arbejdsplads med en samfundsstyring af produktionen efter folkets ønsker og behov.

Kapitalismen medfører uundgåeligt ulighed i magt og velstand. Et mindretal får råderetten over produktionsmidlerne for de mange.

Udviklingen viser, at en stærk arbejderbevægelse kan begrænse udbytningen og skabe større lighed. Men det kapitalistiske system lever videre og rummer en grundlæggende konflikt mellem stærke privatøkonomiske interesser og den for helheden bedste anvendelse af de produktive kræfter.

Denne konflikt forstærkes, når produktionen i voksende omfang samles i få, magtfulde koncerner. I ledelsen af de store - ofte multinationale - selskaber samles umådelige økonomiske magtmidler. Herfra kan fremelskes visse materielle behov på bekostning af andre og vigtigere. Der udøves en reklamepåvirkning med større gennemslagskraft end samfundets information til forbrugerne om deres valgmuligheder. Der lokkes og trues med hensyn ti] lokaliseringen af nye arbejdspladser efter metoder, der er velegnet til at bryde fagbevægelsens nationale og internationale sammenhold og til at formå myndigheder til at ændre forud lagte planer.

I kølvandet af erhvervenes investeringer tvinges samfundet til lige så store udgifter til boliger, veje, skoler, institutioner og service. Det er således ikke alene de private, men også de samfundsmæssige investeringer, der risikerer at gå tabt, hvis en erhvervsvirksomhed lukker. Den ny teknologi, der tages i anvendelse for at opnå størst mulig konkurrenceevne, kan være i modstrid med sociale og menneskelige hensyn.

Koncentrationen af privat kapitalmagt begrænser menneskenes indflydelse og overblik. Denne tendens forstærkes af den ofte teknisk betingede specialisering af arbejdet.

Disse sammenhænge gør det til en demokratisk nødvendighed under forskellige former at overfør ejendomsretten over produktionsmidlerne til fællesskabet, så der kan skabes bedre og mere samfundsbevidste holdninger mellem mennesker.

Reformer af de økonomiske magtforhold er nødvendigvis en mangesidet og langvarig proces. De enkelte reformer skal bygge på størst mulig decentralisering af de økonomiske beslutninger. Den ineffektivitet og bureaukratisering, der kendetegner de centraldirigerede økonomiske systemer, skal undgås.

Men der skal opfyldes en række afgørende forudsætninger for, at en markedsøkonomi kan fungere socialt og samfundsøkonomisk tilfredsstillende.

  1. Lønmodtagerne må gives andel i hele erhvervslivets kapitaltilvækst ved lovgivning om økonomisk demokrati. Den fælles medejendomsret må udformes som andele i egenkapitalen i erhvervslivets selskaber. Større virksomheder skal organiseres i selskabsform. I det enkelte private selskab må lønmodtagerkapitalen forvaltes af de ansatte i fællesskab, så den kan blive rygstød for medbestemmelse. Det økonomiske udbytte af lønmodtagernes medejendomsret må fordeles solidarisk gennem en fælles fond. Lønmodtagernes medejendomsret skal betyde en fremadskridende udjævning af den skæve formuefordeling og nedbrydning af private kapitalgruppers dominerende magtstilling. Den personlig ejede virksomhed - som er fremherskende i landbrug, håndværk og handel -garanteres eksistens- og udviklingsmuligheder.
  2. Den organiserede lønmodtagerindflydelse må udvides på alle planer: Princippet om arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet må ophæves gennem koordineret faglig og politisk indsats. De offentlige arbejdspladser og de kooperative virksomheder bør understøtte den demokratiske udvikling i det private erhvervsliv ved at gå i spidsen med udvidet medbestemmelse og ansvar for de ansatte. Målet er, at produktionen tilrettelægges, så alle kan inddrages også i de dele af arbejdsprocessen, der er planlæggende og kontrollerende.
  3. Folkestyret må have kontrol over nøgleposter i samfundsøkonomien og være i besiddelse af instrumenter til at styre de virksomhedsøkonomiske interesser i overensstemmelse med de samfundsøkonomiske. Banker, sparekasser, kreditforeninger og forsikringsselskaber må omdannes til selvejende institutioner, hvor samfundsrepræsentanter udgør flertallet i de ledende organer. Samfundet skal styre omfang og sammensætning af investeringerne indenfor hovederhvervsområder: Tilstrækkelig og rationel investering i de eksporterende og importkonkurrerende erhverv er forudsætningen for den produktivitet og konkurrenceevne, som er fundamentet for enhver økonomisk reform. Investeringspolitikken kan føres gennem en skala af virkemidler, for eksempel særlige kreditvilkår, tilbud om indskud af ansvarlig kapital fra fonds og stat samt gennem tilskud, afgifter, påbud og forbud. Derved kan tillige tilskyndes til eksempelvis en sanering af dårlige arbejdsmiljøer og lavtlønnede produktioner, - og der kan bidrages til oprettelse af andre og bedre arbejdspladser. Tilsvarende kan virksomhedernes geografiske placering påvirkes, så der over hele landet sikres et varieret udbud af arbejdspladser og servicetilbud. Produktioner, der på grund af særlige trafik- og miljøforhold belaster bysamfund, kan som led i lokaliseringspolitikken tilskyndes til udflytning. Det kan endelig være hensigtsmæssigt, at staten på nye produktionsområder opretter egne virksomheder eller går i partnerskab med eksisterende private og kooperative virksomheder. Hvor disse smidige instrumenter ikke er i stand til at sikre opfyldelse af overordnede samfundsmål i enkelte virksomheder eller brancher, kan direkte statsovertagelse blive aktuel. Samfundet skal sikre den for helheden bedste anvendelse af de produktive kræfter gennem en økonomisk planlægning, der afstikker rammerne også for virksomhedernes økonomiske dispositioner. Indenfor disse rammer skal virksomhederne bevare tilskyndelsen til at økonomisere med de knappe ressourcer og udvikle evnen til at klare sig på det internationale markeds vilkår.
  4. Alle forbrugeres behov må gives mere ligevægt gennem en udjævning af aflønning og formuebesiddelse. Det stiller store krav til skatte-, social- og arbejdsmarkedspolitikkens effektivitet. Det forudsætter desuden en solidarisk lønpolitik og økonomisk demokrati.
  5. Den organiserede forbrugerindflydelse må styrkes. Forbrugernes retsbeskyttelse må øges. Samfundet må sikre en bedre forbrugerinformation, herunder undervisning i skolerne og i massemedierne. Kooperationens indsats må forstærkes. Samfundet må skærpe kravene til produkternes kvalitet og stille krav om, at producenterne før markedsføring beviser nye produkters ufarlighed. Reklamens form må kontrolleres, og den informative værdi forbedres. Monopollovgivningen må skærpes og kontrolvirksomheden udbygges.

Lighed og tryghed
Uligheden er et netværk af indbyrdes sammenhænge. Der er stor sandsynlighed for, at den enkeltes sociale baggrund bestemmer uddannelse og indtjening. Lav løn er kædet sammen med fysisk og psykisk belastende arbejde, vantrivsel, sygdomsrisiko og ringe tryghed i ansættelsen. Lav løn er årsag til dårlige boligforhold og ringe muligheder for at få udbytte af fritid og ferier. Belastende levevilkår gør det vanskeligere at overskue samfundets sociale støttemuligheder, at sikre børnene baggrund for og støtte til at få en uddannelse og hindrer aktiv medleven i samfundsforhold.

Samfundet kan yde den mest værdifulde indsats ved at støtte børnefamilien med økonomi, bolig og social bistand, der forhindrer, at lav indtjening - eller andre forhold - hos forældrene bliver årsag til uoprettelige skævheder i småbørns opvækstvilkår. Boligmiljøerne skal tage hensyn til børns behov for kontakt og samvær med andre børn. Ligesom børns behov for samvær med andre aldersgrupper må tilgodeses.

En udvidet barselsorlov, hvoraf en del kan tages af barnets far, og således, at man er garanteret at kunne vende tilbage til arbejdspladsen uden forringelse af hidtidige vilkår. En mere fleksibel arbejdstid skal sikre forældre mulighed for samvær med børnene i de yngste år. For at imødekomme børnenes behov for udvidet social kontakt og udvikling i førskolealderen må der til alle gratis tilbydes samvær under pædagogisk vejledning. Allerede ved skolealderens begyndelse vil det kræve uforholdsmæssig stor indsats at rette op på de uligheder i småbørns udvikling, der er grundlagt ved vantrivsel og kontaktmangel. Derfor må der sættes direkte ind på at modvirke børnenes ulige startvilkår, og forældrene må motiveres til og have mulighed for at kunne deltage i skolens hverdag. Herudover bør det være folkeskolens og det videre uddannelsesforløbs fornemste opgave at udvikle børnenes tolerance og solidaritetsfølelse og tilskynde til kritisk og konstruktiv stillingtagen til samfundets problemer.

Kønsskel skal nedbrydes. Ligestillingen mellem kønnene kræver en bevidst indsats på alle områder af samfundslivet. Målsætningen for denne kamp er identisk med den demokratiske socialismes krav om lighed. Som den vigtigste forudsætning for ligestilling må kvinderne sikres en økonomisk selvstændig tilværelse ved deltagelse i arbejdslivet. Erhvervsvalget skal frigøres fra traditionelle kønsnormer. Lige uddannelse af mænd og kvinder er nødvendig, for at kvinder kan påtage sig de opgaver, som ligestillingen vil medføre. Enhver diskriminering på grundlag af køn i lovgivningen skal fjernes. Skellene mellem de forskellige former for arbejde må nedbrydes. Indsatsen må gøres allerede i folkeskolen, hvor teoretisk og praktisk uddannelse må ligestilles. Overgangen fra uddannelsen til arbejdsmarkedet må gøres mere smidig, således at der for den enkelte bliver tale om en vekselvirkning mellem arbejde og uddannelse. Det må tilstræbes, at alle erhvervsaktive i kortere eller længere perioder deltager i det rutinearbejde, der aldrig helt kan afskaffes. Herved kan vi formindske den nuværende mistænksomhed mellem de forskellige befolkningsgrupper og således skabe en af forudsætningerne for den solidaritet mellem alle borgere, der er et grundtræk i den demokratiske socialisme.

På grund af de fortsatte fremskridt i de almene grunduddannelser og den hastige udvikling i kravene til viden og kvalifikationer, eksisterer der en alvorlig generationsbestemt ulighed i uddannelsesmæssige forudsætninger. Derfor må voksenuddannelse prioriteres højere, både de almene og specielle uddannelsestilbud. En væsentlig del af fremtidens arbejdstidsforkortelse bør omsættes i betalt frihed til videre uddannelse. Ved tilbud om faglig om- og opskoling i stor målestok og ved en aktiv egnsudviklingspolitik skal samfundet lette tilpasningen til skiftende beskæftigelsesmuligheder og derved styrke den solidariske lønpolitik. Ved en sådan uddannelsespolitik skal det også tilstræbes, at forskellige erhvervs- og befolkningsgrupper kommer til at forstå hinandens arbejdsvilkår bedre. Uddannelserne skal således tjene til at nedbryde ensidig og indsnævrende erhvervsspecialisering. Kun derved kan der skabes en egentlig solidaritet mellem beskæftigede i forskellige erhverv.

Solidarisk lønpolitik og demokratiske rettigheder gennem organisering af de ansatte på den enkelte arbejdsplads er nødvendige forudsætninger for, at ulige løn- og arbejdsforhold kan afskaffes.

Når lønmodtagerne sikres medejendomsret til kapitaltilvæksten, lettes mulighederne for at føre en lønudjævnende politik indenfor realistiske rammer for den samlede indkomstudvikling, samordnet med skatter og sociale tilskud gennem aftaler mellem staten og organisationerne. Derved kan beskæftigelsen betrygges, og reallønnen værnes mod en inflation, der kun gavner de store ejendomsbesiddere.

Der må sikres fuld beskæftigelse gennem en solidarisk fordeling af arbejdet. Arbejdstiden må afkortes og gøres mere fleksibel. Derved understøttes yderligere ligestillingen mellem kønnene i arbejdslivet, og der skabes større og mere lige mulighed for både mænds og kvinders medleven i familien. Arbejdsformidlingen må have beføjelser og økonomi til at hjælpe mennesker med lav arbejdsevne til mindre krævende - men normalt lønnede -arbejdsfunktioner. Der må sikres adgang til tidligere folkepension, men samtidig gives forbedrede muligheder for at forblive i arbejdslivet efter eget ønske.

Alle må gives ensartede rettigheder med hensyn til tryghed i ansættelsen, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved sygdom, ulykke og arbejdsløshed samt pension. Arbejdsløshed er en uforskyldt situation for den arbejdsløse. Der bør derfor ydes arbejdsløshedsunderstøttelse, uden tidsbegrænsning, sålænge arbejdsløsheden varer.

Boligforholdene er af afgørende betydning for de sociale og økonomiske vilkår.

Det er samfundets forpligtelse at sikre alle gode og sunde boliger til overkommelig betaling.

Al jord overtages gradvist af samfundet. Enhver mulighed for spekulation i jord og bolig afskaffes. Alle private udlejningsejendomme overtages af lejerne i fællesskab. Den hidtidige ulighed til ugunst for den fællesskabsejede bolig slettes. Forskelle i løbende boligudgift skal alene være udtryk for faktiske forskelle i kvalitet og i opsparing af egenkapital, - uafhængigt af boligens alder og ejerform.

Navnlig bør børnefamiliens boligforhold støttes for at sikre, at hensynet til børnenes opvækst og familiens trivsel prioriteres højere end andre forbrugsgoder.

Den generelle indsats for lighed og tryghed er socialpolitikkens fundament. Omfanget af det sociale bistandsapparat bliver en målestok for lighedspolitikkens resultater: Jo bedre den generelle indsats lykkes, jo mindre bliver behovet for individuel bistand til at afhjælpe sociale problemer.

Der må imidlertid gennem en langsigtet planlægning ske en fortsat udbygning af samfundets serviceydelser indenfor uddannelse og trafik og omsorg for børn og ældre, ligesom pensionsudbetalingen vil øges på grund af et voksende antal ældre førtidspensionister. Derfor må en stor andel af de samlede forbrugsmuligheder fordeles over fællesskabet.

Dette vil sandsynligvis også være en nødvendig forudsætning for en høj og stabil beskæftigelse, idet de vareproducerende erhverv som følge af den fortsatte teknologiske udvikling kun vil beskæftige en mindre del af tilgangen til arbejdsmarkedet. Udbygning af samfundets service er uforenelig med nedskæring på de offentlige budgetter. De store offentlige udgifter kræver derfor et langt mere retfærdigt og smidigt skattesystem, så velstandsfordelingen effektivt udjævnes samtidig med, at de økonomiske mellemværender mellem borgere og samfund forenkles.

Den demokratiske socialisme har som mål et samfund, hvor arbejdet ikke er en nødvendig byrde, men en rettighed og en mulighed for udfoldelse. Arbejdsindsatsen skal derfor ikke drives fremad ved store lønforskelle. Skellet mellem arbejde og fritid vil for de fleste blive udvisket. Sociale pensioner, sygedagpenge, uddannelsesstøtte m.v. kan tænkes erstattet af et tilbud til alle om et minimalindtægt fra samfundet - kombineret med pligt til, for dem der er i stand dertil, at udføre begrænsede arbejdsopgaver for fællesskabet. Heri ligger blandt andet muligheden for at tilrettelægge en gradvis overgang fra uddannelse til erhvervsaktivitet, fra erhvervsaktivitet til fortsat uddannelse og fra erhvervsaktivitet til pensionisttilværelse.

Den enkelte og fællesskabet
Samarbejde mellem mennesker og den enkeltes forhold til fællesskabet vil altid være problemfyldt - forskellige som vi er på grund af psyke, intelligens og miljø. De værdinormer, der kendetegner det nuværende samfund, appellerer til en selvtilstrækkelighed, der fremmer den enkeltes mistænksomhed overfor omverdenen.

Disse holdninger må afløses af andre, hvis den enkelte på lige fod med andre skal have mulighed for at deltage i et aktivt og positivt samarbejde. Det forudsætter, at der skabes sådanne forhold med hensyn til uddannelse, arbejde, indkomst og bolig, at der gives mulighed for at virkeliggøre en solidarisk holdning. Endvidere må fællesskabet indrettes sådan, at det ikke opfattes som en magt, der vil påtvinge og dirigere, men som et produkt af de fælles anstrengelser, der skal sikre den enkelte større muligheder for udfoldelse og medleven.

Kun de love, som folk forstår, er folkets eje. Derfor må der både i lovgivningen og administrationen ske gennemgribende forenklinger. Og vi må nå frem til en anden balance imellem beslutninger og forvaltning centralt, og beslutninger, der træffes lokalt. Nærdemokrati må, ved den øgede medindflydelse det skal give, aldrig blive en erstatning for medansvar på det større mere indirekte plan. Nærdemokrati skal i størst mulig udstrækning indgå i dette. Og i takt med, at nærdemokratiet udbygges, må det sikres, at alle får mulighed for at deltage i offentlige tillidshverv. Ellers vil kun priviligerede få reel mulighed for at gøre sig gældende. Forudsætningen for større lokal medbestemmelse er en øget planlægning, der fastlægger rammerne, idet der sigtes mod så meget selvstyre som muligt og så meget planlægning som nødvendigt. Solidaritet må være det afgørende grundlag for et sådant nærdemokrati, og det må være fællesskabets ansvar at sikre den enkelte økonomisk, socialt og uddannelsesmæsssigt.

Skal befolkningen anspores til et mere samfundsmæssigt engagement forudsætter det, at det bliver et væsentligt led i uddannelsen og arbejdslivet at give borgerne mulighed for at kunne indgå aktivt i et fællesskab.

Planlægnings- og boligpolitik må bevidst søge at nedbryde de grænser, der eksisterer mellem hjem, arbejde og fritid. Det kræver nytænkning i forhold til vore nuværende bo- og samværsformer.

Byggeri af nye boliger må samles i lokalsamfund, der indeholder et så alsidigt bymiljø som muligt. Målet er storsamfund af lokalsamfund, som er forskellige, men som giver lige muligheder for den enkelte, og som understøtter fællesskab og aktiv udfoldelse. Dette må sikres gennem den økonomiske, erhvervspolitiske og trafikale styring.

Borgerne skal kunne modtage nødvendig orientering om omverdenen, modtage viden om andres synspunkter, både centralt og lokalt, og de må have mulighed for at kunne videregive egne synspunkter til andre. Derfor er det nødvendigt med en mediepolitik, der bryder det nuværende borgerlige pressemonopol. Det skal ske ved, at samfundet gør det økonomisk overkommeligt at starte nye lokale dagblade og ved at styrke radio og TV på det lokale plan og lægge programansvar ud til folkevalgte lokale organer. Desuden kan samfundet sikre alle grupper adgang til at udnytte de udvidede kommunikationsmuligheder.

Nærdemokrati må også omfatte borgernes daglige kontakt til det offentlige. Borgeren må drages ind i behandlingen af egne problemer og have medindflydelse på de afgørelser, der træffes i sociale forvaltninger eller på andre områder.

Kun ved at samfundet bygges op på solidariske værdier, kan vi virkeliggøre de egenskaber, som vi trives bedst med, nemlig åbenhed, tolerance, ærlighed og kærlighed. Tillid til at samfundet behandler os retfærdigt, ligeligt og venligt er en forudsætning for, at vi bør åbne os for hinanden og udfolde de skabende sider af vort væsen. Det solidariske samfund udvikles i et opgør med det kapitalistiske samfunds egoisme. Den demokratiske socialisme er et menneskesyn, ikke kun et økonomisk system.

Lige - men ikke ens
Medmenneskelighed og tanken om ligeværd er socialismens inderste kærne. Det socialdemokratiske idégrundlag har ligestillingsprincippet indbygget.

I et samfund med demokratisk socialisme må alle have lige muligheder, mænd såvel som kvinder.

Graden af ligestillingen i samfundet er et barometer for graden af reelt demokrati. Uanset race og tro er kvinder overalt dårligere stillet end mænd, økonomisk og socialt. En socialdemokratisk indstilling med dens indbyggede respekt for medmennesket må begynde i hverdagen og kan ikke være baseret på, at den ene - alene på grund af sit køn - skal varte den anden op. Eller at den ene - alene på grund af sit køn - skal forsørge den anden.

At engagere sig i tanken om ligeværd og ligestilling er ikke det samme som at ignorere de biologiske forskelle. Socialdemokratiet ønsker ad reformismens - den langsomme overbevisningens - vej at ændre den nuværende samfundsorden, så alle mennesker - alle - er for udfoldelse af evner og interesser for almenets vel.

Økonomisk uafhængighed med valgfrihed er en vigtig forudsætning for ligestilling. Valgfrihed for voksne forudsætter, at der er arbejdspladser, transportmuligheder og børneinstitutioner for alle. Børnene er vor fælles fremtid, de er en del af samfundet og ikke kun forældrenes private anliggende.

Reel valgfrihed og valgmulighed for mænd og kvinder kan kun eksistere, når samfundet påtager sig ansvaret for en forsvarlig, hensigtsmæssig og stimulerende pasning og uddannelse af børnene i en del af døgnets timer.

Under de nuværende samfundsrammer er det, ikke mindst for mange kvinder, svært at klare en indsats både i arbejds- og samfundsliv. Men samfundet trænger i høj grad til at blive påvirket af kvinder med deres erfaringer fra familien. Dette kan kun ske, hvis samfundet i langt større udstrækning end nu indrettes også på kvindernes præmisser.

Når kvinderne får mere indflydelse på samfundet, vil mændene få chance for større indflydelse på hjemmets hverdag og de dermed forbundne glæder. Samtidig vil det gavne børnene, at mændene fritages for den gamle mands-, karriere- og forsørgerrolle, fordi den opvoksende generation altid har haft og altid vil have behov for mandlig og kvindelig indflydelse. Det er på høje tid, at mandens påvirkning af børnene, som siden industrialiseringens gennembrud er blevet stadig mere forsømt, indhentes og genindføres.

Mænd og kvinder skal i samme udstrækning præge arbejds-, samfunds- og familieliv. Kun på et sådant grundlag kan der skabes love, som er retfærdige for begge køn.

Kvinder må have bedre uddannelse, end de har nu, for at de kan påtage sig de øgede opgaver, som ligestilling vil medføre. I erkendelse af, at kvinder er uddannede i forhold til mænd, vil Socialdemokratiet arbejde for bedre uddannelsesforhold for kvinder. Kvinders og mænds erhvervsvalg, som hidtil har været styret efter de gældende kønsnormer, skal opmuntres til større bevægelighed.

Uddannelsernes indhold ændres, så de i højere grad svarer til kvinders forudsætninger. Den formelle lighed er i arbejdslivet nået langt, men reelt har vi stadig to arbejdsmarkeder, et mandigt og et kvindeligt. Kvinderne dominerer hele det store lavtlønsområde. Kvinder udgør omtrent halvdelen af arbejdsstyrken, men der er stadig kun et beskedent antal kvinder i ledende stillinger. Socialdemokratiet vil arbejde for at fremme forståelse hos kvinderne for at organisere sig fagligt. Solidariteten, som kvinderne kender fra familien, må udvides til solidaritet på et bredere plan. Demokratisk socialisme forudsætter, at både mand og kvinde

præger samfund, børn og hjemmeliv. Begge køn har noget værdifuldt at tilføre. En rimeligere balance mellem de to køns ansvar og udfoldelsesmuligheder er bydende nødvendig, ud fra erkendelsen af, at det socialdemokratiske idégrundlag er inderligt forbundet med respekten for mennesket, dets værdighed og dets ligeværd.

Programpunkter

Rettigheder og folkestyre

  • Lighed uanset køn, race, nationalitet, tro og politisk overbevisning. Ytrings- og trykkefrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, demonstrations- og strejkeret. Lighed for loven sikres ved udbygning af retshjælp med offentlig dækning.
  • Direkte og hemmelige valg. Parlamentarisme. Fortsat udvikling af vort forfatningsmæssige demokrati gennem ophævelse af statsrådet og kongemagtens medvirken ved regeringsdannelser. Afskaffelse af ordener og rangklasser.
  • Størst mulig lokal selvstyre på alle planer under hensyntagen til helheden. Udvidet offentlighed i forvaltningen. Bekæmpelse af bureaukrati og overflødig administration.
  • Alle sikres lige ret til uddannelse og arbejde.

Internationalt samarbejde

  • Danmarks selvstændighed sikres. Den internationale udvikling påvirkes i retning af socialisme, global solidaritet, fred og samarbejde. FN's rolle styrkes.
  • Øget bistand til udviklingslandene. Støtte til en økonomisk verdensorden, der skaber udligning mellem fattige og rige lande.
  • Støtte til folkelige bevægelser, der kæmper mod økonomisk og politisk undertrykkelse.
  • Fortsat udbygning af det nordiske samarbejde, også i internationale organisationer. Samarbejdet indenfor Socialistisk Internationale styrkes.
  • Aktiv deltagelse i realistiske løsninger på fælles problemer i EF.
  • Støtte til afspænding og samarbejde på tværs af traditionelle konfliktlinier.
  • Forbliven i NATO så længe organisationen anvendes til at sikre et balanceret grundlag for afspænding og samarbejde mellem Øst og Vest. Målet må være gennem samarbejde om afspænding og afrustning at overflødiggøre forsvarsalliancer.

Arbejdet

  • Medbestemmelse for den enkelte på egen arbejdssituation gennem afskaffelse af princippet om arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.
  • Kortere og mere fleksibel arbejdstid. Solidarisk fordeling af arbejde og løn samt mulighed for sabbatperioder.
  • Forbud mod overarbejde og natarbejde, der ikke tjener almennyttige formål. En arbejdsmiljøpolitik, der sikrer, at også ældre, svagelige, dårligt uddannede og handicappede inddrages i arbejdslivet. Afskaffelse af akkordarbejde. Forbud mod sundhedsfarlige produktionsformer. Intensiveret forskning på disse områder særlig med forebyggende hensigt. De faglige repræsentanter skal sikres kontrol med arbejdsmiljøet.
  • Øget indsats fra arbejdsformidlingen og fagforbundene for at forbedre de udsatte gruppers arbejdsmuligheder. Økonomi og beføjelser til at indplacere mennesker med lav arbejdsevne i det normale arbejdsliv. Offentlige institutioner har her en særlig forpligtelse. Øget opsøgende virksomhed gennem samarbejde med arbejdstilsynet, uddannelsessteder, social- og sundheds-og egnsudviklings-myndigheder.
  • Ensartede rettigheder for alle med hensyn til tryghed i ansættelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved sygdom, barsel, ulykke og arbejdsløshed.

Bolig og trafik

  • Samfundet skal sikre gode og sunde boliger til alle til en overkommelig pris. Statsfinansiering af et reguleret årligt boligbyggeri med lav begyndelsesudgift.
  • Mulighed for spekulation i jord og bolig afskaffes. Jorden overtages gradvis af samfundet gennem inddragelse af værdistigninger og opkøb. Tidsubegrænset brugsret ved leje af samfundsejet jord.
  • Alle private udlejningsejendomme bør overtages af lejerne på andelsbasis. Ejerlejligheder bør kun etableres, hvis ejendommen er opført til samme formål. Økonomisk ligestilling mellem alle boligformer. Speciel støtte til børnefamiliernes boligforbrug. Konsekvent gennemført beboerdemokrati.
  • Planlægning for et stor samfund af lokalsamfund med et alsidigt bymiljø. Udbygning af lokalsamfundet, så der sikres adgang til individuel udfoldelse og aktivt fællesskab for alle aldersgrupper. Placering af friarealer, skoler, daginstitutioner, butikker, social- og sundhedstjeneste, sportspladser, ungdomsklubber og værts- og forsamlingshuse i nærheden af boligerne. Støtte til bevarelse af eksisterende landsby- og øsamfund.
  • Lokale folkevalgte råd til gavn for nær kontakt mellem den enkelte og byfællesskabet.
  • Planlægning af lokalsamfundene i harmoni med et landsdækkende offentligt transportnet. Planlægningen af den kollektive trafik bør ske i samarbejde med lokalsamfundene.
  • Bedre transportmuligheder, øget trafiksikkerhed, miljøbevarelse og mindsket ressourceforbrug gennem en styrket kollektiv trafik med en solidarisk takstpolitik. Der sikres transportmuligheder for handicappede med specielt indrettede transportmidler på samme økonomiske vilkår som med andre offentlige transportmidler. Privattrafik i byområdet bør begrænses. Samordning og sikring af trafikbetjening også i de tyndt befolkede områder ved oprettelse af regionale, offentlige trafikselskaber.

Social- og sundhedspolitik

  • Social- og sundhedspolitikken skal skabe tryghed og trivsel ved forebyggelse, revalidering og behandling. Den forebyggende indsats styrkes gennem sammenhængende planlægning for bolig, fritid, uddannelse, beskæftigelsesvilkår, arbejdsmiljø og samfundssolidarisk indkomstpolitik. For at modvirke erhvervssygdomme må den arbejds- og socialmedicinske forskning styrkes betydeligt og langt flere midler anvendes på den forebyggende medicin.
  • Den sociale og sundhedsmæssige service gøres ens for alle og finansieres solidarisk.
  • Social- og sundhedstjenesten samordnes og decentraliseres. Distriktsvis opsøgende og forebyggende hjælpearbejde styrkes. Den folkelige medvirken udvides. Den enkeltes indflydelse på egen sociale situation styrkes.
  • Sundhedstjenesten overtages af samfundet. Alle medarbejdere - herunder læger og tandlæger - ansættes af det offentlige. Samfundet overtager ansvaret for fremstilling og distribution af medicin. Al nødvendig medicin - herunder prævention - gøres gratis.
  • Enhver handicappet sikres levefod efter samme normer som sygdomsramte og arbejdsledige.
  • Udvidet barselsorlov med mulighed for deling mellem forældrene. Dette gælder også ved adoption. En mere fleksibel arbejdstid skal sikre forældrene mulighed for samvær med børnene i de yngste år. Fuld og gratis dækning af behovet for daginstitutioner, der skal fungere på et pædagogisk grundlag. Samfundet skal sikre uddannelsestilbud, som bibringer forældre den fornødne viden om børns fysiske, psykiske og sociale behov.
  • Bedre adgang til førtidspension eller pension kombineret med deltidsarbejde under særlig hensyntagen til nedsat arbejdsevne. De ældres ønske om forbliven i egen bolig under nødvendig pleje sikres længst muligt. Plejehjem og beskyttede boliger placeres i almindelige boligmiljøer.
  • Med baggrund i en indkomstudjævnende politik opbygges et ensartet og solidarisk pensionssystem for alle. Afskaffelse af skattebegunstigede pensionsopsparinger.

Uddannelse og forskning

  • Lige uddannelsesvilkår for alle uanset indkomst og bopæl.
  • Langsigtet planlægning for at sikre udnyttelse af ressourcerne i uddannelsessystemet med særlig hensyntagen til de svageste grupper.
  • Daginstitutioner og folkeskolen skal modvirke ulige startvilkår og give det fælles grundlag for deltagelse i samfundets anliggender. Gennem indhold og arbejdsformer udvikles selvstændighed, ytringsduelighed og samarbejdsevne. Uddannelsesindholdet og erhvervs- og uddannelsesvejledning skal fremme ligestilling mellem kønnene. Grunduddannelserne skal have nær kontakt med samfunds- og arbejdslivet. Politiske, faglige og andre idébetonede organisationer inddrages i skolens arbejde.
  • Uddannelsessystemet efter den grundlæggende uddannelse indrettes under hensyntagen til den enkeltes ønsker og forudsætninger og samfundets udvikling og behov. Enhver uddannelse opbygges som trin, der både giver erhvervskompetence og åbner adgang til fortsatte studier samt bidrager til den enkeltes menneskelige udvikling. Bedre overgangsmuligheder mellem de forskellige uddannelser gennem samordning af uddannelsessystemet. Krav om erhvervsarbejde før fortsatte studier til gavn for øget kontakt og forståelse mellem samfundsgrupperne.
  • Alle elever og uddannelsessøgende sikres medbestemmelse og organisationsfrihed.
  • Lovfæstet ret til arbejdsfrihed og betalt efteruddannelse, omskoling og videreuddannelse. Kraftig udbygning af almen og erhvervsmæssig kompetencegivende voksenuddannelse. Almendannende voksenundervisning skal være gratis. Opsøgende virksomhed overfor grupper med uddannelsesmæssigt efterslæb.
  • Samfundsorienteret, herunder også samfundskritisk forskning stimuleres. Øget samfundsdeltagelse i erhvervsforskning og produktudvikling. Den forskning, som ikke sigter mod umiddelbar nyttevirkning sikres gode vilkår.
  • Det økonomiske udbytte af forskningsresultater, frembragt på offentlige institutioner, skal tilfalde samfundet. Bedre mulighed for andre end staten og erhvervslivet for at stille opgaver af almennyttig karakter til forskningen.

Kultur

  • Kulturkampens mål er nedbrydning af klasseskel og privilegier og fremme af fællesskab, lighed og medbestemmelse i alle dele af samfundslivet. Samfundet skal støtte menneskets frigørelse ved bekæmpelse afgrundene til uvidenhed og fordomme og ved at åbne muligheder for eksperimenter.
  • Retten til at meddele og modtage informationer og meninger sikres mod begrænsningerne fra kapitalkoncentrationer og markedsmekanismer.
  • Statsstøtte til dagbladene. Adgang for alle grupper og interesser til radio, TV og presse. Øget adgang til eksperimenter med radio/TV og dagspresse. Afvisning af reklamefinansiering af radio og TV.
  • Mulighed for alle til at kende og leve med i teater, musik, litteratur, bildende kunst, film med videre gennem skolernes undervisning, samfundets præsentation og brug af kunsten og en opsøgende kulturformidling.
  • Udbygning af folkebibliotekerne og skolerne til lokale aktivitetshuse.
  • Mulighed for alle til at låne, bruge, producere og få udbredt kunstneriske og kulturelle udtryk i videste forstand.
  • Bedre vilkår - også økonomisk - for idrætslivet og det idébetonede foreningsarbejde.
  • Den kunstneriske frihed sikres ved, at samfundets støtte til kunstnerne gives ud fra alsidige og sociale vurderinger.
  • Kunsten i alle dens udtryksformer og befolkningens valg af kulturelle tilbud friholdes af kommercielle og andre særinteresser.
  • Folkekirkens forbindelser med staten opretholdes ved, at folketinget er kirkens øverste lovgivende instans.

Erhverv, ressourcer, miljø

  • Samordning af den fysiske og økonomiske planlægning indenfor hele den offentlige sektor.
  • Styring af erhvervsudviklingen, så alle dele af landet sikres varierede beskæftigelsesmuligheder og service og således, at den økonomiske vækst begrænses til det, der er nødvendigt for dels at sikre en vækst i livskvalitet og dels en international solidarisk indsats i blandt andet en ny økonomisk verdensorden. Placering af offentlige institutioner i landsplanmæssig sammenhæng.
  • Samfundseje af nationale energikilder. Samfundsstyring af energiforsyning og udvikling af miljøvenlige energiformer, hvis opbygning og udnyttelse tilstræber uafhængighed af udenlandske og multinationale interesser. Samfundskontrol med jordens anvendelse.
  • Banker, sparekasser og forsikringsselskaber omdannes således, at flertallet i de ledende organer er samfundsrepræsentanter. Al kapitalformidling er et samfundsanliggende. Derved sikres en demokratisk planlægning af investeringerne til fremme af erhvervslivets konkurrencedygtighed.
  • Samfundskontrol med andre privatøkonomiske magtkoncentrationer, herunder multinationale selskabers virksomhed.
  • Medejendomsret for alle lønmodtagere gennem lige andel i egenkapitaltilvæksten i virksomhederne. Kollektiv ejendomsret og udbytte gennem fælles fond. Fondskapital i den enkelte virksomhed forvaltes af de ansatte i fællesskab. På langt sigt gøres
    produktionsmidlerne til fælles eje.
  • Stærkere samfundskrav til og forbedret kontrol med produkters kvalitet og sikkerhed. Krav til virksomhederne om dokumentation for, at stoffer, materialer og færdige produkter er fri for sundhedsfare eller gene for medarbejdere og forbrugere.
  • Aktiv forbrugerinformation. Udvidet forbrugerbeskyttelse. Øget kontrol med og begrænsning af reklamen. Effektiv monopolkontrol.
  • Kraftig tilskyndelse til produktionsomlægninger, der begrænser forurening og ressourceforbrug. De, der forurener, skal betale for forureningens afskaffelse. Afgifter på knappe ressourcer og tilskud til samt påbud om genanvendelse.

Skattepolitik

  • Skattepolitikken skal sikre:
    - midlerne til at opretholde den offentlige aktivitet, der er forudsætningen for social tryghed og god service fra fælleskab til borger,
    - retfærdig byrdefordeling og øget lighed i velstandsfordelingen,
    - udviklingen af et mønster for produktion og forbrug, der stemmer overens med medarbejdernes og forbrugernes langsigtede interesser.
  • Indkomstskatten lettes for almindelige indtægter, men progressionen bevares for de høje indtægter.
  • Sanering af fradrag ved indkomstopgørelsen. Skærpet beskatning af formuegevinster, stor formuebesiddelse, arv og gave for at sikre en mere lige velstandsfordeling.
  • Ret til indefrysning af skat af ejendomsbesiddelse og formuegevinster på jord og fast ejendom som offentlig prioritet i fast ejendom.
  • Kommunerne sikres adgang til ved selvstændig skatteudskrivning at opretholde et særlig højt serviceniveau.
  • Til erstatning for personfradrag og for betalte forbrugsafgifter af et minimumsforbrug udbetales et skattefri beløb til alle. Dette personlige tilskud kan gradvis udvikles til en minimalindtægt fra samfundet til erstatning for sociale pensioner m.v.
  • Forenkling af skattereglerne skal lette borgeren og frigøre skattemyndighederne til effektiv bekæmpelse af bevidst skattesnyderi.
  • Særlige virksomhedsafgifter og -tilskud til fremme af en samfundsmæssig ønskelig anvendelse af arbejdskraft og kapital i brancher og landsdele.

1992: Det ny århundrede

Tillid til mennesket - tro på fremtiden

Socialdemokraternes idégrundlag er den demokratiske socialisme.

Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit liv i ansvarlighed overfor sig selv, fællesskabet, naturen og de kommende generationer.

Den demokratiske socialisme bygger på respekten for mennesket og viljen til at skabe lige muligheder for alle. Alle mennesker må have lige ret uanset køn, race og tro.

For Socialdemokraterne er kravet om menneskets frihed uløseligt forbundet med kravet om arbejde til alle, økonomisk retfærdighed og lige adgang til samfundsgoderne.

Demokratisk socialisme er modstykket til enhver form for diktatur og til kapitalismens ulighed.

Socialdemokraternes idéer bygger på tillid til mennesket og tro på fremtiden.
Socialdemokraterne kæmper for friheden

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Ægte frihed eksisterer kun, når både politiske og sociale frihedsrettigheder består.

Enhver borger skal have ret til medbestemmelse om sin egen hverdag og om samfundets indretning på alle niveauer.

Vi vil et samfund, hvor der er plads til alle og brug for alle. Ingen skal holdes ude.

Friheden til at ytre sig, til at udfore politisk arbejde, og til at demonstrere og strejke, må på Ingen måde antastes.

Ret til uddannelse og arbejde er fundamentale rettigheder.

Samfundet skal have styrke til at hjælpe alle på vej til en aktiv tilværelse, hvor det enkelte menneskes egne kræfter bruges bedst muligt.

Et frit samfund forudsætter frihed til at soge ny viden og erkendelse. Forskningens frihed er fundamental for samfundets frihed. Forskningens frihed og anvendelsen af forskningens resultater skal udøves under ansvar over for naturen og det menneskelige fællesskab.

Rettigheder giver frihed. Frihed fra undertrykkelse og frygt.

Men rettigheder kræver også, at man tager et ansvar.

Et moderne velfærdssamfund med frihed og tryghed for alle borgere vil kun udfolde sig, når alle føler et ansvar for sin egen tilværelse. For familien og venner. For naboer og arbejdskammerater. For de udsatte grupper og dem, der mangler sociale netværk.

Princippet "Ingen rettigheder uden pligter, ingen pligter uden rettigheder" er et godt udtryk for Socialdemokraternes holdning.

Socialdemokraterne kæmper for ligheden
Frihed og lighed er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger eftersom reel frihed forudsætter, at alle gives lige muligheder for at udfolde sin frihed.

Det betyder, at vi ikke skal være ens.Tværtimod er det en stor rigdom, at mennesker er forskellige.

Vi skal indrette samfundet, så alle kan udfolde sine evner efter eget onske under hensyn til fællesskabet.

Der skal være lighed for loven
Lighed og ligestilling mellem mand og kvinde skal være en selvfølge.

Socialdemokraterne vil arbejde for ældres og handicappedes ret til indflydelse 09 ret til selv at (orme deres egen tilværelse.

Der skal ske en udjævning af sociale og økonomiske skel
Lighed er også idéen om lige ret til uddannelse for alle - både faglig og boglig uddannelse uanset indkomst og bopæl - og lige ret til arbejde ud fra egne forudsætninger. Lighed skal være demokratiets grundvold udfra idéen om alle menneskers ligeværd,

Socialdemokraterne ønsker at sikre mangfoldigheden i erkendelse af menneskers forskellighed.

Men vi mener ikke, at sociale og økonomiske forskelle mellem mennesker befordrer vækst og dynamik.

De nordiske velfærdssamfund, der er udviklet under socialdemokratisk ledelse, er historiske og internationale eksempler på, at stræben mod social retfærdighed og økonomisk effektivitet godt kan gå hånd i hånd.

Socialdemokraterne kæmper for solidaritet
Solidaritet er vilje til sammenhold, også med at give en hånd til fattige og svage - internationalt og nationalt uanset race og tro.

Socialdemokrater tror på, at sammenholdet mellem mennesker er den vigtigste drivkraft for fremskridt og det bedste værn mod uret.

Den demokratiske arbejderbevægelses historie er historien om det politiske og faglige sammenhold som den skabende kraft bag det moderne velfærdssamfund.

Det er sammenholdet mellem lønmodtagerne, der har givet imponerende resultater i den faglige kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår.

Socialdemokraternes forestilling om solidaritet er et krav om at sætte hensynet til helheden over særinteresser. Det er et krav om støtte og tolerance overfor de svage og dem, der trues af isolation og passivitet, fx de arbejdsløse, de syge, de handicappede samt de fremmede i vores samfund.

Solidaritet er også aktiv afstandtagen fra racisme og fremmedhad. Det er ikke gennem den ene kulturs kamp mod den anden, men gennem en fælles aktiv indsats for kulturel sameksistens, vi kan hjælpe hinanden til fortsat at opnå resultater i den faglige og politiske kamp for bedre livsvilkår. En succesrig integration forudsætter positiv medvirken fra både samfundet og di fremmede.

Den største udfordring i det højteknologiske samfund er,at forhindre at mennesket overflødiggøres.

Skræmmebilledet er et samfund, hvor et betydeligt mindretal varigt holdes ude og er afhængig af overførselsindkomster fra dem, der er i arbejde.

Socialdemokraternes idé om solidaritet er et opgør med dette skræmmebillede.

Socialdemokraterne kæmper for demokratiet
Demokrati betyder frie valg, flertalsstyre, mindretalsrettigheder og ytringsfrihed.

For Socialdemokraterne er demokratisk socialisme det konsekvent gennemførte politiske, sociale og økonomiske demokrati.

For Socialdemokraterne er et fuldt udviklet demokrati også ensbetydende med social tryghed og lighed, et godt uddannelsessystem, samt medejendomsret, medindflydelse og medbestemmelse på egen arbejdsplads og i lokalsamfundet.

Demokratiet kan kun udvikles og bevare sin livskraft, når der er mange, der er engageret i at træffe de fælles beslutninger. Dette forudsætter en konstant stræben for at bevidstgøre og udvikle den enkeltes selvstændige stillingtagen.

Det er afgørende med livskraftige politiske partier, folkelige organisationer, græsrodsbevægelser og en aktiv fagbevægelse, samt en politisk alsidig, fri og kritisk presse, radio og TV.

Det repræsentative demokrati kendetegnes ved, at alle, der tager beslutninger på andres vegne, står til ansvar for og vælges af dem. De folkevalgte repræsentanters opgaver er at lægge de overordnede linier for hele samfundet udfra et helhedssyn, prioritere og fordele ressourcerne og samtidig fremkomme med idéer til løsninger på samfundets problemer.

Et repræsentativt folkestyre uden folkelig medleven og deltagelse bliver nemt et redskab for kapitalinteresser, bureaukrater og professionelle medier. Det er en nærliggende risiko, at regeringsmagten vedvarende samles hos de samme grupper, der behersker medierne og de store virksomheder. Det skaber en politisk magtesløshed og fører til stadig lavere valgdeltagelse.

Vrangbilledet er et system uden egentlige politiske partier eller folkeligt engagement, hvor valgene er en holdningsløs popularitetskonkurrence rnellem enkeltpersoner.

Nærdemokratiet må styrkes. Socialdemokraterne ønsker at sprede beslutning og ansvar, således at afgørelser bliver taget af de berørte. For os er demokrati mulighed for indflydelse for den enkelte på de fællesskaber, man indgår i til hverdag.

Folketinget må styrkes overfor organisationer og bureaukrati også i det europæiske samarbejde. Der må opbygges stærke demokratisk valgte organer i det internationale samarbejde. Decentralisering må ikke udvikle sig til flertalsdiktatur. Tolerance og forhandling er nøgleord i Socialdemokraternes demokratopfattelse.

Decentraliseringen af opgaver ud til kommunerne og amterne skal følges af størst mulig selvforvaltning under aktiv medvirken fra brugere og an-satte, men således at det ikke må gå ud over hensynet til helheden og til samfundets svage grupper.

Demokratiet skal styrkes, ved at alle ansatte inddrages i de beslutninger, der vedrører deres virksomhed.

Lønmodtagernes opsparing og medejendomsret styrker økonomien ved at ege den samlede kapitaldannelse.

Lønmodtagernes medbestemmelse nyttiggør den viden og de erfaringer, ansatte har til gavn for produktion og beskæftigelse.

For Socialdemokraterne går der en lige linie: Fra det politiske demokrati med frie valg og borgerrettigheder. Til det sociale demokrati med tryghed, ligelig fordeling og en veludviklet og decentral offentlig sektor. Frem til det økonomiske demokrati, hvor lønmodtagernes medejendomsret og medbestemmelse virkeliggøres i mange forskellige former tilpasset den enkelte branches og virksomheds behov.

Socialdemokraterne kæmper for natur og miljø
Økologi er vigtigere end økonomi. Langsigtede interesser i miljøet er vigtigere end kortsigtede økonomiske interesser.

En beskæftigelses- og velfærdskabende økonomisk udvikling kan udmærket forenes med økologisk tænkning og opgør med resssourcesvineriet.

Omvendt er misvækst, underudvikling og forældet teknologi årsag til nogle af de værste miljøødelæggelser.

Socialdemokraternes klare mål er en bæredygtig udvikling. Den har som forudsætning, at miljøsynspunkter indgår med afgørende vægt i ethvert nyt projekt og ethvert politisk initiativ. En effektiv og omfattende forskning skal medvirke til at sikre, at den nødvendige viden som grundlag herfor altid er til stede.

Miljøødelæggelse skal forebygges allerede ved valg af teknologi og produkt.

Produkterne må have en længere holdbarhed og kunne genanvendes, eller biologisk nedbrydes. Vi ved, at efterfølgende "rengøring" efter miljøbelastende processer og produkter er en alt for dyr og uholdbar løsning. Vi må komme ressourcesløseriet til livs, herved reduceres råvareforbruget og affaldsmængderne. Omkostningerne ved oprydning bæres af forureneren.

Ødelæggelse af naturen kan kun undgås, hvis det enkelte menneske, den enkelte husholdning og den enkelte virksomhed er indstillet på dybtgående ændringer i forbrugsmonster, produktions- og dyrkningsmetoder. Der skal ske omlægning til grøn teknologi og væsentlige besparelser på forbruget af energi, vand og andre naturgivne ressourcer. Der må arbejdes for en øget forskning i frembringelse af nye og ikke forurenende energikilder.

Erhvervs-, trafik- og energiområdet er oplagte områder, hvor hensyn til miljøet skal veje tungest både i den nationale og internationale indsats, Der skal ske en forskydning fra individuel transport til kollektiv transport, samtidig med at den kollektive transport forbedres, skal godstransport på jernbane generelt styrkes. Trafiksikring må prioriteres højt og mulighederne for færdsel til fods og på cykel skal udbygges.

Vi skal ikke afskaffe den mobilitet, det enkelte menneske har fået med bilen. Men både på de lange distancer og I nærtrafikken skal der udvikles en bedre og hurtigere kollektiv trafikbetjening. Vi skal skærpe kravene til nedsættelse af bilernes forurening. Støjgener skal bekæmpes, og trafikplanlægningen skal sikre både mod støj og forurening i boligområder.

Afgifter og takster skal understøtte de nødvendige omstillinger, og miljøødelæggelser skal følges op af skærpede sanktioner.

En politisk forudsætning for positive bæredygtige ændringer på miljøområder er viden og forståelse.

Derfor skal oplysning og aktiv formidling prioriteres højt. Samfundskontrollen til udnyttelse af nationale energikilder og udvikling af miljøvenlige energiformer skal sikres.

Det internationale samarbejde om miljøet skal styrkes. Vigtige udfordringer er at redde regnskovene, havene og floderne samt modvirke "drivhus-effekten" og undgå yderligere ødelæggelse af ozonlaget. Forurening kender ingen grænser. Derfor kræver bekæmpelse af forureningen, at landene overdrager suverænitet til effektive internationale organer, men det må ikke forhindre landene i at gå videre i bestræbelserne.

Dårligt arbejdsmiljø forer til menneskelige tragedier i form af ulykker og erhvervssygdomme. Alt for mange tvinges over som modtagere af fortidspension.

Et godt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk skal sikres gennem en forebyggende indsats og ved sådanne krav til materialer og arbejdsprocesser, at de ansattes helbred ikke bringes i fare. Hensynet til de ansattes sikkerhed og sundhed skal altid gå forud for virksomhedens økonomi og eksistens.

Tilsidesættelse af miljø- og arbejdsmiljølovgivningen skal kunne straffes ikke bare med bøde, men også med frihedsberøvelse.

For den internationale samhandel skal aftales klare regler, der forhindrer konkurrence på dårligt miljø, dårlig standard og social dumping.

Socialdemokraternes arbejde for kulturel frihed og mangfoldighed
Socialdemokraterne vil arbejde for en mere åben kulturpolitik. Vi vil give kvaliteten, kreativiteten og den danske identitet mulighed for at overleve den massive, mediekanaliserede påvirkning fra den europæiske og amerikanske enhedskultur.

Vi vil støtte kulturpolitiske reformer, der tilgodeser såvel det etablerede kulturliv som vækstlaget af avantgardekunstnere og de brede, lokale og folkelige kulturinitialiver,

Vi erkender betydningen af den kulturelle mangfoldighed og må indrette lovgivningen efter dette. Derfor må der afsættes flere midler til enkeltstående lokale og landsdækkende aktiviteter.

Danmark er et af de få lande i Europa, der kan opfattes som en homogen region. Derfor skal der afsættes ekstra midler til synliggørelsen af den danske kultur specielt i det øvrige Europa. Vi vil med vore oplysningsforbund, biblioteker og folkehøjskoler kunne yde et vigtigt bidrag til udviklingen af et demokratisk Europa.

En sådan indsats vil også støtte såvel turismen som eksportindustrien.

I sådanne fremstød vil der være behov for, at der skabes et koordinerende organ mellem erhvervsliv og kulturen. Et kulturens Team-Danmark.

Folkekirken bevares med Folketinget som øverste instans. Nærdemokratiet i folkekirken skal udbygges.

Socialdemokraterne kæmper for økonomisk nyordning
Målet er arbejde til alle og tryghed i ansættelse.

Det nås kun ved stærk, bæredygtig og målrettet erhvervsudvikling samt økonomisk nyordning.

De åbne markeder, den internationale konkurrence og arbejdsdeling samt det fri forbrugsvalg er drivkraften for teknologisk udvikling og stigende velfærd.

Derimod viser al erfaring, at planøkonomi og formynderi betyder stagnation og fattigdom.

Men markedsøkonomien i sig selv fjerner ikke arbejdsloshed og dybe sociale ske! og kan derfor ikke stå alene.

Markedsøkonomien skal følges op af politiske reformer.

Samspillet mellem en stærk og velfungerende offentlig sektor og det private erhvervsliv er nødvendigt for fuld beskæftigelse og en rimelig fordeling af velstanden.

Der sikres ret til betalt frihed til uddannelse, både i offentlige og private virksomheder.

Nationalt og overnationalt skal de folkevalgte myndigheder sætte de rammer, erhvervslivet skal virke indenfor. Miljøkrav til produkter og processer.

Krav til arbejdsvilkår og social velfærd for de ansatte, Kontrol med monopoler og multinationalt virksomheder.

Omstilling til bæredygtig udvikling og beskæftigelse kræver samarbejde mellem den offentlige sektor og erhvervslivet. Om forskning og produktudvikling, så ny, ren teknologi kan anvendes i hurtig takt. Om opdyrkning af nye markeder. Om at skaffe investeringskapital.

Der er brug for et samarbejde på tværs af gamle skel.

Det er nødvendigt at sikre lønmodtagernes medindflydelse og medejendomsret. Den vil i praksis antage mange former.

Samarbejde mellem private og offentlige virksomheder, pensionskasser og andre finansielle institutioner kan give liv til nye initiativer, og skabe grundlag for en demokratisering af erhvervslivet.

Forældede barrierer for offentlig erhvervsvirksomhed skal fjernes.

Samarbejdet skal styrkes mellem virksomhederne indbyrdes. Mellem ledelse og ansatte på den enkelte arbejdsplads.

Mellem erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer, staten, amter og kommuner.

Samfundet skal fremme initiativ og talent i erhvervslivet. Der er brug for kreativitet og folk, der kan tænke nyt på alle niveauer i virksomhederne og inden for der offentlige.

Det nye arbejdsliv, hvor skellet mellem arbejde og fritid udviskes, er en spændende udfordring, der også åbner mulighed for skabelse af varige jobs i dette nye grænsefelt.

Socialdemokraterne kæmper for et velfærdssamfund for alle
Socialdemokraterne vil gå i spidsen for fornyelse og forandring af fællesskabets indsats.

Bæredygtig vækst i produktion og beskæftigelse skal skabe et mere solidt finansielt grundlag for det nye velfærdssamfund.

Målet er, med økonomisk ansvarlighed, at udvikle offentlig service af høj kvalitet. At give anstændige levevilkår for befolkningsgrupper, der står udenfor arbejdsmarkedet. Og at sikre alle gode og spændende arbejdsvilkår.

Den offentlige sektor skal sikre trygheden og den sociale omfordeling i samfundet,

Vi skal fastholde lige adgang til et velfungerende sundhedsvæsen, med større vægt på forebyggelse af folkesygdomme og velfærdsskavanker.

Alle skal uanset indkomstforhold, have råd til gode, sunde boligforhold.

Der skal være trygge rammer om børns opvækst. Barndommen er ikke alene en forberedelse til en senere voksentilværelse, men har en værdi i sig selv. En oplevelsesrig, stimuleret og tryg barndom er et væsentligt fundament for den menneskelige udvikling.

Børnenes tarv tilgodeses blandt andet gennem en familiepolitik, der sikrer forældrene tid til og mulighed for at påtage sig ansvaret for børnenes udvikling. Ethvert barn har ret til samvær med begge sine biologiske forældre.

For alle småbørn skal der være et trygt og vederlagsfrit tilbud om pædagogisk pasning. Småbørnsforældre skal have bedre tilbud om at være på arbejdsmarkedet på nedsat tid. Det skal tilskyndes fædrene at deltage i større omfang t barselsorloven.

Det er folkeskolens opgave at give børnene mulighed for en alsidig udvikling i en udelt skole. Det skal ske i et tæt samarbejde med forældrene og bygge på ligeværd, åndsfrihed og demokrati. Folkeskolen er en helhedsskofe for alle born uanset baggrund.

Ingen unge må afskæres fra en faglig eller boglig videreuddannelse.

Den enkeltes ret til almen og faglig videreuddannelse gennem hele livet skol gennemfører.

Et vigtigt mål er at give alle uden arbejde en økonomisk tryg og værdig til værelse.

Alle, der rammes af arbejdsloshed, skal hurtigt have tilbud om uddannelse eller beskæftigelse, der passer til deres ønsker og forudsætninger.

Handicappede og andre med nedsat erhvervsevne skal tilbydes støtte til en tilværelse så nær det normale som muligt. Virksomhederne skal bære deres del af dette fællesansvar.

De ældre medborgere skal sikres gode vilkår for gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Ældre og handicappede, der ikke kan klare sig selv, skal sikres længst muligt i eget hjem med den nødvendige assistance fra hjemmehjælp m.v.

For de ældre og handicappede, der har behov, skal der sikres tilstrækkelige pladser I gode plejehjem og beskyttede boliger.

Solidariteten mellem generationerne skal styrkes, så de ældre ikke isoleres.

De ældre skal sikres en god folkepension og økonomi. der sætter dem i stand til at blive i egen bolig så længe de ønsker det, I denne forbindelse skal sikres reelle valgmuligheder af boligform.

Udover folkepension indfores arbejdsmarkedspension til alle grupper herunder arbejdsløse. Baseret på fælles opsparing.

Mennesker, der ikke kan klare sig selv, skal have et ubetinget krav på god kommunal hjemmepleje eller plejehjemsplads.

Den samlede offentlige sektor skal afspejle borgernes ønsker om kvalitet, service og om valgmuligheder og skal imødekomme borgernes rettigheder, når det drejer sig om uddannelse, børnepasning, sygdomsbehandling, ældreomsorg og adgang til samfundets kulturgoder. De kommunale bloktilskudsordninger ændres, så tilskud i højere grad gives i forhold til den enkelte kommunes aktivitet på disse områder.

Det skal tilstræbes, at samfundets service koordineres til at blive både bedre og billigere. Der skal tilstræbes åbenhed i forvaltningen af en brugervenlig offentlig sektor. Borgerne har krav på en aktiv formidling fra offentlig side.

Ansvar og økonomi skal i videst muligt omfang lægges ud til de lokale offentlige institutioner og virksomheder samtidig med at solidariteten med de svage i samfundet bevares.

Brugere og ansatte skal have medindflydelse og medansvar for virksomhedens daglige drift.

Det sociale boligbyggeri bar styrkes og udvides.

Fællesskabets indtægter skal skaffes ved skatter og afgifter på et bredt grundlag, undvigelser skal forhindres.

Kapitalgevinster og andre arbejdsfrie indtægter beskattes. Derved banes vej for lavere skatteprocenter og en mere retfærdig skattefordeling. Dette skal underbygges gennem indførelse afen egentlig bruttobeskatning.

Socialdemokraterne kæmper for en åben verden
Socialdemokraterne er en politisk bevægelse med rod i Danmark. Men vi har vort udspring i den internationale arbejderbevægelse.

Socialdemokraterne betragter den økonomiske ulighed mellem rige og fattige lande som den største trussel mod fred og stabilitet og prioriterer arbejdet for en mere retfærdig økonomisk verdensorden højt.

Den internationale solidaritet må have samme vægt som den nationale solidaritet. I denne kamp skal Socialistisk Internationale være et aktivt samarbejdsorgan for alle demokratiske, socialistiske partier i verden.

De mest påtrængende problemer kan kun løses ved samarbejde hen over grænserne.

Vejen til international fred, velfærd og velstand skal banes gennem stadig mere forpligtende internationalt samarbejde.

Socialdemokraterne ønsker i et styrket FN, i NATO, i Det europæiske sikkerhedssystem (CSCE) og i EU - at skabe beslutningsdygtige institutioner til at håndhæve den internationale retsorden, til at formidle indsatsen mod den globale ulighed og til at samordne en værdig flygtningepolitik.

Den største udfordring er at bremse væksten i verdens befolkning og sikre et socialt sikkerhedsnet, mad, sundhed, bolig, uddannelse og arbejde til alle under hensyntagen Til natur og miljø.

Grundpillerne i den internationale solidaritet og respekten for menneskerettighederne, er udviklingsbistand, åbning af den industrialiserede verdens markeder for u landenes produkter, rimelige priser for u landenes råvarer og støtte til undertrykte nationer og nationale mindretal.

Den industrialiserede verdens bistand må dog ikke formindske eller forringe de fattige landes fødevareproduktion til eget brug.

Hurtig og effektiv bistand til udvikling for de fattige egne af verden på deres betingelser. Give mulighed for, at befolkningen kan blive i eget land.

Det vil være menneskeligt uacceptabelt og indeholde uoverskuelige sociale og økonomiske omkostninger for den rige verden, hvis vi venter til katastrofen er indtrådt - og vi derfor stilles over for det ubehagelige valg mellem enten at lukke grænserne for millioner af mennesker på flugt fra nød og sult, eller hjælpe dem i vore egne lande.

Men Danmark skal efter evne modtage mennesker på flugt. Flygtninge skal sikres fuld integration i det danske samfund. Flygtninge skal lære dansk for at muliggere dette.

Global, kontrolleret nedrustning vil mindske risikoen for krig og frigøre vældige ressourcer til civile formål. Nedtrapning af de enorme militære apparater - både i den rige verden og udviklingslandene - vil muliggøre en markant støtte til økonomisk udvikling i den tredie verden og i de tidligere kommunistiske lande.

Socialdemokraterne ønsker at styrke international kontrol med våbenhandlen. Dansk forsvar skal reduceres i takt med den globale nedrustning. Der bibeholdes fleksible, mobile enheder, der med kort varsel kan stilles til rådighed for FN, CSCE eller NATO,

Et vigtigt mål for Socialdemokraternes internationale engagement er stærke institutioner, der kan overvåge og gribe ind overfor krænkelser af menneskerettighederne eller overgreb mod nationale mindretal. Et lands suverænitet kan ikke påberåbes overfor anklager om, at menneskerettigheder trædes under fode.

Socialdemokraterne kæmper for et fælles Europa
Nationalstaten har ikke overlevet sig selv.

National identitet og nationale særpræg vil bestå og sætte sit stærke præg også på det 21. århundrede. Det er afgørende for freden og demokratiet, at de nationale følelser udfoldes i gensidig respekt, og at nationale mindretals rettigheder respekteres i hvert enkelt land og region.

Den enkelte nation er en del af den langt større sammenhæng. Økonomien er international, og virksomhederne arbejder uhindret hen over grænserne, Miljøproblemerne kan ikke løses inden for grænserne i det enkelte land.

For Danmark - og for hele Norden - vil Europa være rammen om et forpligtende og tæt internationalt samarbejde.

Danmark skal i Europa arbejde for at fremme den demokratiske socialismes idéer - nationalt som internationalt - med udgangspunkt i den skandinaviske velfærdsmodel.

Et udvidet og uddybet europæisk samarbejde skal som sin fornemste opgave formidle en samlet solidarisk indsats for udvikling i den fattige verden i syd.

EU-samarbejdet bor omfatte alle gamle og nye demokratier i Europa.

EU skal have en central rolle i at sikre fuld beskæftigelse, renere miljø, bedre arbejdsforhold, større social velfærd, en koordineret humanitær flygtninge-/ indvandrerpolitik og kontrol med transnationale virksomheder.

Overdragelse af fælles beslutninger til EU skal ske ud fra den demokratiske grundsætning,at samfundsmæssige beslutninger tages så tæt på borgerne som muligt. Europaparlamentet skal udøve en stærk demokratisk kontrol med EUs institutioner.

Socialdemokraterne er tilhænger af et handledygtigt, ikke bureaukratisk europæisk fællesskab, med modstander af ethvert tilløb til dannelse af en ny politisk og militær supermagt i Europa.

Visioner og samarbejde
Socialdemokraternes idégrundlag er ikke en dogmatisk tankebygning eller en fastlåst forestilling om en bestemt samfundsorganisation. Det er et menneskesyn og en idé om et samfund af frie, aktive, samarbejdende borgere - et fuldt gennemfort politisk og økonomisk demokrati, hvor der er social retfærdighed, ligeværdighed og frie muligheder for kulturel udfoldelse.

Socialdemokraterne har i hele sin historie haft dette faste udgangspunkt i kampen for at forbedre levevilkårene for mennesker med små og jævne indkomster. Socialdemokraterne står i denne kamp til venstre for midten.

Midlerne vil altid variere i takt med forandringerne i politiske og økonomiske vilkår ude og hjemme.

Samarbejde og dialog med andre er en selvstændig kvalitet i vort politiske system, fordi vi undgår skarpe modsætninger mellem befolkningsgrupper og politiske idéer.

Klare mål og vilje til kompromis er to sider af samme sag. Det indebærer, at det interne medlemsdemokrati i bevægelsen må prioriteres højt.

En politisk bevægelse med mange tilhængere, grundfæstede holdninger og veldefinerede mål har netop styrken til at formidle samarbejde med andre.

Socialdemokraterne forkaster den borgerlige ulighedsfilosofi
Erfaringerne fra de skandinaviske lande viser, at det i høj grad er muligt at øge livskvaliteten og at skabe økonomisk effektive samfund uden at prisgive den sociale tryghed og ligestillingspolitikken.

Velfærdssamfundet betyder, at der er en langt større spredning af boglige og tekniske færdigheder i befolkningen, og at flere bliver taget med på råd.

Socialdemokraternes mål er et velfærdssamfund uden fortidens klasseskel.

Staten, amterne og kommunerne skal sammen med erhvervslivet forbedre konkurenceevnen.

2004: Hånden på hjertet

Erobret land og nye horisonter
For os er mennesket i centrum, og dets velfærd er vores politiske mål. Ethvert menneske skal have mulighed for at virkeliggøre sine drømme om et godt liv inden for fællesskabets rammer. Ikke blot nogle få, ikke blot det store flertal, men alle. Intet mindre.

Socialdemokraterne er en politisk bevægelse, der har sin rod i den internationale arbejderbevægelse. Med udgangspunkt i den demokratiske socialisme, som bygger på respekten for mennesket og viljen til at skabe lige muligheder, har Socialdemokraterne sammen med fagbevægelsen gennem mere end 130 år været en afgørende drivkraft i forandringen og udviklingen af Danmark. Opbygningen af velfærdssamfundet har givet det enkelte menneske en hidtil uset økonomisk, kulturel, politisk og social frihed. Det stærke og solidariske fællesskab har givet det enkelte menneske større mulighed for at realisere sig selv og sine drømme.

Mange kampe er vundet, og i dag er det danske samfund et af de rigeste og mest retfærdige samfund i verden. Vi har skabt et velfærdssamfund, som befolkningen bakker op om. Et velfærdssamfund, der giver mange mennesker frihed til at vælge det liv, de ønsker at leve.

Derfor er vi stolte men samtidig bevidste om, at der stadig er meget at kæmpe for.

Der er stadig mange mennesker uden arbejde. Stadig børn, der ikke får en ordentlig uddannelse, handicappede, der mangler muligheder, ældre, der mangler omsorg og syge, der ikke behandles godt nok. Der er stadig områder i Danmark, hvor kriminaliteten er for høj. Der er områder, hvor integrationen er for ringe. Alt sammen noget, der skaber utryghed for det enkelte menneske og begrænser vores muligheder for udfoldelse.

Den danske befolkning er forandret. I dag ønsker mennesker større rum for individuelle løsninger. Det er godt. Det er et resultat af Socialdemokraternes kamp for uddannelse og vores insisteren på frihed og lige muligheder for alle. Øget individualisme behøver ikke at være i modstrid med fællesskabet, men det stiller nye krav til fællesskabet og dets indretning. En indretning, hvor den enkelte i højere grad får medindflydelse og valgmuligheder.

Nye borgere kommer til Danmark fra alle dele af verden, og de sætter deres præg på vores kultur og samfund. Samtidig bliver vi flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Disse tendenser stiller os overfor en række udfordringer, når det gælder arbejdsstyrkens sammensætning, vor nationale identitet og værdier, og når det gælder udviklingen af vores velfærdssamfund.

Globaliseringen giver os mange nye muligheder, men stiller også nye krav til os som mennesker og som samfund. Uddannelse, forskning og udvikling på alle niveauer gennem hele livet er nødvendige forudsætninger for, at vi som samfund kan skabe beskæftigelse, vækst og velfærd i fremtiden. Globaliseringen betyder også, at vores værdier og den nationale lovgivning bliver udfordret i takt med, at mennesker, kapital, forurening og kriminalitet bevæger sig over landegrænser. Det betyder, at vi må forholde os til udviklingen både ud fra et nationalt og et internationalt perspektiv.

De socialdemokratiske mål er enkle og klare:

  • At give det enkelte menneske frihed og tryghed til at udnytte sine evner og realisere sine drømme
  • At sikre mennesker uanset social, religiøs eller etnisk baggrund retten til og mulighederne for at leve og være aktive medborgere i et retfærdigt demokratisk samfund med social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed
  • At udbrede demokrati, demokratisk socialisme, global lighed, international solidaritet og sikkerhed.

Socialdemokratiske værdier
Politik næres af menneskers drømme, ønsker og behov. Og politik skabes der, hvor virkeligheden møder visionerne.

For Socialdemokraterne er de grundlæggende værdier frihed, lighed og solidaritet. Disse værdier udspringer alle af forståelsen af, at det enkelte menneske er unikt og uerstatteligt. Friheden understreger menneskets ret til at være til og til at udfolde sin forskellighed. Ligheden er erkendelsen af alle menneskers lige værdi, netop fordi hvert enkelt menneske er unikt og dermed uerstatteligt. Gennem solidariteten gør vi friheden og ligheden reel for alle. Det er solidariteten, der sikrer, at vi drager omsorg for hinanden og værner om hinandens uerstattelighed og værdighed.

Politik handler om værdier. Det er en kamp mellem grundlæggende værdier, om hvordan vi forstår mennesket og dets behov.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke værdier partierne lægger til grund for deres politik. Det er disse værdier, der bestemmer, hvordan de materielle goder skabes og fordeles. Det er disse værdier, der bestemmer, hvilke muligheder vi giver hinanden i livet. Det er ikke nok, at partierne siger, hvad de står for. For Socialdemokraterne er det afgørende, at man kan genfinde partiets værdier i dets konkrete handlinger.

Frihed
Mennesker skal have frihed til at skabe en tilværelse ud fra deres egne drømme og evner. Men friheden er kun ægte, hvis den er for alle. Derfor skal vi sikre frihed for alle gennem fællesskabet.

Frihed til at være. Frihed til at træffe sine egne valg. Det bør være grundlæggende rettigheder for alle mennesker.

De politiske rettigheder som stemmeret, ytringsfrihed, trykkefrihed og trosfrihed er fundamentale rettigheder, ligesom organisationsfrihed med strejkeret er en del af det danske arbejdsmarked. Derfor værner Socialdemokraterne om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Men frihed handler om meget andet end det.

Frihed handler først og fremmest om livsmuligheder. For os er fællesskabet og de muligheder, fællesskabet giver os, den eneste vej til at sikre det enkelte menneske frihed til at forfølge sine drømme og udnytte sine evner. Fællesskabet er ikke frihedens modsætning, men dens forudsætning.

Vores frihed er for alle, ikke kun for de få. Derfor er kampen mod ulighed, uretfærdighed og den negative sociale arv, der fastholder mennesker i ufrihed, en mærkesag for Socialdemokraterne. Frihed til at vælge basale ting som uddannelse, arbejde og bolig bliver begrænset, hvis der reelt ikke er lige muligheder for alle. Derfor er der en tæt sammenhæng mellem frihed, lige muligheder og ansvar.

I takt med, at velfærdssamfundet har givet mennesker mulighed for at forfølge deres drømme, lægger mennesker mere og mere vægt på at være individer. De vil vælge selv, og de vil vælge forskelligt. Den frihed skal vi sikre.

Markedet skaber en lang række fordele for mennesker. Men markedet kan ikke i sig selv sikre en mangfoldighed af valgmuligheder for alle mennesker. For at sikre at de reelle valgmuligheder styrkes overalt i det danske samfund, og at alle får indflydelse på eget liv og velfærd, skal der ske en samfundsmæssig regulering af markedet. Reelle valgmuligheder må ikke bremses af økonomisk uformåen og manglende evne.

Kampen for frihed må aldrig blive en kamp for egoismen. At sætte den absolutte personlige frihed over enhver form for hensyn til fællesskabet eller andre mennesker har aldrig været et mål for Socialdemokraterne. For os går rettigheder og pligter hånd i hånd - ligesom princippet om, at vi alle har et ansvar. Et ansvar for os selv, for hinanden og for fællesskabet. Den enkeltes frihed må kun begrænses af hensynet til fællesskabet.

Lighed
Alle mennesker er unikke. Derfor handler lighed om at give alle mennesker muligheder for at udnytte deres evner - ikke om at gøre alle ens. Lighed er forudsætningen for frihed. Derfor ønsker vi et samfund, hvor alle mennesker har lige muligheder. For selvom vi er forskellige, er vi lige meget værd.

Vi kommer til verden med vidt forskellige forudsætninger og talenter.

Vi er nået langt, når det gælder fri og lige adgang til uddannelse, sygdomsbehandling og andre former for velfærdsydelser. Det er goder som disse, der i løbet af de sidste hundrede år har gjort Danmark til et mere lige, frit og harmonisk samfund.

Der er stadig alt for mange, der ikke har reelle frie og lige muligheder. Vi vil bestræbe os på at bryde den negative sociale arv. Ingen bør leve et liv, der er præget af ensomhed, misbrugsproblemer eller manglende sociale netværk.

Vi har brug for flere og bedre muligheder, og Socialdemokraterne vil bekæmpe alt, der øger uligheden - uanset om det gælder adgangen til sygdomsbehandling, uddannelse eller arbejdsmarkedet.

Et rigt og trygt arbejdsliv er en essentiel del af de fleste menneskers livsgrundlag. Derfor arbejder Socialdemokraterne for større tryghed i ansættelsen og frem mod et samfund med fuld beskæftigelse.

For socialdemokrater handler lighed om at skabe frihed for mennesker. Mangfoldighed er drivkraften i ethvert samfund. Derfor skal vi respektere og værdsætte menneskers forskellighed. Vi skal indrette samfundet og velfærden, så mennesker kan vælge de løsninger, der passer dem bedst. Vi skal sande, at vores forskellige udgangspunkter betyder, at alle ikke skal have det samme af fællesskabet for at opnå de samme muligheder. Men diskrimination er og bliver uacceptabelt. Det enkelte menneske må respekteres ud fra egne forudsætninger, ikke på baggrund af fastlåste forestillinger.

Danmark - som "de lige muligheders land" - kræver, at vi bygger bro over kulturkløften mellem danskere og andre etniske grupper. Målrettet integration med klare rettigheder og pligter skal gå hånd i hånd med åbenhed og vilje til at sikre alle et job, en uddannelse og et socialt netværk samt en nem adgang til det danske civilsamfund.

At respektere mindretallene og at tolerere deres forskelligheder er ikke altid det samme som at være enige med dem. Således vil vi bekæmpe opfattelser, der begrænser kvinders muligheder i forhold til mænd som følge af deres køn og kulturelle opvækst. Ligeledes vil vi modsætte os, at børns naturlige opvækst og udfoldelse bremses af et autoritært opdragelsesmønster, der strider grundlæggende mod den værdi og betydning, den demokratiske børneopdragelse har for vort samfunds udvikling. Tilsvarende vil vi ikke acceptere, at handicappede diskrimineres hverken generelt eller specielt på arbejdsmarkedet på grund af deres handicap.

På samme måde vender vi os mod, at mennesker udelukkes fra arbejdsmarkedet eller behandling i sundhedssektoren på grund af alder. Seniorer er som alle andre mennesker forskellige, derfor må der tages udgangspunkt i den enkelte.

Socialdemokraterne ønsker ikke alene et mere lige samfund. Socialdemokraterne ønsker en mere lige verden. Skellet mellem verdens rige og fattige bliver stadigt større. Danmark skal som selvstændig stat og aktør i bl.a. EU bidrage til en mere ligelig fordeling af verdens goder.

Solidaritet
Mennesket er ikke en ø. Intet individ kan klare sig helt alene. Vi har alle brug for at vide, at fællesskabet er der, når man har behov for hjælp. Solidaritet er vilje til sammenhold og udtryk for ansvarsfølelse overfor andre. Solidaritet er forudsætningen for at skabe frihed og lighed for alle. Samtidig er solidaritet et krav om at sætte hensynet til helheden over særinteresser.

Historisk har viljen til sammenhold givet os imponerende resultater: Et stærkt og rigt samfund med forbedrede løn-, arbejds- og levevilkår. I takt med, at vores samfund har undergået store forandringer, har vilkårene for solidaritet mellem mennesker forandret sig. For 130 år siden fik den største del af befolkningen noget ud af at være solidarisk: Det var langt de fleste mennesker, der fik bedre arbejdsforhold og boliger, og langt de fleste børn, der fik en bedre uddannelse. Dengang var det de få, der skulle give plads til de mange.

I dag er vilkårene for solidariteten anderledes.

I vores moderne samfund betyder solidaritet ofte, at de mange skal give til de få. Den store gruppe af velstillede skal udvise solidaritet med en mindre gruppe af mennesker. Det skal den, fordi vi ønsker et samfund, der er fri af store sociale skel og konflikter. Et samfund, hvor alle har lige muligheder, og ingen går tabt. Men solidaritet er ikke kun fællesskabets hjælp til den enkelte. Den enkelte har også en pligt til at være solidarisk overfor fællesskabet.

Vores velfærd bygger på, at man har adgang til de grundlæggende ydelser alene i kraft af, at man er borger i samfundet.

Vi ønsker at fastholde dette princip i de grundlæggende velfærdsydelser som f.eks. fri og lige adgang til folkeskole, ungdomsuddannelser og sundhedsvæsenet. Det er så vitale velfærdsydelser, at vi ikke ønsker, at pengepungen skal være afgørende.

Men hvis der ikke sker en prioritering til fordel for de svageste grupper, vil konsekvensen være, at de, der har størst behov for samfundets hjælp, bliver taberne i kampen om ressourcerne.

Vores velfærdsmodel afhænger af viljen til solidarisk finansiering af velfærdssamfundet over skatterne. Socialdemokraterne ønsker at fastholde den solidariske finansiering af de grundlæggende velfærdsydelser. Vi ønsker at fastholde skattesystemets progressivitet, der sikrer en økonomisk omfordeling. Kun hvis vi fastholder solidariteten også på dette område, kan vi fastholde lige muligheder og friheden til den enkelte.

Solidariteten mellem generationer er tvingende nødvendig for det samfund, vi går i møde:

Med mange - også ressourcestærke - ældre og færre erhvervsaktive yngre mennesker. Fordelingspolitikken skal - både når det gælder indkomst og adgang til de grundlæggende velfærdsydelser - afspejle ungdommens solidaritet med de svage grupper af ældre og de ældres solidaritet med bl.a. børn, unge og børnefamilierne.

Vores solidaritet med de kommende generationer er også et spørgsmål om at sikre en bæredygtig miljømæssig udvikling socialt og økonomisk. Vores boliger, skoler og infrastruktur skal løbende vedligeholdes, så vi kan fastholde og udbygge sunde rammer om opvæksten for fremtidens danske familier. Gældsafvikling og investeringer i uddannelse, forskning, velfærd, miljø og natur er afgørende for, at vi kan overlade et bæredygtigt samfund til de kommende generationer.

Socialdemokraterne vil videregive et samfund med mindre gæld og forurening og med en rigere natur end nu. Derfor mener vi, at det er et fælles ansvar at sikre, at arven til de kommende generationer bliver bedre end den, vi vil være i stand til at overbringe i dag. Genopretningen af naturarealer, bevarelse af dyre- og plantearter, rent drikkevand og frisk luft må sikres til de kommende generationer

Danmark er ikke en ø, men en del af en stadig mere integreret verden. Sult, fattigdom, krige og naturkatastrofer påkalder vores solidaritet med de mennesker, som bliver ramt. Det danske samfund skal være klar til at bidrage ude i verden, hvor det er nødvendigt. Vores internationale bistands- og hjælpearbejde, vores fredsbevarende og - skabende militære deltagelse, vores udlændinge- og asylpolitik skal altid afspejle humanisme og solidaritet.

Demokrati betyder folkets styre
Den demokratiske tanke - at enhver stemme skal høres og have lige vægt - er fundamental for socialdemokrater. Derfor kæmper vi for udbredelsen af demokratiske rettigheder til alle mennesker, alle folk og alle lande.

Socialdemokraterne kæmper for demokrati og folkestyre. For os er det enkelte menneskes indflydelse på egen tilværelse og samfundets udvikling en grundlæggende forudsætning. Derfor værner vi om det politiske demokrati og den almindelige valgret, og vi vil udbrede demokratiet til alle dele af samfundslivet.

Vi vil fastholde og udvikle mangfoldigheden og ser det som en styrke ved det danske demokrati, at der er plads til forskellighed. Retten til uenighed og demokratisk debat er drivkraften i udviklingen af det danske demokrati. Alle kan og skal bidrage, og derfor vil vi ikke tolerere diskrimination på baggrund af køn, alder, etnicitet, tro, seksualitet eller politisk overbevisning.

For Socialdemokraterne er demokrati ensbetydende med rettigheder og pligter for alle borgere. Det demokratiske samfund består af borgere, der aktivt tager ansvar for såvel eget liv og handlinger som for andre mennesker og fællesskabet. Derfor værner vi om retssamfundet og kæmper for udvidelse og udvikling af demokratiet i alle dele af samfundet.

Tilsvarende skal det gælde, at befolkningen altid har mulighed for at stille politikere til ansvar for beslutninger og forvaltningen af de offentlige midler og serviceydelser. Derfor skal der uanset struktur altid være et direkte valgt politisk organ, der står til ansvar overfor befolkningen.

Socialdemokraterne ønsker at udvikle det repræsentative demokrati og forny den danske grundlov. Blandt andet ønsker vi at adskille valgbarhedsalderen fra stemmeretsalderen ved en kommende grundlovsrevision. Derefter bør alderen for, hvornår man får stemmeret i Danmark nedsættes.

Fundamentet for det danske demokrati er frie valg, flertalsstyre, mindretalsbeskyttelse og respekt for menneskerettigheder. Det danske, folkelige foreningsliv og den frie deltagelse i politisk arbejde, den faglige organisering og parternes inddragelse i beslutningerne, er væsentlige forudsætninger for fastholdelsen og udviklingen af den demokratiske tradition.

Derfor ønsker vi fortsat at udbrede det frivillige engagement i foreninger, partier, råd og nævn, og vi ønsker at skabe et samfund, hvor alle kan og vil bidrage til at løse fællesskabets opgaver. Der skal føres en særlig konsekvent politik overfor rockere, nazister og andre, der benytter de demokratiske rettigheder til at beskytte deres kriminelle og racistiske handlinger.

En forudsætning for et levende demokrati er, at alle mennesker har ret og adgang til at modtage informationer og til at give sin mening til kende. Det kræver, at alle via uddannelsessystemet har lært at søge informationer og forholde sig kritisk til disse. Det kræver et frit og mangfoldigt mediebillede, hvor den enkelte har mulighed for at komme til orde og ytre sig. Og det kræver, at samfundet sikrer et frit og mangfoldigt mediebillede med public service forpligtelse. Af samme årsag vil vi fastholde og udvikle et bredt og varieret udbud af ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer. Det er vigtigt med et åbent uddannelsessystem, hvor alle lærer demokratiets grundprincipper og får de nødvendige forudsætninger for at deltage.

De politiske partier spiller en central rolle i vores demokratiske styreform. Derfor ønsker Socialdemokraterne at fastholde et statsligt tilskud til de politiske partiers arbejde, ligesom vi ønsker fuld offentlighed om såvel bidragydere som størrelsen af alle former for tilskud til partierne. Befolkningen har et legitimt krav på at vide, hvilke interesser der står bag de enkelte partier.

Demokrati handler for os også om at give det enkelte menneske indflydelse på økonomien. Derfor kræver vi åbenhed og gennemskuelighed i kapitalmarkederne, ligesom vi vil give pensionshaverne indflydelse på pensionskassernes investeringspolitik.

Gennem de sidste årtier har demokratiet gået sin sejrsgang over store dele af verden. Diktaturer er faldet, og totalitære magtstrukturer er blevet afløst af demokrati og folkestyre.

Socialdemokraterne anser de internationale organisationer for væsentlige instrumenter i kampen for demokratiets udbredelse. Derfor insisterer vi på, at De Forenede Nationer styrkes og moderniseres, så det afspejler nutidens udfordringer.

Vi ønsker, at Danmark gennem EU arbejder for, at de vestlige lande påtager sig et større ansvar for at skabe fred, stabilitet, retfærdighed og demokrati.

Socialdemokraterne ønsker ligeledes, at de internationale økonomiske institutioner som Verdensbanken, Den Europæiske Centralbank og Den internationale Valutafond (IMF) demokratiseres, og at der skabes gennemsigtighed og indflydelse på beslutningerne, så de befolkninger, der er afhængige af støtte, også har en reel chance for at følge med i diskussionerne og præge beslutningerne.

På trods af udbredelsen af demokratiet, er der stadig diktatorer, der kynisk undertrykker befolkningerne; der er stadig befolkningsgrupper, der nægtes rettigheder og beskyttelse; der er stadig magtmisbrug og korruption. Demokrati er en universal rettighed, der ikke kan tilsidesættes af hverken nationale, religiøse, kulturelle, historiske eller andre argumenter. Derfor kæmper Socialdemokraterne for udbredelsen af demokrati til alle dele af verden.

Alle har et ansvar
Alle mennesker har et ansvar. Et ansvar for sig selv, for hinanden og for fællesskabet. Det gælder i alle livets forhold. Fra opdragelse af vores børn, over det sociale engagement i arbejds- og fritidslivet til den globale udvikling.

Alle borgere i samfundet har rettigheder og pligter.

Som medborgere har vi ret og pligt til at deltage i det demokratiske og sociale liv. Vi har ret og pligt til at skabe vores egen hverdag, og ret og pligt til at bidrage til samfundets udvikling. Vi nyder godt af de mange rettigheder, velfærdssamfundet giver os som individer.

Der er grænser for hvilke opgaver, der er et anliggende for fællesskabet. Der er opgaver, der er den enkelte borgers ansvar, og som kun løses ved, at den enkelte borger tager sit personlige ansvar alvorligt.

Det personlige ansvar hviler på de rettigheder og pligter, vi har i forhold til os selv, hinanden og fællesskabet, men også på vores menneskelige ansvar overfor hinanden. Et medmenneskeligt ansvar har vi pligt til at tage på os også der, hvor vi ikke umiddelbart får noget tilbage. I modsætning til de borgerlige strømninger, ønsker Socialdemokraterne ikke at markedsgøre men-neskelige relationer. Vi er imod "kræmmer-mentaliteten", hvor den enkelte kun yder en indsats, hvis man får noget igen. Men samtidig må vi gøre det klart, at det har konsekvenser for den enkelte og for fællesskabet, hvis ikke alle tager deres ansvar og pligter alvorligt.

Vi har alle et ansvar for os selv, hinanden og for fællesskabet. Det er fællesskabets ansvar at tage hånd om og skabe gode rammer for, at sårbare grupper som f.eks. hjemløse, misbrugere og psykisk syge får muligheder for at skabe et værdigt og godt liv. Vi er en del af fællesskabet og har et ansvar for egen udvikling gennem uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet. Vi har et ansvar på det nære plan for opdragelsen af vores børn og for vores familie, men vi har også med vores solide engagement et ansvar for den lokale, nationale og globale udvikling.

Det er en af fællesskabets opgaver at bidrage til, at den enkelte gives forudsætninger for at tage ansvaret for sit eget og andres liv.

Som mennesker indgår vi i en række formelle og uformelle fællesskaber. På arbejdspladsen, i uddannelsesinstitutionerne, i vores børns skoler og daginstitutioner, i seniorklubben, i foreningslivet, og i sociale og humanitære organisationer. Som deltagere i sådanne fællesskaber er vi med til at tage ansvar for samfundet og for hinanden. Hvis vi ikke alle påtager os dette ansvar for fællesskabet, så risikerer vi, at solidariteten og ansvarsfølelsen bliver svækket.

Frihedsrettigheder er afgørende for at sikre engagement og demokrati. Fællesskaberne har samtidig ansvar for at være favnende og åbne overfor omgivelserne. Socialdemokraterne vil møde andre kulturer ved at værdsætte mangfoldighed, og det er afgørende for os at udvise åbenhed og tolerance.

Den etiske udfordring
Når grænsen for liv og død forskydes, er der brug for folkelig debat og politisk lederskab. Socialdemokraterne vil ikke acceptere, at selve menneskets eksistens styres af, hvad der økonomisk kan betale sig, af markedskræfter eller af snævre interesser. Mange handlinger og nye politiske udfordringer kan ikke håndteres uden en etisk diskussion.

Befolkningen har ret til at vide, hvad Socialdemokraterne står for også i etiske spørgsmål.

Derfor vil vi lægge op til etiske diskussioner og klar politisk stillingtagen.

Socialdemokraterne støtter retten til fri abort. Samtidig mener vi, at barnets chancer for et værdigt liv og forældrenes ønske skal afgøre indsatsen for at redde for tidligt fødte børn.

Kunstig befrugtning og adoption giver i dag mennesker, der før ikke kunne blive forældre -f.eks. barnløse, enlige og homoseksuelle - mulighed for at få børn. Socialdemokraterne ønsker at give dem den mulighed. For os er det ikke familiens sammensætning men barnets tarv, der er afgørende. På samme vis skal økonomien ikke være en stopklods for adoption.

Lige som livet er døden omgivet af etiske spørgsmål. Socialdemokraterne ønsker ikke, at livet forlænges mod en døendes ønske. Alle har ret til et værdigt liv og en værdig død. Afdødes ønske om organdonation skal respekteres på lige fod med et testamente.

Forskning er forudsætningen for fortsat velfærd, velstand og vækst for vort samfund. Vi hilser den nye teknologis muligheder velkommen. Men nye behandlingsformer og ny teknologi bør først udnyttes, når en række forudsætninger er til stede: Dokumentation for effekt og bivirk-ninger, en grundig diskussion af etiske konsekvenser, en risikovurdering og en afvejning af midlerne i forhold til målene.

Mennesket ejer sine egne gener, og naturen er en fælles ressource. Virksomheder kan naturligvis tage patent på egne opfindelser, men vi vil ikke acceptere, at virksomheder tager patent på opdagelser som f.eks. opdagelsen af geners egenskaber eller nye råstoffer i naturen.

Vi kan ikke levere færdige svar på morgendagens spørgsmål. Men vi kan som politisk parti forpligte os til at tage debatten om etiske spørgsmål og nå frem til fælles etiske standpunkter og tilstræbe størst mulig sammenhæng og konsekvens. Sådan udviser vi politisk lederskab.

Vi tror på Danmark
Et menneske med en stærk identitet tør møde andre mennesker med åbent sind. Et land med en stærk fælles kultur tør møde verden.

Socialdemokraternes holdninger og vort arbejde har et internationalt perspektiv. For os er det ikke nok at skabe frihed, lighed og solidaritet i Danmark - vi vil udbrede de værdier til andre lande.

Mennesket udvikler sin personlighed gennem sin opvækst og i mødet med andre mennesker og samfundet. Som danskere er vi fælles om den danske kultur. Den former vores værdier og levemåde og giver os et holdepunkt i verden. Jo bedre vi kender os selv og vores egen kultur, jo bedre forudsætning har vi for at møde og forstå andres kultur.

Globalisering betyder, at vores fælles værdier bliver udfordret, samtidig med at indvandringen gør, at der stilles spørgsmål til de grundlæggende værdier i det danske samfund. Socialdemokraterne værner om disse værdier i respekt og forståelse for andre kulturer.

Danmark rummer i dag mange etniske minoriteter. Det er på mange måder en berigelse. Men Socialdemokraterne ønsker ikke, at Danmark skal udvikle sig til et samfund, hvor større befolkningsgrupper lever isoleret med egne normer og værdier og uden tilskyndelse til at tage del i de forpligtelser og det fællesskab, der er grundlaget for vort samfund. Når man kommer til Danmark som flygtning eller familiesammenført, skal man integreres i det danske samfund. Integration drejer sig hverken om religion, påklædning eller spisevaner. Integration betyder, at man kan fungere i det danske samfund på lige fod med andre - med de forpligtelser, rettigheder og muligheder, som et demokratisk samfund bygger på.

Vi socialdemokrater ønsker at holde fast i en række centrale værdier som fundament for den fremtidige udvikling af det danske samfund.

Ved dansk kultur tænker vi ofte på kolonihaver, landsbykirker, smørrebrød, hygge og Dannebrog. Bag disse skønne danske symboler ligger der imidlertid noget dybere og vigtigere.

Der ligger historien om et land, som i kraft af en politisk kamp er blevet et af de bedste i verden.

Det folkelige engagement i arbejderbevægelsen, lejer- og boligbevægelsen, andelsbevægelsen og i de politiske partier har skabt et trygt og rigt samfund, hvor "få har for meget og færre for lidt".

Der ligger historien om et land, som i kraft af en kønspolitisk kamp er blevet et land præget af ligestilling og ligebehandling mellem mænd og kvinder.
Der ligger historien om et land, som i kraft af demokratisk samtale og respekt for mindretal har opbygget et solidt demokrati.

Der ligger historien om et land, som i kraft af uddannelse og folkeoplysning har skabt et samfund, hvor demokratiet gennemsyrer arbejdslivet, uddannelsessystemet og samfundslivet.

Der ligger historien om et land, der bygger på frisind, tolerance og respekt for det anderledes. Et land, der som det første i verden, gav homoseksuelle lov til at indgå registrerede partnerskaber, et land der tidligt indførte den fri abort. Et land, der bygger på åndelig og økonomisk frigørelse.

Der ligger historien om et land, der som det første i verden oprettede et miljøministerium, og som er et af de førende lande i verden på miljøområdet.

Der ligger historien om det lille land, der i kraft af sit internationale engagement har påvirket verden i langt højere grad, end 5 millioner mennesker i sig selv berettiger til.

Vore værdier er derfor i grundlæggende modstrid til intolerance, lukkethed og væren sig selv nok. Derfor mener Socialdemokraterne, at det er vigtigt, at vi styrker og udvikler forståelsen for dansk kultur, sprog og historie.

En del af Europa
Menneskers velfærd og indflydelse skal være centrum for samarbejdet i Europa. Fællesskabet i Europa er helt nødvendigt for, at de europæiske befolkninger kan fastholde deres indflydelse på økonomi og politik i globaliseringens tidsalder.

Menneskehedens største udfordring i dag er at udforme og opbygge en ny og bedre verden. En verden, der er kendetegnet ved ligeligt fordelt velstand, fred og velfærd for alle. For at klare denne udfordring skal socialdemokraterne i Europa påtage sig en ny og vigtig rolle.

Samarbejdet i Europa er vigtigt for Socialdemokraterne. Det europæiske fællesskab er fredens og demokratiets projekt og har uvurderlig betydning for stabiliteten i Europa og verden.

Udvidelsen af EU er en stor opgave for Europa. Det er en opgave, vi må og skal løse. Mange af vor tids udfordringer kan ikke løses af nationalstaterne alene. Det gælder alle de problemer, som overskrider de nationale grænser fx arbejdsløshed, forurening, kriminalitet og terror. Her må opgaverne løses i fællesskab - på europæisk eller globalt plan. Socialdemokraterne ønsker, at EU's udvidelsesproces skal fortsætte og europæiske lande, der lever op til EU's standarder for demokrati og menneskerettigheder, skal kunne blive medlem.

Vi har brug for en ny verdensorden. En verdensorden, hvor fred og sikkerhed, menneskerettigheder og retfærdighed står øverst på dagsordenen. Det kræver, at EU bliver en politisk magtfaktor på den globale scene. Derfor skal vi sammen med alle andre progressive kræfter arbejde for, at EU bliver en indflydelsesrig politisk aktør i en ny verden. Det vil være til gavn både for vores egen befolkning og andre. Derfor ønsker vi en mere integreret fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ligesom EU skal påtage sig det sociale lederskab i verdensøkonomien.

Europa skal bygge på en social markedsøkonomi. Økonomisk vækst må ikke føre til større pres på natur og miljø. Den økonomiske politik i EU skal koordineres. Det er vigtigt, at vi er konkurrencedygtige, så der bliver skabt nye jobs i Danmark og Europa på en social og miljømæssig bæredygtig måde. En betingelse for EU's succes er, at der skabes mere åbenhed og gennemsigtighed, og at den folkelige forankring sikres i langt højere grad end i dag.

Flertalsafgørelser i EU er i Danmarks interesse. De betyder, at vi kan udvide vores indflydelse til områder, der ellers ville være helt uden for vores kontrol.

Det er også i Danmarks interesse at deltage fuldt og helt i EU-samarbejdet. Et stærkere og mere handlekraftigt EU er ikke en trussel mod velfærdssamfundet, men en betingelse for dets overlevelse på langt sigt.

Det globale fællesskab
Globaliseringen kan give bedre muligheder for det enkelte menneske, hvis vi vil. Men globaliseringen påvirker os forskelligt afhængigt af, om man er systemudvikler i Holland, slagteriarbejder i Vejle eller bonde i Tanzania. Derfor kræves en bedre fordeling af muligheder, der giver alle nytte af globaliseringen. Det kræver mere politisk lederskab - ikke mindre.

Globaliseringen er den samlende betegnelse for, at vi handler langt mere mellem landene, at vi påvirkes mere af hinanden, at informationer spredes hurtigere, og dermed opfattes verden langt mindre end for få år siden.

Udviklingen hen imod en mere globaliseret verden har såvel positive som negative konsekvenser. Globaliseringen har medført meget konkrete fordele og langt bedre fremtidsmuligheder for mange mennesker. Internationaliseringen af økonomien har gennem de seneste årtier medført en fantastisk vækst i verdens samlede velstand. Vi er samlet set blevet rigere, end vi nogensinde har været før. En væsentlig forklaring på det er, at vi handler langt mere på kryds og tværs af kloden end nogensinde før.

Men desværre er den ulige fordeling af verdens goder vokset. Socialdemokraterne mener derfor ikke, at man blot kan overlade det til markedsmekanismerne alene at fordele verdens goder. Der er brug for stærke internationale institutioner, der på et bæredygtigt grundlag sikrer en mere retfærdig fordeling af goderne. Vi arbejder derfor for øget gennemskuelighed og beskatning på det internationale pengemarked.

For Socialdemokraterne er det vigtigt at slå fast, at problemet ikke ligger i globaliseringen, men i mangel på god politisk ledelse såvel nationalt som internationalt. Der er brug for stærkere politiske institutioner og rammer, der på demokratisk vis kan skabe og håndhæve nye globale spilleregler funderet på socialdemokratiske værdier.

Vi tror på, at vejen til international fred, retfærdighed og velstand skal banes gennem stadigt mere forpligtende internationalt samarbejde. Derfor kæmper vi for, at det forpligtende internationale samarbejde i FN, NATO, EU, WTO osv. styrkes og intensiveres. Vi ønsker at skabe handlekraftige internationale samarbejdsorganisationer, der kan regulere det globale marked og skabe retfærdighed, tryghed, stabilitet og ordentlige arbejdsvilkår for alle.

Det er afgørende for Socialdemokraterne, at Danmarks udenrigspolitik styrker den internationale retsorden, samt fremmer demokratiske værdier og menneskerettighedernes universelle karakter. Et lands suverænitet kan ikke påberåbes overfor anklager om, at menneskerettigheder trædes under fode. Ingen nationalstat må heller få held til at huse eller understøtte internationale terrornetværk.

Det er verdenssamfundets ansvar at sikre, at intet land undertrykker sin befolknings grundlæggende rettigheder. Det er også Socialdemokraternes holdning, at der findes universelle værdier og principper, det kan være nødvendigt at kæmpe for med våben i hånd.

Grundpillerne i den socialdemokratiske internationale solidaritet er: Udviklingsbistand, åbning af den industrialiserede verdens markeder for U-landenes produkter, rimelige priser for U-lan-denes varer, støtte til undertrykte befolkningsgrupper og udvikling af demokrati.

Derfor kræver vi større politisk og økonomisk samarbejde på tværs af grænser.

Vi arbejder for et forpligtende internationalt samarbejde, der giver mennesker lige adgang til demokrati, kultur, uddannelse, sundhed, information og dermed muligheder for at få glæde af globaliseringen.

Efterskrift: Det begynder hos os selv
Socialdemokraterne har i 130 år kæmpet for et bedre Danmark og kæmpet for en bedre verden. Meget er nået i de 130 år. Mange kampe er kæmpet og mange sejre vundet.

Kampen for, at hvert enkelt menneske i verden har frihed til at få opfyldt sine drømme, er dog langt fra vundet. Derfor arbejder vi videre og kæmper de politiske kampe lokalt, nationalt og globalt.

Arbejdet begynder hos os selv.

Vores politiske synspunkter fortjener succes og fortsat fremgang. Det forudsætter, at vi alle er med til at tegne vores parti. Vores interne demokrati skal udvikles i takt med tiden.

I dag er der bedre muligheder end nogensinde før for at udvikle en åben og demokratisk debat. Den opgave tager vi på os. Målet er, at alle, der gerne vil bidrage, også får mulighed for det.

Hos os foregår arbejdet med at udvikle stærke politiske budskaber og konkrete politiske løsninger i en fri debat mellem lige mennesker i solidaritet med hinanden og de mål vi - som socialdemokrater - er fælles om.

Vores mål er stadig frihed, lighed og solidaritet - for alle!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00