Bliv abonnent
Annonce
Analyse af 
Erik Holstein

Højesteret: En omstridt og magtfuld 350-årig

Højesteret kan fejre sin 350-års fødselsdag i stilfulde omgivelser. Men selvom Højesteret kun ligger et stenkast fra Folketinget er der i politisk forstand blevet stadig større afstand mellem dommere og folkevalgte.
Højesteret kan fejre sin 350-års fødselsdag i stilfulde omgivelser. Men selvom Højesteret kun ligger et stenkast fra Folketinget er der i politisk forstand blevet stadig større afstand mellem dommere og folkevalgte.
29. januar 2011 kl. 16.47

Vi har dog demokrati, hvor forholdet mellem straffene for forskellige typer forbrydelser skal bestemmes af befolkningens valgte repræsentanter - og ikke af kongeligt udnævnte jurister.

Anders Fogh Rasmussen, daværende Venstre-formand
I BT juni 1999
Fakta
Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Kilde: Danmarks Riges Grundlov

Det var i Nyrup-regeringens sidste år, og regeringspartiernes retspolitikerne holdt møde hos den daværende justitsminister Frank Jensen (S). En af deltagerne foreslog, at man skærpede loven, så der kom markant strengere straffe for vold og voldtægt. Men Frank Jensen var skeptisk:

"En så stor skærpelse vil dommerne aldrig gå med til," lød argumentationen.

Frank Jensens argumentation undrede et par af de andre mødedeltagere. I deres optik var det Folketinget og aldeles ikke dommerne, der skulle regulere det overordnede strafniveau. Det skisma skulle vise sig at blive centrum for det voksende antal kompetencestridigheder mellem dommere og politikere.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026