Hver anden vil mindske ikke-vestlig indvandring

I modsætning til LA og Konservative mener vi ikke, der er nogen garanti for, at folk bliver integrerede, bare fordi de har et job eller er veluddannede. Det er Hizb ut-Tahrir et godt eksempel på.

Martin Henriksen
Udlændingeordfører (DF)

Diskussionen om parallelsamfund, bandekriminalitet og religiøs radikalisering i kølvandet på terrorangrebet har gjort danskerne mere kritiske over for ikke-vestlig indvandring. Det er den nærliggende tolkning af ny meningsmåling fra Norstat for Altinget udført en uges tid efter drabene i København.

I målingen er respondenterne spurgt, om de vil stramme, lempe eller beholde de nuværende regler for ikke-vestlig indvandring til Danmark, og strammersiden står nu stærkere end i mange år.

50 procent svarer ja til, at reglerne for indvandring fra ikke vestlige-lande skal strammes, 28 procent vil bevare de nuværende regler, mens 9 procent ønsker lempelser. Det er meget opsigtsvækkende tal i betragtning af, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har markedsført den gældende udlændingelovgivning som værende på niveau med de regler, ”der gjaldt under Anders Fogh (V)”.

Under Anders Fogh Rasmussen indførte VKO i 2002 tilknytningskravet og 24-års reglen, der siden har været de centrale regler i dansk udlændingepolitik. Hovedformålet med stramningerne var at begrænse familiesammenføringer af ikke-vestlige indvandrere.

Ingen leflen
Området har lige siden splittet centrum-venstre: dels partierne imellem, dels internt i de enkelte partier.

Enhedslisten og Radikale har hele vejen igennem været stærke modstandere af opstramningerne. Men her er de ikke længere i overensstemmelse med deres egne vælgere.

Således er det kun 22 procent af Enhedslistens vælgere og 26 procent af de radikale vælgere, der ønsker de nuværende regler for ikke-vestlig indvandring lempet. Blandt EL-vælgerne er der tilmed lidt flere, der ønsker reglerne strammet. Både når det gælder EL, SF og Radikale er der relativt flest vælgere, der finder de gældende regler passende.

Men det er anderledes i konkrete tilfælde, mener den radikale udlændingeordfører Marlene Borst Hansen:
”Når man spørger overordnet til det som i den slags undersøgelser, er der tit en stemning for at stramme. Men når det kommer til en række af de konkrete sager med familier, der ikke kan blive sammenført, kan der jo nærmest opstå en folkestemning om, at reglerne er alt for hårde."