SFs fornand Villy Søvndal
SFs formand Villy Søvndal får Ting-Prisen 2006 for sine kommunikative evner. (Foto: Altinget/Rasmus Nielsen)

Indbydelse: Ting-Prisen til Villy Søvndal

22. september 2006 kl. 11:43
Reception onsdag 4. oktober kl. 15-17 på Gammel Strand, når Altinget.dk motiverer årets Ting-Prisen til SFs formand Villy Søvndal.
| Flere

SFs formand Villy Søvndal bliver årets modtager af netavisen Altingets kommunikationspris, Ting-Prisen.

"Søvndal er som ny partiformand trådt i karakter som politiker, der kan mere end sin sociale ABC.

Han taler direkte til folk, ofte med overskud og et glimt i øjet.

Hans ægte sociale indignation og kontakt til sit eget jeg understøtter hans kommunikative talent, der formentlig er medvirkende til SFs øjeblikkelige fremgang i meningsmålingerne," hedder det i priskomiteens motivation.

Overrækkelsen markeres ved vores årlige reception

onsdag den 4. oktober kl. 15-17 i Altingets lokaler på Gammel Strand 50

overfor Christiansborg. Hertil inviteres vores læsere og kilder hermed. Prismodtageren er tilstede.



Villy Søvndal (54) blev valgt til SF-formand i kampvalg i april 2005. Han er uddannet lærer og har siden 1984 været sit partis folketingskandidat i Kolding-kredsen, valgt siden 1994. Han var medlem af Kolding Byråd 1982-1994.

I Altingets snit af meningsmålinger stod SF i august 2006 til 9,3 pct. af stemmerne mod 6,5 pct. i april 2005, da Villy Søvndal afløste Holger K. Nielsen som formand. Partiet opnåede 6,0 pct. af stemmerne ved valget 8. februar 2005. Med andre ord en relativ stemmefremgang omkring de 50 pct. under den nye formand.

Lene Espersen og Helle Thorning
Bag valget af Søvndal står den første komité 2004-06: Christine Cordsen, Henrik Hoffmann-Hansen, Rasmus Jønsson,  Rasmus Nielsen og Søren Risbjerg Thomsen.

Hidtidige prismodtagere
2004: Lene Espersen
2005: Helle Thorning-Schmidt

 

 

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK