It's the Economy, Stupid
Kapitel 1. It's the Economy, Stupid!
Af Rune Stubager, Kasper Møller Hansen og Jørgen Goul Andersen
Valget i 2011 blev et valg i den økonomiske krises tegn. Næsten symbolsk blev valgdatoen lagt den 15. september på treårsdagen for den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs, der i den bredere offentlighed ofte regnes som starten på finanskrisen.
Hvor krisen markerede et brud med de foregående års økonomiske opgangstider, kan 2011-valget også vise sig skelsættende politisk. Først og fremmest er den politiske dagsorden skiftet, så økonomiske problemer og ledighed efter mange års pause atter står i centrum. Det er baggrunden for, at netop de økonomiske faktorers betydning for vælgeradfærden står centralt i denne bog, herunder en række nye problemstillinger, som finanskrisen har aktualiseret.
Også de politiske koalitionsdannelser tegner sig anderledes. Ikke blot fordi landet fik en anden regering i form af et nyt og uprøvet samarbejde mellem Socialdemokraterne, De Radikale og SF. Men også fordi den politiske ramme for VK(O)-samarbejdet var slidt ned. Med krisen var der mindre plads til sociale forbedringer, og alle de lavthængende frugter mht. stramninger for indvandrere var plukket. Desuden gik De Konservative så markant tilbage ved 2011-valget, at de blev Folketingets mindste parti. Dansk Folkeparti mistede den store medieopmærksomhed, der fulgte med rollen som støtteparti, og fik også et vist behov for at »genopfinde« sig selv i den nye parlamentariske situation.
Endelig giver økonomiske kriser ofte anledning til politiske nybrud, hvor det bliver muligt at mobilisere tilslutning til politikker, der normalt møder modstand, men som i situationen opfattes som nødvendige (Goul Andersen 1994; Petersen et al. 1987). Vi skal ikke gisne om udfaldet af alle disse ændringer, men blot hæfte os ved, at 2011-valget kan være afslutningen af en epoke i dansk politik. Fokus i denne bog er på vælgernes reaktion på den økonomiske krise og på, hvilke spor den »nye« politiske dagsorden satte sig i stemmeboksen. Hvordan ser dansk politik ud i en situation, hvor økonomien igen er i højsædet som det vigtigste problem?
Hvordan reagerede vælgerne i forhold til den økonomiske krise? Nærmere bestemt skal vi undersøge, hvordan privat- og samfundsøkonomiske vurderinger, vælgernes oplevelse af krisen og deres syn på krise- og velfærdspolitikken påvirkede deres stemmeafgivning ved folketingsvalget 2011. Som baggrund herfor skal vi endvidere undersøge sammenhængen mellem vælgernes sociale baggrund - herunder økonomiske forhold som rigdom og indkomst - og deres holdninger og partivalg.
Kapitlet her giver først et kort overblik over den politiske situation op til og omkring valget, herunder vælgernes og mediernes dagsorden samt valgresultatet, og de vælgervandringer, der lå bag. Det leder frem til en diskussion af bogens problemstilling samt den vælgeradfærdsteori, vi læner os op ad i analyserne. Vi slutter af med et overblik over bogens kapitler og det anvendte datamateriale.
Valgkampen og valget: Udfordrerens udfordring
Optakten til valget (Fodnote 1)
Da Lars Løkke Rasmussen overtog formandsposten i Venstre og Statsministeriet efter Anders Fogh Rasmussen i april 2009, var dansk økonomi i store problemer - og større, end man på det tidspunkt var klar over. Allerede i slutningen af 2007 var væksten klinget af, i 2008 blev den negativ, og i første halvår af 2009 blev den mere negativ, end nogen prognose havde forudset. Faktisk havde væksten været haltende over det seneste årti, sammenlignet med ikke blot de andre nordiske lande, men også med andre OECD-lande. Det havde man ikke mærket så meget til, fordi økonomien og beskæftigelsen gik frem. Men nu gik økonomien baglæns i et tempo ikke set tidligere i fredstid. Helt forventeligt førte disse problemer til, at de offentlige finanser gik fra et overskud på 4,8 procent af BNP i 2008 til et underskud på 2,7 procent i 2010. Opgjort efter EU-standard steg arbejdsløsheden fra 4,4 til 7,4 procent i 2009, og ledigheden blev liggende på dette niveau gennem hele 2011 (se Kapitel 2 for nærmere diskussion af den økonomiske udvikling).
Litteratur
Arndt, C. (2011). The Electoral Consequences of Third Way Welfare State Reforms. Aarhus: Politica.
Bartels, L. (2010). »The Study of Electoral Behavior«, pp. 239-261 i J.E. Leighley (red.), The Oxford Handbook of American Elections and Political Behavior. Oxford: Oxford University Press.
Bartels, L. (2012). »Elections in hard times.« Public Policy Research, 19(1): 44-50.
Berelson, B., P. F. Lazarsfeld & W. McPhee (1954). Voting. Chicago, IL: University of Chicago Press.
Bengtsson, Å., K.M. Hansen, O. Hardarson, H.M. Narud & H. Oscarsson (under udgivelse). The Nordic Voter. Colchester: ECPR Press.
Blekesaune, M. & J. Quadagno (2003). »Public attitudes toward welfare state policies: a comparative analysis of 24 nations«, European Sociological Review, 19(5): 415-427.
Borre, O. (2001). Issue Voting. Aarhus: Aarhus University Press.
Campbell, A., P. E. Converse, W. E. Miller & D. E. Stokes (1960). The American Voter. Chicago, IL: The University of Chicago Press.
Clarke, H. D., D. Sanders, M. C. Stewart & P. F. Whiteley (2009). Performance Politics and the British Voter. Cambridge: Cambridge University Press.
Converse, P. E. (1964). »The Nature of Belief Systems in Mass Publics« pp. 206-61 i Apter, D. E. (red.), Ideology and Discontent. New York, NY: The Free Press.
Dearing, J. W. & E. M. Rogers (1996). Agenda-Setting. Thousand Oaks, CA: Sage Publications.
de Vreese, C.H. (2004). »Primed by the euro: The impact of a referendum campaign on public opinion and evaluations of government and political leaders«. Scandinavian Political Studies, 27(1): 45-64.
Esping-Andersen, G. (1980). Social Class, Social Democracy and State Policy. Copenhagen: New Social Science Monographs.
Glans, I. (1989). »Langtidsudviklingen i dansk vælgeradfærd«, pp. 52-83 i J. Elklit & O. Tonsgaaard (red.), To folketingsvalg. Aarhus: Politica.
Goul Andersen, J. (1988). »Vælgernes holdninger til den offentlige udgiftspolitik«, pp. 145-90 i K.-H. Bentzon (red.), Fra vækst til omstilling. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Goul Andersen, J. (1994). »Samfundsøkonomi, interesser og politisk adfærd«, pp. 15-136 i E. Petersen et al., Livskvalitet og holdninger i det variable nichesamfund. Aarhus: Psykologisk Institut/Aarhus Universitetsforlag.
Goul Andersen, J. (1997). »Krisebevidsthed og velfærdsholdninger i en højkonjunktur«, pp. 151-70 i G. Graversen (red.), Et arbejdsliv. Festskrift tilegnet Professor dr.Phil Eggert Petersen. Aarhus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Goul Andersen, J. (1999). »Holdninger til skatte- og boligpolitikken«, pp.193-202 i J. Andersen, O. Borre, J. Goul Andersen, H.J. Nielsen, Vælgere med omtanke. En analyse af folketingsvalget 1998. Aarhus: Systime.
Goul Andersen, J. (2008). »Et valg med paradokser: Opinionsklimaet og folketingsvalget 2007«. Tidsskriftet Politik, 11(3): 10-26.
Goul Andersen, J. (2011). »Retrenchment with consent. Framing, persuasion and ambivalent attitudes in two Danish Welfare Reforms.« CCWS Working Paper No. 74.
Hansen, K.M., R. Slothuus & R. Stubager (2012). »Late Deciders: Changing Patterns in Which Voters Make Up Their Mind during Campaigns?« pp. 130-137 i J. Blom-Hansen, C. Green-Pedersen & S.-E. Skaaning (red.), Democracy, Elections and Political Parties. Aarhus: Politica.
Hansen, K.M. & M.J. Bordacconi (2012). Avisernes dagsorden i valgkampen 1998 til 2011. Arbejdspapir. København: Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Hansen, K.M., C. de Vreese & R. Slothuus (2007). »Man har et parti, til man finder et nyt: Portræt af vælgeren, som skifter parti«, pp. 67-87 i J. Goul Andersen, J. Andersen, O. Borre, K.M. Hansen & H.J. Nielsen (red.), Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Aarhus: Academica.
Johnston, R., A. Blais, H.E. Brady & J. Crête (1992). Letting the People Decide: Dynamics of a Canadian Election. Palo Alto, CA: Stanford University Press.
Key, V.O. Jr., with M.C. Cummings (1966). The Responsible Electorate: Rationality in Presidential Voting, 1936-1960. Cambridge, MA: Belknap Press.
Kosiara-Pedersen, K. (2012). »The 2011 Danish Parliamentary Election: A Very New Government«. West European Politics, 35(2): 415-424.
Kristensen, O.P. (1987). Væksten i den offentlige sektor. Institutioner og politik. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Lazarsfeld, P. F., B. Berelson & H. Gaudet (1944). The People's Choice: How the Voter Makes up his Mind in a Presidential Campaign. New York, NY: Columbia University Press.
Lewis-Beck, M. S., W. G. Jacoby, H. Norpoth & H. F. Weisberg (2008). The American Voter Revisited. Ann Arbor, MI: The University of Michigan Press.
Lipset, S. M. & S. Rokkan (1967). »Cleavage Structures, Party Systems, and Voter Alignments: An Introduction« pp. 1-64 i Lipset, S. M. & S. Rokkan (red.), Party Systems and Voter Alignments: Cross-National Perspectives. New York, NY: The Free Press.
Lund, A. B. (2002). Den Redigerende Magt. Nyhedsinstitutionens Politiske Indflydelse. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Martinsson, J. (2009). Economic Voting and Issue Ownership. Gothenburg Studies i Politics 115. Göteborg: Department of Political Science, University of Gothenburg. McCombs, M. (2004). Setting the Agenda. The Mass Media and Public Opinion. Cambridge: Polity Press.
Nadeau, R., M. Foucault & M.S. Lewis-Beck (2011). »Assets and risk: A neglected dimension of economic voting«. French Politics, 9(2): 97-119.
Narud, H. M. (2011). »Et regjeringsvalg i skyggen av finanskrisen«, pp. 225-260 i B. Aardal (red.), Det politiske landskap. En studie av stortingsvalget 2009. Oslo: Cappellen Damm Akademisk.
Petersen, E., K.E. Sabroe, O.S. Kristensen & B. Sommerlund (1987). Danskernes tilværelse under krisen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Pedersen, M.N. (1979). »The Dynamics of European Party Systems: Changing Patterns of Electoral Volatility«. European Journal of Political Research, 7(1): 1-26.
Petrocik, J. (1996). »Issue Ownership in Presidential Elections, with a 1980 Case Study.« American Journal of Political Science, 40(3): 825-850.
Pierson, P. (1994). Dismantling the Welfare State? Reagan, Thatcher, and the Politics of Retrenchment. Cambridge: Cambridge University Press.
Stokes, D.E. (1963). »Spatial Models of Party Competition.« American Political Science Review, 57(2): 368-77.
Stubager, R. (2003). »Ændrede skillelinjer siden 1960'erne?«, Politica, 35(4): 377-390.
Stubager, R. (2012). »The parliamentary election in Denmark, September 2011.« Electoral Studies, 31(4): 861-864.
Stubager, R., K.M. Hansen, J. Goul Andersen, J.M. Holm, K.K. Nielsen (2012). Valgundersøgelsen 2011. Teknisk rapport. Aarhus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Stubager, R. & R. Slothuus (under udgivelse). »What are the Sources of Political Parties« Issue Ownership? Testing Four Explanations at the Individual Level«. Political Behavior.
Togeby, L. (2007). »The Context of Priming.« Scandinavian Political Studies, 30(3): 345-376.
Weaver, R.K. (1986). »The Politics of Blame Avoidance«, Journal of Public Policy, 6(4): 371-98.
Christiansborg
