It's the Economy, Stupid

Kapitel 1. It's the Economy, Stupid! 
Af Rune Stubager, Kasper Møller Hansen og Jørgen Goul Andersen

Valget i 2011 blev et valg i den økonomiske krises tegn. Næsten symbolsk blev valgdatoen lagt den 15. september på treårsdagen for den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs, der i den bredere offentlighed ofte regnes som starten på finanskrisen.

Hvor krisen markerede et brud med de foregående års økonomiske opgangstider, kan 2011-valget også vise sig skelsættende politisk. Først og fremmest er den politiske dagsorden skiftet, så økonomiske problemer og ledighed efter mange års pause atter står i centrum. Det er baggrunden for, at netop de økonomiske faktorers betydning for vælgeradfærden står centralt i denne bog, herunder en række nye problemstillinger, som finanskrisen har aktualiseret.

Også de politiske koalitionsdannelser tegner sig anderledes. Ikke blot fordi landet fik en anden regering i form af et nyt og uprøvet samarbejde mellem Socialdemokraterne, De Radikale og SF. Men også fordi den politiske ramme for VK(O)-samarbejdet var slidt ned. Med krisen var der mindre plads til sociale forbedringer, og alle de lavthængende frugter mht. stramninger for indvandrere var plukket. Desuden gik De Konservative så markant tilbage ved 2011-valget, at de blev Folketingets mindste parti. Dansk Folkeparti mistede den store medieopmærksomhed, der fulgte med rollen som støtteparti, og fik også et vist behov for at »genopfinde« sig selv i den nye parlamentariske situation.

Endelig giver økonomiske kriser ofte anledning til politiske nybrud, hvor det bliver muligt at mobilisere tilslutning til politikker, der normalt møder modstand, men som i situationen opfattes som nødvendige (Goul Andersen 1994; Petersen et al. 1987). Vi skal ikke gisne om udfaldet af alle disse ændringer, men blot hæfte os ved, at 2011-valget kan være afslutningen af en epoke i dansk politik. Fokus i denne bog er på vælgernes reaktion på den økonomiske krise og på, hvilke spor den »nye« politiske dagsorden satte sig i stemmeboksen. Hvordan ser dansk politik ud i en situation, hvor økonomien igen er i højsædet som det vigtigste problem?

Hvordan reagerede vælgerne i forhold til den økonomiske krise? Nærmere bestemt skal vi undersøge, hvordan privat- og samfundsøkonomiske vurderinger, vælgernes oplevelse af krisen og deres syn på krise- og velfærdspolitikken påvirkede deres stemmeafgivning ved folketingsvalget 2011. Som baggrund herfor skal vi endvidere undersøge sammenhængen mellem vælgernes sociale baggrund - herunder økonomiske forhold som rigdom og indkomst - og deres holdninger og partivalg. 

Kapitlet her giver først et kort overblik over den politiske situation op til og omkring valget, herunder vælgernes og mediernes dagsorden samt valgresultatet, og de vælgervandringer, der lå bag. Det leder frem til en diskussion af bogens problemstilling samt den vælgeradfærdsteori, vi læner os op ad i analyserne. Vi slutter af med et overblik over bogens kapitler og det anvendte datamateriale. 

Valgkampen og valget: Udfordrerens udfordring

Optakten til valget (Fodnote 1)

Da Lars Løkke Rasmussen overtog formandsposten i Venstre og Statsministeriet efter Anders Fogh Rasmussen i april 2009, var dansk økonomi i store problemer - og større, end man på det tidspunkt var klar over. Allerede i slutningen af 2007 var væksten klinget af, i 2008 blev den negativ, og i første halvår af 2009 blev den mere negativ, end nogen prognose havde forudset. Faktisk havde væksten været haltende over det seneste årti, sammenlignet med ikke blot de andre nordiske lande, men også med andre OECD-lande. Det havde man ikke mærket så meget til, fordi økonomien og beskæftigelsen gik frem. Men nu gik økonomien baglæns i et tempo ikke set tidligere i fredstid. Helt forventeligt førte disse problemer til, at de offentlige finanser gik fra et overskud på 4,8 procent af BNP i 2008 til et underskud på 2,7 procent i 2010. Opgjort efter EU-standard steg arbejdsløsheden fra 4,4 til 7,4 procent i 2009, og ledigheden blev liggende på dette niveau gennem hele 2011 (se Kapitel 2 for nærmere diskussion af den økonomiske udvikling).