Jarl Cordua om politikerlønninger: Det er altid lettest at lave reformer, der gælder for alle de andre

For efter et årti er det lykkedes at lande et forlig blandt de fleste af Folketingets partier om en reform, der faktisk tager et livtag med politikernes ganske pæne pensioner. De bliver nu beskåret mod så til gengæld, at reformen hæver politikernes årsløn. 

Det sidste vil nok fylde mest i kritikken, og tre partier har allerede på forhånd sagt, at de ikke vil være med. Det er ikke helt overraskende yderfløjspartierne Enhedslisten og Dansk Folkeparti og dertil Danmarksdemokraterne. 

Fuld indfasning i 2090

Nok kun meget få almindelige vælgere vil klappe begejstret over udsigten til, at politikernes grundløn inklusive omkostningstillæg nu stiger med 60.000 kroner til lidt over en million om året.

Der lyder heller ingen jubelbrøl på Slotspladsen over, at ministre får 300.000 kroner ekstra og dermed stiger til en årsløn på lidt over to millioner kroner.

Mange skatteydere vil sikkert spørge sig selv, hvad de mon så får til gengæld for den umiddelbare flotte lønstigning?

Alligevel kan forligspartierne præsentere en aftale om en reform, der ifølge deres beregninger samlet set vil udbetale 20 procent mindre i løn og pensionsudgifter – 30 millioner kroner – til politikerne, end tilfældet er i dag.

Det er ikke en ubetydelig præstation udi politisk håndværkskunst at kunne samle et flertal blandt partierne.

Jarl Cordua
Politisk kommentator

Ifølge aftalen så står folketingspolitikerne faktisk til at miste 80.000 kroner og ministrene over en halv million kroner i livstidsindkomst.

MEN, og her kommer det med småt: Det sker først, når reformen er fuldt indfaset i det Herrens år 2090, altså om 65 år, hvor langt de fleste af Tingets nuværende medlemmer må forventes at ligge under mulde. De nuværende politikere fortsætter på de nuværende, gunstige og udskældte regler.

Netop her ligger måske også forklaringen på, at det i det hele taget er lykkes at finde en løsning, som de fleste partier kan se sig selv i. Det er altid nemmere at lave regler, der ikke kommer til at gælde en selv og dermed vil gøre ondt i ens egen tegnebog eller pensionsdepot.

Nutidens politikere slipper for eksempel for at opleve en “grønthøster,” der beskærer fremtidens nyvalgte folketingsmedlemmers pensionsordning. Mere om det senere.

Et pænt stykke politisk håndværk 

Det er dog ikke en ubetydelig præstation udi politisk håndværkskunst at kunne samle et flertal blandt partierne, og æren for reformen ligger hos Socialdemokratiets gruppeformand Leif Lahn Jensen, der har drukket spandevis af kaffe med de øvrige partiers gruppeformænd, for at finde et kompromis.

Det arbejde er, sagt på jysk, lykkedes ganske pænt, når en aftale om en reform kan få støtte både fra regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, men vigtigere også fra en stribe både røde og blå oppositionspartier som SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Alternativet.

Reformen må som minimum fremhæves for fremover at være langt mere gennemsigtig med hensyn til, hvad politikerne egentlig samlet set får i løn og pension sammenlignet med situationen i dag.

Det ses blandt andet ved, at reformen afskaffer det såkaldte ”skattefrie omkostningstillæg,” som hidtil har været en helt enestående ordning i kongeriget kun tilstået Folketingets politikere.

Fremover får de i stedet pengene udbetalt som almindelig lønindkomst, som nok flere kan gennemskue og dermed også forholde sig til.

Der bliver også reduceret pænt i de udskældte eftervederlag. For eksempel er det slut med, at man som politiker har kunnet gå i op til to år på folketingsløn, efter at man har forladt Folketinget uden at foretage sig noget som helst for pengene.

Kommer kritikken i møde

Tiden for eftervederlag er nu blevet reduceret til maksimalt et år. Det samme sker for ministrene, der i visse tilfælde har fået ventepenge i tre år. Nu slutter udbetalingerne senest ét år, efter at de har forladt ministerstolen.

Denne tiltrængte reform vil selvfølgelig ikke tilfredsstille alle, men den kommer i al fald en stor del af kritikken i møde.

Jarl Cordua
Politisk kommentator

Der tales i krogene om, at politikere, efter at de har forladt Folketinget, laver aftaler med nye arbejdsgivere om ikke at udbetale lønindkomst før, at eftervederlagsordningen er forbi, så man undgår at blive trukket i vederlaget.

Så her må man sige, at folketingspolitikerne er kommet kritikerne pænt i møde.

Det er også tilfældet, når det gælder de ligeledes udskældte pensionsforhold, som ikke harmonerer med politikernes egen trang til at hæve grænsen for almindelige danskere pensionsalder.

Således bliver der nu sat prop i den lukrative ordning, hvor politikerne – både folketingspolitikere og ministre – har hævet tjenestemandspension på op til over 400.000 om året indtil den dag, at Vorherre slukker livets flamme.

Folketingspolitikerne og ministre får fremover en pensionsordning, der minder om den, andre kender fra arbejdsmarkedet, hvor de optjener godt 18 procent i pension oveni lønnen om året. Og de optjener ikke pension i eftervederlagsperioden.

Denne tiltrængte reform vil selvfølgelig ikke tilfredsstille alle, men den kommer i al fald en stor del af kritikken i møde, og formentlig vil den holde i mange år frem, nu hvor de værste tidsler er blevet pillet ud.