
Karen Melchior sygemelder sig, efter hun i en længere periode har været udsat for pres.
Det skriver hun selv på Facebook.
Starten som politiker har ikke været den letteste, skriver Karen Melchior og tilføjer, at det har været vigtigt for hende at have mennesker omkring sig, som hun kan stole på.
"Når jeg har været under pres, har jeg ikke kunne vise den tillid til selv mine nærmeste medarbejdere, som de fortjente. Det har altid været helt centralt for mig, at mine medarbejdere har det godt. Det har jeg ikke kunne sikre gennem den sidste tid," skriver hun på Facebook.
Det er ikke første gang, at Karen Melchior nævner, at der har været udfordringer med arbejdsmiljøet på hendes kontor.
I september 2021 skrev Karen Melchior på Facebook, at hun i foråret blev gjort opmærksom på rygter, hvor hendes tidligere medarbejdere havde udtrykt stor utilfredshed med arbejdsmiljøet. Dette medførte, at Radikale Venstres uafhængige kontaktinstans indledte en undersøgelse af hende.
"Jeg er hårdtarbejdende og passioneret om det, jeg laver, fordi jeg ønsker at gøre en forskel. Jeg er klar og direkte i mine tilbagemeldinger, og dette kræver, at jeg har en særlig tæt relation med min nærmeste samarbejdspartner. Denne relation har jeg ikke kunne vedligeholde de seneste måneder," skriver hun.
Den radikale Europa-parlamentariker vil nu holde en pause fra sit arbejde for at få hjælp.
Karen Melchior blev valgt ind i Europa-Parlamentet for Radikale Venstre i 2019 med 17.292 personlige stemmer.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang








































