Kenneth Thue: LA's krise har for alvor bidt sig fast

Halvandet år i vælten har ikke gjort noget godt for Liberal Alliance. Skattepolitikken har lagt kimen til flere deciderede offentlige ydmygelser af især partiformanden. Og vælgerne kvitterer i stor stil ved at forlade partiet. 

Skænderier, uro, koldbøtter og træklatring går sjældent vælgernes næser forbi. Det gælder også for Liberal Alliances vælgere. I figuren nedenfor ser vi partiets meningsmålinger siden folketingsvalget i 2015.

Det startede ellers stærkt for Liberal Alliance. Partiet fik ved valget i 2015 7,5 procent af stemmerne og fik dermed omkring 50 procent flere stemmer, end de gjorde ved valget i 2011. Det bedste resultat i partiets korte historie.

Siden valget har partiet lidt et markant stemmetab og ligger aktuelt på omkring 5 procent af stemmerne svarende til valgresultatet i 2011. 

Der hviskes i Christiansborg-krogene om en mulig ministerrokade. Om den kommer, ved vel kun statsministeren. Men hvis den gør, vil det formodentligt være klogt af partiformand Anders Samuelsen at skifte stol.

Kenneth Thue Nielsen
Klummeskribent

Artiklen fortsætter under grafen

Sløje meningsmålinger
I grove træk kan udviklingen i Liberal Alliances meningsmålinger siden FV2015 inddeles i tre perioder: Den stabile periode; den første nedtur; den anden nedtur.

• Den stabile periode (FV15 til august 2016).

Det første år efter succesvalget i 2015 ligger Liberal Alliance stærkt og stabilt i målingerne. Gennem hele perioden ligger partiet bedre end valgresultatet (eller på niveau med), og mod periodens slutning ses en tendens til, at partiet er i fremgang.

• Første nedtur (september 2016 til august 2017).

Grundlaget for den første nedtur blev formodentlig lagt tilbage i januar 2016. Her proklamerede Samuelsen, at hvis ikke regeringen inden grundlovsdag (i juni 2016) havde indfriet forventningerne i regeringsgrundlaget om topskattelettelser, ja så ville det medføre et nyvalg. Senere udskød partiformanden dog sin deadline til julen 2016.

I september 2016 måtte Samuelsen imidlertid se nederlaget i øjnene, da Dansk Folkepartis formand endegyldigt slukkede Liberal Alliances drøm om lettelser i topskatten. Og i november 2016 indtrådte Liberal Alliance i regeringen.

Figur 1 viser, at Liberal Alliance i perioden fra september 2016 og ét år frem ligger klart lavere i meningsmålingerne end under ’Den stabile periode’.  

• Anden nedtur (september 2017 til januar 2018).

Tilbage i august 2017 måtte Anders Samuelsen igen sande, at der ikke i regeringen kunne skaffes noget flertal for lettelser i topskatten. Men partiformanden nægtede pure, at der var tale om et nederlag. Han bedyrede, at regeringen i stedet ville komme med ”et udspil med historisk store skattelettelser”. Fire måneder senere hang de historiske skattelettelser i en tynd tråd.

Det fik Anders Samuelsen til at true med, at Liberal Alliance ikke ville stemme for regeringens egen finanslov. På kanten til 2018 var tonen anderledes ydmyg. Samuelsen beklagede dybt, gav en uforbeholden undskyldning og erkendte, at han havde fejlet.

Figur 2 viser, at Liberal Alliance i perioden fra september 2017 og frem til i dag ligger lavere i målingerne end under den første nedtur.

Mister vælgere til Nye Borgerlige og Venstre
Analyse af vælgervandringer kræver en forsigtig tilgang. Når vi spørger omkring 1.000 vælgere i en almindelig meningsmåling, er det begrænset, hvor mange af disse vælgere, der er vandret til eller fra Liberal Alliance siden sidste valg. Analyserne i denne klumme bygger derfor på Altingets Norstat-målinger siden august 2017 og frem til i dag. Dermed får vi et fornuftigt datagrundlag at analysere ud fra.

Ved folketingsvalget i 2015 fik Liberal Alliance 7,5 procent af stemmerne. Hvis vi ser på Altingets gennemsnit af meningsmålinger siden august 2017 ligger partiet til omkring 5,3 procent af stemmerne.

Denne signifikante tilbagegang svarer til omtrentligt 77.000 mistede stemmer - eller fire tabte mandater. Figuren nedenfor viser - i runde tal - de mest betydelige vælgervandringer til/fra Liberal Alliance siden valget i 2015.

Tallene er de såkaldte netto-vandringer. Eksempelvis går nogle vælgere fra Venstre til Liberal Alliance mens andre går fra Liberal Alliance til Venstre. Når disse to tal trækkes fra hinanden har vi nettovandringen.

Figuren har to hovedpointer. For det første har Liberal Alliance ingen nettotilgang af stemmer - kun nettotab af stemmer. For det andet taber Liberal Alliance stemmer til partier i både blå og rød blok (om end stemmetabet til partierne i den blå blok er langt højere end til partierne i den røde blok).

Artiklen fortsætter under figuren
 

Figuren viser, at Nye Borgerlige og Venstre løber med hovedparten af de stemmer, som Liberal Alliance har tabt siden sidste valg. Figuren viser ligeledes, at de Radikale har taget omkring 12.000 stemmer fra Liberal Alliance siden sidste valg. Det svarer til omkring et halvt mandat. Desuden taber partiet omkring 10.000 stemmer til både Dansk Folkeparti og Konservative mens Socialdemokratiet har hentet omkring 7.000 netto-stemmer fra Liberal Alliance siden sidste valg.

Et farvel til posten som udenrigsminister?
I hovedtræk skelnes der mellem to slags negative vælgervandringer: De meget alvorlige og de mindre alvorlige. Når et parti taber stemmer betyder det trods alt mindre, hvis vælgerne vandrer til et parti indenfor samme politiske blok. Men partier, der taber stemmer hen over den politiske midte, er medvirkende til, at størrelserne på de politiske blokke forskyder sig.

Udfordringen for Liberal Alliance er, at partiet reelt taber, hvad der svarer til ét mandat i stemmer til den røde blok. Og når blå blok mister ét mandat, mens rød blok modtager ét mandat - ja så er forskellen reelt to mandater.

Det er derfor, man siger, at en stemme flyttet hen over den politiske midte har dobbelt værdi. Udfordringen for Liberal Alliance er således, at partiets tidligere vælgere både søger i retning af røde og blå partier. Det gør det ekstra svært at lægge den rette politiske strategi. Så hvor kan partiet gå hen herfra?

Der hviskes i Christiansborg-krogene om en mulig ministerrokade. Om den kommer, ved vel kun statsministeren. Men hvis den gør, vil det formodentligt være klogt af partiformand Anders Samuelsen at skifte stol.

Posten som udenrigsminister er rejsetung og bidrager ikke til at skabe meget national synlighed.  Det er svært at være udenrigsminister og partiformand på samme tid - spørg blot tidligere SF-formand Villy Søvndal.

Et andet hovednedslag handler om politisk profilering. Liberal Alliance har en markant politisk profil, når det handler om skatter og afgifter. Her står intet andet partiet tydeligere end Liberal Alliance.

Selv om partiet de facto har sikret skattereduktioner i Danmark betyder det mindre, når nederlagene har stået så tydelige. En åbenlys interesse for Liberal Alliance er derfor at sikre sig en bredere vifte af politikområder, hvor ud fra partiet kan profilere sig. De parlamentariske virkeligheder efter de fleste danske folketingsvalg viser trods alt, at markante topskattelempelser er meget svære at skabe politisk flertal for.