Kommentar af 
Claudia Steenhard

Kommunalvalgets fem arketypiske kandidater tiltrækker stemmer på hver deres måde

Kommunalvalgets arketyper kan betegnes som de proaktive, partisoldaterne, topkandidaterne, sliderne og listefyld – og de bidrager på hver deres måde til at tiltrække stemmer til partierne, skriver lektor Karina Kosiara-Pedersen.

De fem kommunale arketyper er alle vigtige i valgkampen, skriver Karina Kosiara-Pedersen.
De fem kommunale arketyper er alle vigtige i valgkampen, skriver Karina Kosiara-Pedersen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Claudia Steenhard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Partiernes kommunale vælgerforeninger er i foråret 2021 godt i gang med at bestemme deres del af stemmesedlerne til kommunalvalget i november.

De i Folketinget repræsenterede partier udgør kernen i det kommunale demokrati, men vi ved endnu ikke, hvor mange af de nye – og kommende – partier, der ender på stemmesedlen i de enkelte kommuner. 

Når vi i efteråret forhåbentlig kan slippes løs uden mundbind i det offentlige rum, vil de på forskellig vis føre valgkamp. Vi møder mange af dem smilende på gader og stræder, på valgplakaterne i lygtepælene, og på de sociale medier. Men er de alle lige aktive i valgkampen?

Ved kommunalvalget i 2017 var 9.556 kandidater på valg. Blandt dem har Kasper Møller Hansen og jeg identificeret fem typer kandidater, vi har valgt at kalde de proaktive, partisoldaterne, topkandidaterne, sliderne og listefyld.

Topkandidaterne ligner på mange måder både de proaktive og partisoldaterne, men det der adskiller dem er, at de alle har været på TV, og er de mest aktive på næsten alle redskaberne. Topkandidaterne er topkandidaterne. De er i placeret højt på listerne og har flest ressourcer, både når det handler om penge og frivillige.

De yngre kandidater er overrepræsenterede blandt Topkandidaterne. De skiller sig også ud ved i langt større grad at tro på deres eget valg. 

Karina Kosiara-Pedersen
Lektor i statskundskab, Københavns Universitet

“Jeg lavede et rigtig godt valg. Jeg hængte 1.000 valgplakater op, omdelte og uddelte valgbrochurer, deltog i vælgermøder og brugte Facebook og andre sociale medier rigtig meget. Facebook er godt til dialog med både modstandere og tilhængere. Jeg er god til fangende overskrifter, og lidt provokerende og korte indlæg. Jeg holder mig til de temaer, jeg er kendt for. Valgplakater er vigtige, og det er vigtigt at se godt ud og have et slogan med. Det, at man er oppe at hænge betyder mere, end man tror. Jeg bruger selv rigtig mange penge pa min kampagne, og jeg får god hjælp af familie og venner samt partikolleger” (kandidat ved KV17)

De yngre kandidater er overrepræsenterede blandt Topkandidaterne. De skiller sig også ud ved i langt større grad at tro på deres eget valg. To ud af tre af disse kandidater vurderede sine chancer som gode. Topkandidaterne udgør en femtedel af kandidaterne.

De proaktive er kendetegnet ved, at de satser meget på annoncer på Facebook, gadearrangementer og valgplakater. Kampagneredskaber, der langt hen af vejen kan planlægges og styres på eget initiativ, både i forhold til form og intensitet.

Styringen er ofte også uafhængigt af andre. Det er, for eksempel ikke en lokalavis eller et andet medie, der er gatekeeper, og man tager ikke pladsen fra andre, f.eks. partikolleger, hvis man øger intensiteten af sin kampagne med disse redskaber. De ligger over middel i brugen af de fleste kampagneredskaber men er helt fraværende fra TV. De proaktive udgør den største andel af kandidaterne, nemlig en tredjedel.

"Jeg stillede op i 2017, fordi jeg gerne vil vare med til at løse klimaudfordringen politisk og lokalt, med både sociale, ligestillings- og sundhedsfremmende initiativer. Jeg havde foldere og en hjemmeside, skrev læserbreve og deltog i politiske debatarrangementer. Nar jeg stiller op i 2021, vil jeg blandt andet lave en mobilvideo og live streame den pa Facebook og vores hjemmeside. Og måske med en portrætplakat denne gang" (kandidat ved KV17) 

Partisoldaterne er aktive på flere parametre. De angiver selv, at de ikke har ført personlig valgkamp, og deres aktivitet må derfor forventes at være for partiet frem for deres eget kandidatur.

"Jeg var ikke en rigtig kandidat, for jeg stillede bare op som "fyld" langt nede på listen – fordi jeg dengang havde et stort netværk og var kendt i byen, og derfor kunne trække nogle stemmer. Nu er jeg bare bestyrelsesmedlem."

Citatet vidner både om stor loyalitet og dedikation over for partiet, og ikke mindst at arbejdet i kampagnen var rettet mod partiet frem for egen kandidatur. Partisoldaterne udgør en femtedel af kandidaterne i undersøgelsen. 

Sliderne er kendetegnet ved, at de er meget aktive, når det gælder de traditionelle kampagneredskaber. De anvender de sociale medier langt mindre og optræder sjældent på TV. Deres kampagnebudget er lavt, men de har en del frivillige, der deltager i deres kampagne.

"Jeg opsatte nogle få plakater, da de fleste plakater viste spidskandidaten, uddelte lokalt udarbejdede foldere på gaden og til mange husstande, deltog i brede valgmøder og møder arrangeret af partiet, og brugte lokale aviser. Det var de gængse kampagneredskaber, og jeg udviste ikke særlig opfindsomhed eller aktivitet."

Her ser man hvordan kandidaten er meget aktiv på de traditionelle kampagneformer og udviser en stor arbejdsindsats. De ældre kandidater står stærkere blandt sliderne. Sliderne forventer ikke at blive valgt. De udgør lidt under en femtedel af kandidaterne. 

Listefyldet er den af de fem typer, der i gennemsnit klart står længst nede på listen, og det er ikke overraskende, at en meget lille andel af dem (cirka fem procent) vurderede deres chancer for at blive valgt som gode.

Karina Kosiara-Pedersen
Lektor i statskundskab, Københavns Universitet

Listefyldet fører næsten ingen valgkamp og er meget passive på samtlige parametre, der indgår her. De fører reelt ikke valgkamp, hverken for deres eget kandidatur eller for deres parti. Listefyldet, som defineret her, udgør otte procent af alle kandidater i undersøgelsen.

"Mit parti manglede kandidater at skrive op til kommunalvalget, og da jeg var tidligere folketingskandidat og havde ført aktiv kampagne i det regi, henvendte de sig med et ønske om at skrive mig op, hvilket jeg sagde ja til, med den forståelse, at jeg ikke ville føre aktiv valgkamp under kommunalvalget"

"Jeg benyttede udelukkende Facebook og var ikke ude i lokalområdet. Der blev ikke brugt ret mange kampagnekroner. De stemmer, jeg fik, var udelukkende fra en håndfuld venner" (kandidat ved KV17)

Listefyldet er den af de fem typer, der i gennemsnit klart står længst nede på listen, og det er ikke overraskende, at en meget lille andel af dem (cirka fem procent) vurderede deres chancer for at blive valgt som gode. Der er færre yngre blandt listefyldet.

En forsigtig udledning er, at ældre kandidater i højere grad end de yngre ’tager en for holdet’, det vil sige stiller op for partiet, selvom de hverken ønsker eller forventer at blive valgt. Men selvom listefyldet er passive i valgkampen, er deres tilstedeværelse på stemmeseddel ofte en klar fordel, ikke mindst fordi de kan give partiets liste mere mangfoldighed, og fordi deres netværk kan trække stemmer til.

Selvom det ikke er alle kommunalvalgets kandidater, vi møder på vores tur på gågaden, torvet, centret, stationen eller sociale medier, bidrager de alle på forskellig vis til partiets samlede valgresultat. De henter alle stemmer.

Sammenholdes de fem typer med kandidaternes valgresultat, viser det, at det kun er topkandidaterne, der udmærker sig ved en markant højere andel af de stemmer, vælgerne har afgivet på partiets kandidater. Alle kandidater tiltrækker dermed stemmer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00