Kvinderne vender tilbage til rød blok

VÆLGERANALYSE: Mens mændene er forbeholdne, strømmer kvinderne tilbage til Socialdemokraterne. Bevægelsen betyder, at rød blok nu har flertal blandt kvinderne. Imens vil 60 procent af mændene stemme på blå partier.

Hvis kvinderne alene
skulle afgøre valget, så ville Helle Thorning-Schmidt (S) få en
periode til som statsminister. Imens ville Liberal Alliance nærme
sig spærregrænsen som Folketingets mindste parti.  
Hvis kvinderne alene skulle afgøre valget, så ville Helle Thorning-Schmidt (S) få en periode til som statsminister. Imens ville Liberal Alliance nærme sig spærregrænsen som Folketingets mindste parti.  Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Morten Øyen

Selvfølgelig betyder det noget, at man kan identificere sig med en politisk leder. Og der kan partilederens køn jo godt have en lille effekt. Men det betyder langt mere, hvad en politisk leder gør.

Drude Dahlerup
Professor i statskundskab ved Stockholms Universitet

Kvinderne strømmer tilbage til Socialdemokraterne og rød blok. Det viser en ny vælgeranalyse, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har foretaget for Altinget.

Fakta
Om analysen
Analysen er foretaget for Altinget af Søren Risbjerg Thomsen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. 

Analysen er baseret på over 150.000 Gallup-interviews fra folketingsvalget i 2011 og frem til udgangen af marts 2015. I gennemsnit cirka 12.000 Gallup-interviews per kvartal. Udviklingen i hvert kvartal kan ses i tabellerne nederst i artiklen. 

Artiklen må citeres frit efter reglerne om god presseskik og med tydelig angivelse af Altinget som kilde. Analysens tabeller må kun gengives efter aftale med Altinget.

Vælgerbevægelsen sker, efter regeringen med Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen nu i en længere periode har slækket på tempoet for økonomiske reformer og kriseretorik, påpeger eksperter enstemmigt.

Skulle kvinderne alene afgøre valget, ville rød blok i dag vinde smalt. Mændene holder derimod fast i de blå partier: 60 procent af mændene vil stemme på et parti i blå blok, mens det kun er 48 procent af kvinderne.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00