Lars Midtiby: Negative kampagner virker

KOMMENTAR: De negative kampagner er blevet en fast del af valgkampe – også i Danmark. Årsagen er ganske enkel: De virker, skriver Lars Midtiby.

Ingen vælgere kan lide de negative kampagner, og partierne vil helst ikke tale om dem – alligevel er de blevet en fast del af dansk valgkamp.

Ikke på den hårdtslående personlige måde, som i USA, men mere som kontrastkampagner, hvor man fortæller om modstandernes politik frem for egne fortræffeligheder.

Årsagen er ganske enkel: De virker.

Men det kræver, at de negative kampagner bliver eksekveret rigtigt, og det er svært og bestemt ikke uden risiko for afsenderen. Kampagnerne kan både bruges til at påvirke vælgerne direkte, men de kan også bruges til at slå et emne fast, så journalisterne får blik for de bløde pletter i modstandernes politik.

Venstre har allerede løftet sløret for deres negative fokuspunkt nummer et: Der skal skabes usikkerhed om kursen i udlændingepolitikken, hvis der kommer et rødt flertal.

Allerede sidste sommer kørte Venstre annoncer, og de er fulgt op af nye kampagnetiltag på de sociale medier på det seneste. Socialdemokratiet har været på en rejse mod højre i udlændingepolitikken de sidste 15 år. Og siden 2015 har partiet stort set støttet samtlige nye initiativer fra regeringen på udlændingeområdet.

Det har dog på ingen måde fjernet Venstres appetit på at bruge emnet i en kommende valgkamp. Hvad med Radikale og Enhedslisten? Og hvad skete der, sidste gang Mette Frederiksen var i regering? Vil der blive spurgt igen og igen. 

Hos Socialdemokratiet er man pinligt bevidst om, at udlændingespørgsmålet har kostet stemmer ved samtlige folketingsvalg siden 2001. Derfor bliver angrebene taget alvorligt, og Mette Gjerskov og flere andre har mærket, at afvigelser fra partiets officielle hårde linje bliver der slået hårdt ned på.

Desuden vil Socialdemokratiets økonomiske politik blive genstand for negativ opmærksomhed fra Venstres side. Partiet har ikke længere Bjarne Corydon, der i regeringsårene bankede partiets økonomiske troværdighed op hos vælgerne.

Corydon var et værn mod angreb om økonomisk uansvarlighed, der ellers har været et fast element i danske valgkampe siden Anker Jørgensens regeringsår. Venstre vil både sætte fokus på de bebudede skattestigninger, og især sætte fingeren på de steder, hvor Socialdemokratiet først efter et valg vil komme med en løsning – det gælder ikke mindst kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.


Venstre har før kørt store kampagner for at sætte fokus på uklarheder i et socialdemokratisk udspil. Her drejer det sig om en kampagne mod trængselsringen fra 2011.

Socialdemokratiet står til at vinde det kommende valg. Det er en del af forklaringen på, at der er langt mindre friktion i det socialdemokratiske kampagnespor, end der var op til valget i 2015.

Kritikken af Venstre vil i vidt omfang være henvist til de sociale medier, mens Mette Frederiksen og "almindelige danskere" vil tage pladsen i det store kommercielle spor.

Socialdemokratiet vil dog meget gerne tegne et billede af Løkke som 100-metermester i centralisering. Hvem har lukket sygehuse, politistationer og kommuner? Og hvem vil nu centralisere sundhedsområdet og lukke regionerne?

Desuden vil partiet gerne have fokus på, at Løkke stod bag afskaffelsen af efterlønnen for at gøre det tydeligt, at man ikke skal vende sig mod Løkke, hvis man er bekymret for den høje pensionsalder. 

Ingen vælgere kan lide negative kampagner, og derfor er der også en betydelig risiko for, at afsenderen af de negative budskaber selv bliver ramt, hvis man ikke rammer rigtigt. Omvendt er det også helt klart, at folk ikke behøver at kunne lide en negativ kampagne for at blive påvirket af den.

Men i modsætning til USA og andre lande med valg i enkeltmandskredse så har vælgerne i Danmark en bred vifte af partier at vælge imellem. Det betyder, at et fravalg af Socialdemokratiet ikke nødvendigvis er et tilvalg af Venstre eller omvendt.

Det ændrer dog ikke ved, at de kommende måneder er højsæson for negative kampagner. Og der, hvor partierne stopper, tager ungdomsorganisationer eller anonyme facebookgrupper over.

----------

Lars Midtiby er direktør i Danske Handicaporganisationer og tidligere partisekretær for Socialdemokratiet. Han skriver kommentarer hver anden uge frem mod valget.

Forrige artikel Benny Damsgaard: Du kan ikke købe dig til en valgsejr Benny Damsgaard: Du kan ikke købe dig til en valgsejr Næste artikel Benny Damsgaard: Derfor hader politikere mandatprognoser Benny Damsgaard: Derfor hader politikere mandatprognoser
  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Kampagner.

    Jeg finder valgkampagner mildest talt latterlige. De påvirker i hvert fald ikke mig på mindste måde. hvis jeg har sat mig for at stemme på et parti, så gør jeg det. Valgflæsk, ja, det er hvad det er.

Mette Frederiksens iltre strateg strøg helt til tops

Mette Frederiksens iltre strateg strøg helt til tops

POLITISK PORTRÆT: Intelligent, strategisk tænkende, politisk engageret, stærk til kommunikation. Men også ilter, hårdhændet, konfliktoptrappende og nærtagende. Det er blot nogle af de begreber, der hæftes på Mette Frederiksens særlige rådgiver Martin Rossen, der har fået en uhørt magtfuld post.