Lars Midtiby: Valget er blevet grønnere end forventet

KOMMENTAR: Selvom den grønne dagsorden har fyldt overraskende meget i valgkampen, bliver det svært at følge de flotte programerklæringer op med konkrete initiativer. I mødet mellem grønne ambitioner og Finansministeriet plejer der ikke at opstå sød musik, skriver Lars Midtiby.

Der er nu kun få dage til folketingsvalget, og ganske uvant har den grønne dagsorden indtaget en central placering i valgkampen.

I de seneste mange valgkampe har forskelige partier forsøgt at bringe den grønne dagsorden ind i valgkampen, men hver gang har udlændingepolitikken og de store velfærdstemaer fortrængt den grønne dagsorden, når valgkampen har spidset til.

Denne gang er det gået anderledes. Danskerne har med klimamarch og et tydeligt grønt kryds til europaparlamentsvalget klart tilkendegivet, at forventningerne er store. Det har både partier og medier reageret på.  

Europaparlamentsvalget viste noget om den kraft, der er på den grønne dagsorden. Langt hovedparten af alle de 14 danske europaparlamentskandidater, der blev valgt, havde den grønne omstilling som et af deres tre hovedtemaer. Og det var et af europaparlamentsvalgets absolutte hovedtemaer.

Dansk Folkeparti fik som bekendt et dårligt valg med markant tilbagegang. Partiledelsen måtte efterfølgende på forsiden af Berlingske inkassere kritik fra baglandet på grund af det manglende fokus på klima. Det viser noget om skiftet i folkestemningen. Ved det foregående europaparlamentsvalg i 2014 fik Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i spidsen et formidabelt valg helt uden at tale om den grønne dagsorden.

Det har sin egen ironi, at Pia Kjærsgaard har givet klimadagsordenen yderligere liv i folketingsvalgkampens afslutning ved at bruge ordet "klimatosser" i en tale på europaparlamentsvalgaftenen.

Med under en uge til valget lancerede Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten et fælles krav til en eventuelt ny socialdemokratisk ledet regering. "Reduktionsmålet skal op," lyder det samstemmende fra de fire partier, der vil have reduktionsmålet op på 70 procent allerede i 2030.

I Socialdemokratiet er den fælles melding modtaget afdæmpet positivt af Dan Jørgensen. Først og fremmest er partiet lettet over, at det ikke er fælles krav på udlændingeområdet, de fire røde støttepartier stiller op med. Selvom udlændingeområdet har spillet en mindre afgørende rolle i denne valgkamp, så er ledelsen i Socialdemokratiet meget bevidst om, at området fortsat har potentiale til at sætte rystelser i gang blandt vælgerne.

Derudover er der en bevidsthed om, at Socialdemokratiet skal give væsentlige indrømmelser til støttepartierne for at samle blokken efter et valg. Her ser store dele af Socialdemokratiet det grønne felt som et oplagt område. Arven efter Svend Auken lever i bedste velgående i partiet.

I Venstre er de fire støttepartiers melding også taget ned. Partiet har i den sidste del af valgperioden styrket den grønne profil med Jakob Ellemann-Jensen som miljø- og fødevareminister.

Partiet har dog hverken ønske eller troværdighed til at indgå i et målsætningskapløb. I stedet vil partiet udfordre de røde partier på konkrete initiativer og finansiering af de ambitiøse målsætninger.

Men ellers vil Venstre hellere bruge slutspurten af valgkampen på at tale om rød bloks planer med diverse ydelser, skat og økonomisk ansvarlighed – eller ifølge regeringspartiet mangel på samme.

Både Venstre og Socialdemokratiet har i valgkampen slået fast, at hele det økonomiske råderum skal bruges på velfærd for at imødekomme det demografiske pres. Derimod er svarene lidt mindre klare, når det gælder regningen for den grønne omstilling.

Så selvom den grønne dagsorden har indtaget en central plads i valgkampen, så kommer der til at være en betydelig udfordring med at følge de flotte programerklæringer op med konkrete initiativer.

Når store grønne ambitioner rammer Finansministeriet, plejer der ikke at opstå sød musik. Skal valgkampens ambitioner omsættes til konkrete initiativer, er der med andre ord lagt op til hårde prioriteringer og mange politiske kampe.

-----

Lars Midtiby er direktør i Danske Handicaporganisationer og tidligere partisekretær for Socialdemokratiet. Han skriver kommentarer hver anden uge frem mod valget. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Benny Damsgaard: Udseendet betyder mere i politik, end de fleste tror Benny Damsgaard: Udseendet betyder mere i politik, end de fleste tror Næste artikel Benny Damsgaard: Nedtælling til fløjkamp og blodbad Benny Damsgaard: Nedtælling til fløjkamp og blodbad
  • Anmeld

    oggy · max

    psn codes

    Thanks the nice post given this site and visit here http://freecodeshub.com/psn/ for getting the psn codes and play station for enjoy the free online games.

Her er Venstres største økonomiske støtter

Her er Venstres største økonomiske støtter

PENGE I POLITIK: Landbrug & Fødevarer og Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen er blandt dem, der har støttet Venstre med større bidrag sidste år, viser partiets regnskab.