
Det bliver i år magtudredningens forskningsleder, professor Michael Bang Petersen, som modtager Polimpact-prisen.
Det oplyser han selv på Linkedin.
Dansk Selskab for Statskundskab tildeler Polimpact-prisen, der gives til en forsker, som har udvist "særlig samfundsmæssigt engagement og har gjort en forskel med henhold til formidling, praksisorienteret forskning, rådgivning og lignende". Det er i år første gang, at prisen uddeles.
"Jeg sætter stor pris på, at vores disciplin anerkender behovet for, at videnskaben gør en forskel for samfundet. I sidste ende er det de samfundsmæssige forbedringer, som vores forskning muliggør - ofte på langsomme og uventede måder - der retfærdiggør vores arbejde," skriver Michael Bang Petersen og fortsætter:
"På få tidspunkter i nyere historie har der været så stort et behov for statskundskab og dens indsigt i at skabe robuste demokratiske institutioner."
Forskningsprojektet "Magtudredningen 2.0" blev sat i gang af Folketinget i 2022. Projektet har til formål at skabe ny forskningsbaseret viden om demokratiets situation og vilkårene for de demokratiske processer til gavn for både folkevalgte politikere og den brede offentlighed.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang










































