Partiforsker: En ny form for partitilknytning kan være på vej

Hvad sker der, hvis de danske partier giver tilhængere uden medlemskab indflydelse på deres politiske beslutninger?

De bliver mere repræsentative, fordi partiernes tilhængere politisk ligger tættere på partiets vælgere, end partimedlemmerne gør. Det er relevant, fordi vi ser tendenser til nye former for partitilknytning, og vi vil derfor gerne vide, om det gør en forskel.

Politiske partier har traditionelt set organiseret deres støtter i medlemsorganisationer, hvor kontingentbetalende medlemmer har haft mulighed for at være med til at opstille kandidater og formulere politiske forslag, repræsentation op gennem partiet og for nogle også indflydelse på, hvem der er partiets leder.

Det gælder også de danske partier. Men danskernes manglende interesse for partimedlemskab har givet anledning til en delvis nytænkning af, hvordan partierne tilknytter deres støtter.

Men danskernes manglende interesse for partimedlemskab har givet anledning til en delvis nytænkning af, hvordan partierne tilknytter deres støtter

Karina Kosiara-Pedersen
Lektor og partiforsker, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Internationalt ser vi en tendens til, at partier med tradition for partimedlemskab i forskellig grad har givet mulighed for, at medlemskortet ikke er nødvendigt for at få indflydelse på disse vigtige politiske beslutninger.

Det er en gammel tese, at partiets aktive er mere ekstreme end både partiets folkevalgte og partiets vælgere. De folkevalgte er mere på linje med vælgerne end med aktivisterne.

De danske partiorganisationer har ikke formelt åbnet for at give indflydelse til andre end kontingentbetalende medlemmer, men derfor er det alligevel interessant at undersøge, hvad det ville betyde, hvis de gjorde det.

Hvor placerer vælgere, der ikke ser sig som tilhænger af et parti, vælgere, der ser sig som tilhænger af et parti, og medlemmer sig i gennemsnit på venstre-højre-skalaen? Det har vi undersøgt i en ny analyse. 

Mulighed for flere politiske input på linje med vælgerne
Analysen er begrænset af antal respondenter i en vælgerundersøgelse ved kommunalvalget i 2017, hvor vi kun kan gennemføre analysen for de fem partier, der har tilstrækkeligt med respondenter, nemlig Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre.

Tilhængerne placerer sig i gennemsnit et sted mellem partimedlemmerne og de vælgere, der ikke ser sig selv som tilhængere af partiet. Des tættere tilknytning, des mere polariseret gennemsnitlig placering

Karina Kosiara-Pedersen
Lektor og partiforsker, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Figuren viser de tre segmenters gennemsnitlige venstre-højre-placering for vælgere,der stemte på enten Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti eller Venstre ved kommunalvalget i 2017.

Vælgere, der ikke ser sig selv som tilhængere af et parti, placerer sig i gennemsnit nærmere midten af den politiske højre-venstre-skala sammenlignet med medlemmerne af det parti, som de har stemt på.

Tilhængerne placerer sig i gennemsnit et sted mellem partimedlemmerne og de vælgere, der ikke ser sig selv som tilhængere af partiet. Des tættere tilknytning, des mere polariseret gennemsnitlig placering.

Radikale Venstre er en undtagelse, da tilhængerne ligger en smule til venstre for partimedlemmerne på skalaen, men denne forskel er ikke statistisk signifikant.

Alt i alt placerer partimedlemmer sig selv længere fra midten end tilhængerne, der placerer sig længere fra midten end resten af partiets vælgere.

Eftersom partiernes tilhængere politisk ligger tættere på partiets vælgere, end partimedlemmerne gør, vil en åbning mod partitilhængere også betyde, at partiet vil få politiske input, der er mere på linje med partiets vælgere.

En opblødning af grænserne mellem medlemmer og andre partitilhængere kan dermed også forbedre partiernes politiske repræsentativitet.