Kronik

Lektor: Ny magtudredning skal se på styrkeforholdet mellem økonomisk og politisk magt

Det vil give et bedre billede af folkestyrets betingelser, hvis den nye magtudredning også omfatter økonomisk magt. Og så skal forholdet mellem politikere og forskere trækkes klart op. Politikerne skal turde ønske sig noget mere og forskerne skal garanteres frihed, skriver Mogens Ove Madsen.

Magtstrukturer i det økonomiske liv skal medtages i analysen, herunder styrkeforholdet mellem økonomisk magt og politisk magt, skriver Mogens Ove Madsen.
Magtstrukturer i det økonomiske liv skal medtages i analysen, herunder styrkeforholdet mellem økonomisk magt og politisk magt, skriver Mogens Ove Madsen.Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Mogens Ove Madsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Optakten til en ny magtudredning startede i februar 2020 som et politisk drilleri.

Dansk Folkeparti opfordrede i et forslag til folketingsbeslutning til udarbejdelse af en såkaldt opdateret udgave af magtudredningen fra 2003. I forslaget blev det begrundet med, at der skulle lægges et særligt fokus på det politiske liv, medier og foreningslivet.

Drilleriet består i at ville gøre brugen af presserådgivere til et stort problem og forestilling om at regeringsparti og regeringsmagt smelter sammen. Hertil kommer et ønske om at få undersøgt medialiseringen af politikken.

En ny magtkamp om en ny magtudredning

Det er således især journalisters og rådgiveres såkaldt nye magtposition i det politiske liv og de sociale mediers påvirkning af hele den demokratiske samtale, der kalder på en ny undersøgelse og udredning. Men at det skulle være nok til at igangsætte en magtudredning kan man godt være i tvivl om.

Debatserie om ny magtudredning

På opfordring fra samtlige af Folketingets partier skal uddannelses- og forskningsministeren til efteråret tage initiativ til en opdatering af den gamle magtudredning fra 2003.

Altinget giver i debatserien 'Hvordan skal en ny magtudredning se ud?' ordet til forskere, politikere, journalister og relevante aktører, som i debatindlæg vil diskutere spørgsmål som:

  • Hvorfor er der brug for en ny magtudredning?
  • Hvad er det vigtigste, den skal se på?
  • Hvad har ændret sig siden 2003, når det kommer til vores demokrati og folkestyre?
  • Hvordan skal man gribe det an i forhold til udredningen fra 2003? Hvem skal inddrages?
  • Og hvad lærte vi af processen ved den seneste magtudredning?

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, kan du skrive til [email protected].

Alligevel er dette grunden til at der tales om en opdatering af magtudredningen, selv om der angives en smal dagsorden, som sagtens kunne udredes på anden vis. Coronaen udsatte den endelige behandling af forslaget og først i marts 2021 blev der igen taget fat på at konkludere på forslaget.

I det nye beslutningsforslag fra marts 2021 tales der fortsat om en opdateret magtudredning, men til gengæld bruges der ikke den samme eksemplificering i forslaget og debatten viser, at ønskerne til en magtudredning kan bredes ud ligesom det foreslås, at en finansiering af en opdatering tages af forskningsreserven. Endvidere står langt flere partier bag forslaget til vedtagelse.

Således er en ny magtkamp om en ny magtudredning skudt i gang. Og det interessante spørgsmål er nu, hvor omfattende en magtudredning, der nu kan blive tale om?

Stregen mellem forskere og politikere

Det kan vel være på sin plads at minde om, at folketinget i slutningen af maj måned i år havde en debat om aktivisme i forskning. Der blev i denne forbindelse i folketingssalen fremsat påstande om, at der er masser af eksempler på aktivisme i dansk forskning. En forespørgsel om såkaldt overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer blev fremsat af to folketingsmedlemmer, som også har været aktive i debatten om en opdatering af magtudredningen.

Det interessante i debatten er, at folketingsmedlemmer undervejs eksempelvis fremhæver social justice theory - tanken om social retfærdighed er, at alle mennesker skal have lige adgang til rigdom, sundhed, velvære, retfærdighed, privilegier og muligheder uanset deres juridiske, politiske, økonomiske eller andre omstændigheder. Det fremhæves som noget man åbenbart taler for lidt om i Folketinget.

Der er tilsyneladende nogle principielle ting ved social justice theory, som man ikke bryder sig om og den ene er den antagelse, at når én teori fortrænger en anden teori, er det magt, der får den nye teori ind; det er ikke rationalitet. Dette må klart siges at være udtryk for politisk aktivisme og ikke en fagfællebedømmelse af en given teori.

Det forekommer overraskende, at Dansk Folkepartis ordfører i øvrigt synes, at der er fagområder, vedkommende ikke er særlig glad for, eksempelvis at forskningsmiljøer diskuterer køn og klasse og racisme og magtstrukturer. Om dette er noget, der er vigtigt at undersøge, når man kigger på et samfund må være op til forskningsmiljøerne og ikke noget, der skal til politisk afgørelse.

Denne debat har haft en meget kedelig genklang i forskningsmiljøerne og har forskertset forholdet mellem forskere og politikere. Hvor skal stregen i sandet trækkes mellem forskere og politikere, når det gælder indflydelsen på en kommende magtudredning? Der er tale om en meget vanskelig manøvre.

Kan man denne gang undgå, at en magtudredning, der er bestilt og betalt af de politiske magthavere undgår at være under mistanke for at ville behage magthaverne. En troværdig udredning vil i stedet skulle fremhæve de steder, hvor magten er blind og det, der kan give anledning til seriøse debatter.

Politologerne flokkes nu igen

I den fælles hukommelse omkring den første danske magtudredning er der en række ting, som i særlig grad springer i øjne.

Den endelig pressemeddelelse om magtudredningen proklamerede, at ”Magten – den har jeg”. Ved første øjekast kunne det lyde besnærende, men kun ganske få lod sig overbevise. Tvivlen blev næret af spørgsmålet, hvorfor så overhovedet en magtudredning?

Finansialisering har øget den økonomiske ulighed, bremset investeringer i real produktion, øget pres på gældsholdte husstande og enkeltpersoner og ført til et fald i demokratisk ansvarlighed.

Mogens Ove Madsen
Lektor, Aalborg Universitet

Magtudredningen gav ikke anledning til nogen nævneværdig debat – heller ikke fra politisk hold, hvorfor der selvfølgelig heller ikke blev grebet til nogen form for handling.

Den danske magtudredning blev sammenlignet med en tilsvarende norsk magtudredning, som på nogenlunde samme grundlag kom frem til den modsatte konklusion vedrørende demokratiets og velfærdsstatens udviklingsbetingelser på længere sigt.

Det skal medgives, at den danske magtudredning især havde politologisk karakter og i modsætning til den norske magtudredning ikke havde mange overvejelser omkring økonomisk magt. Forskningsledelsen indrømmede siden hen denne mangel. Havde der været lagt mere vægt på økonomisk magtudredning havde konklusionerne helt sikkert formet sig anderledes.

Ikke desto trods flokkes politologerne nu igen om at komme med ideer til en ny politologisk magtudredning.

Dette understreger behovet for at tænke i nye former for magtudredning. Hvad bør inddrages for bare at kunne identificere folkestyrets funktionsbetingelser?

Afgrænsning holdt økonomisk magt ude

Opspillet til den første magtudredning i 1994 tog ganske vist udgangspunkt i at afprøve regeringens holdning til økonomisk demokrati, hvilket det meste af folketinget ikke var interesseret i. Til gengæld viste der sige en interesse i at få undersøgt folketingets arbejdsvilkår. Dette skulle ske som et stykke analysearbejde som kunne udføres af universiteterne.

Forskerne skulle sikres uafhængighed i valg af problemstilling og metode. Der fulgte dog en ideskitse med til det videre arbejde, hvor det er værd at nævne følgende temaer: Magtstrukturer i det økonomiske liv, organisationers og bevægelsers rolle og indflydelse, det lokale folkestyres arbejdsvilkår, nye indflydelseskanaler i hverdagslivets institutioner, internationaliseringens konsekvenser for folkestyret, den nye teknologi og informationssamfundets muligheder og konsekvenser for folkestyret.

Et udvalg nedsat af Folketinget drøftede herefter situationen og nåede frem til en liste over tre temaer, som de fandt interessant at undersøge: 1. De centrale og fremtrædende beslutningstagere, 2. De underliggende beslutningsstrukturer, herunder økonomisk magt og 3. Den politiske hverdag lokalt for den enkelte.

Den forskningsledelse, der efterfølgende blev udpeget følte sig alene forpligtet til at vælge temaer inden for temaet demokrati og magt. Man gav sig selv mandatet at gennemføre en analyse af det danske folkestyres situation ved overgangen til det 21. århundrede.

Denne afgrænsning betød en udgrænsning af økonomisk magt som selvstændigt analysefelt. I denne sammenhæng var vi vidne til en proces, hvor et folketingsønske startede som et grundspørgsmål om den økonomiske magt i det danske samfund i løbet af udvalgsprocesserne blev gjort til et snævert spørgsmål om folkestyrets vilkår.

Det efterlader os med spørgsmålet om, hvilke opdrag er det politikerne ender med at give og hvilken forskningsledelse vælger man at udpege? Dette bliver helt afgørende for, hvorledes undersøgelsesarbejdet kommet til at se ud.

Udvidet magtbegreb vil give en anden udredning

Hvis man vender tilbage til det oprindelige grundlag for den første magtudredning kan den kort sammenfattes til en betydelig enighed om, at demokratiet og dets institutioner er bragt i en ny situation af den stigende internationalisering og en voksende europæisk integration og på det nationale plan af en decentralisering og selvstændiggørelse af offentlige organisationer i forhold til den hidtidige mere direkte politiske styring.

Et seriøst bud på en ny magtudredning har brug for at udvide perspektivet fra politisk til også at omfatte økonomisk magt. Det vil give et bedre billede af folkestyrets funktionsbetingelser.

Mogens Ove Madsen
Lektor, Aalborg Universitet

I flere tilfælde gælder det, at magt og indflydelse flyttes, at indflydelse og kontrol skal udøves på nye forudsætninger, og at nye aktører fylder nogle af de forandrede former ud.

Det hævdes, at dette kan opleves som en snærende ramme om det arbejde, der udføres af de folkevalgte, idet de folkevalgte ikke har kontrollen over en række forholds udvikling eller over de forudsætninger, der ligger til grund for beslutninger truffet af folkevalgte.

Udviklingen opleves som et reelt tab af demokratisk indflydelse og dermed en reduktion af tiltroen til de demokratiske beslutningsprocessers styrke og relevans.

Derfor er det netop, at det som tidligere nævnt i folketingsbeslutningen udtrykkeligt gøres opmærksom på, at magtstrukturer i det økonomiske liv skal medtages i analysen, herunder:

  • styrkeforholdet mellem økonomisk magt og politisk magt,
  • ejerforhold i produktion og finanssektor,
  • bestyrerforhold i produktion og finanssektor,
  • ejer- og bestyrerforhold i computerbranchen, televirksomheder og medier,
  • magtforholdet mellem ejerskab og bestyrere af ejerretten,
  • udviklingen i virksomhedsopkøb og fusioner - kapitalkoncentrationens betydning,
  • konsekvenser af ATP, LD og pensionskasser som virksomhedsejere,
  • konsekvenser af henlæggelse af offentlige aktiviteter i selskaber og lignende organisationer.

Hvis disse analyser bliver bragt til veje vil en opdatering af den første magtudredning blive langt mere interessant. Og i givet fald vil magtudredningen komme til at ligge tættere på den øvrige nordiske magtudredningstradition.

I denne forbindelse skal gives et uddybende eksempel fra finanssektoren, hvor et centralt tema er finansialisering. Der er tale om et relativt nyt begreb, som dækker over den stigende rolle, finansielle motiver, finansmarkeder, finansielle aktører og finansielle institutioner spiller i de nationale og internationale økonomier. Det er en proces, hvor finansielle formidlere og teknologier har fået en hidtil uset indflydelse på både vores daglige liv og det politiske liv.

Kort sagt skal finansialisering forstås som en radikal transformation inden for finanssektoren, der har ændret hele økonomier - fra husstanden og virksomheder til de monetære systemer og varemarkeder og i sidste ende det politiske system.

Finansialisering har øget den økonomiske ulighed, bremset investeringer i real produktion, øget pres på gældsholdte husstande og enkeltpersoner og ført til et fald i demokratisk ansvarlighed.

En stigende erkendelse af økonomisk magt og ikke mindst finansialiseringens rolle vil klart nuancere forståelsen af spillets regler i det politiske system.

Nyt og mere realistisk perspektiv

Der er brug for at finde nye svar på de spørgsmål, som den tidligere magtudredning har givet anledning til.

Et seriøst bud på en ny magtudredning har brug for at udvide perspektivet fra politisk til også at omfatte økonomisk magt. Det vil give et bedre billede af folkestyrets funktionsbetingelser.

Forholdet mellem politikere og forskere skal trækkes klart op. Politikerne skal turde ønske sig noget mere og forskerne skal garanteres forskningsfrihed. I denne sammenhæng skal der udpeges en forskningsledelse som er tværfaglig. Forskningsledelsen skal have et ansvar for, at der undervejs i undersøgelsesarbejdet foranstaltes offentlige høringer.

Et udvidet magtbegreb som inkluderer det økonomiske liv vil uden tvivl lægge et nyt og langt mere realistisk perspektiv på det politiske demokratis muligheder og begrænsninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00