
Politikere belønnes sjældent for deres succeser i fortiden – vælgerne ser køligt på, hvem der er bedst til at løse de tilbageværende problemer.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
Set fra et snævert politikersynspunkt er en stor national krise ikke kun en dårlig nyhed. Det giver også en statsleder en mulighed for at træde i karakter, for at stå frem som landets samlede leder hævet over partipolitik.
Den chance har statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes ministre grebet til fulde. Med en høj frekvens af veltilrettelagte pressemøder med oplysning til borgerne fremstår statsministeren som en sikker hånd på rattet. Hun er da også blevet rost af både venner og fjender.
Spørgsmålet er bare, hvor meget selv en eksemplarisk krisehåndtering gavner en regering, når det kommer til stykket. Ser man på historien er det småt med eksempler på, at en stærk krisestyring blev afgørende ved det efterfølgende valg:
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Sirið Stenberg58 årI dag
Lagtingsmedlem (Tjóðveldi), Fhv. Landsstyrekvinde for udenrigs- og miljøanliggender, Færøernes Landsstyre
Frank Jensen65 årI dag
Selvstændig rådgiver, formand for Ukrainian Homes for All, fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester, København
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat



































