Markante politiske forandringer

Det viser sig, at såkaldt »split voting« var udbredt, også markant højere end i Sverige, der har kendt fænomenet siden 1970. Ca. 1/3 af vælgerne stemte anderledes på det kommunale niveau end til Folketinget. Navnlig foretrak nogle af Venstres og Dansk Folkepartis mange vælgere at stemme anderledes ved kommunal- og amtsrådsvalget. Konklusionen er, at vælgerne i høj grad var i stand til at se forskel på de tre niveauer.

Jørgen Elklit
Professor, Århus Universitet

Kapitel 1. Nye skillelinjer og nye vælgere
Jørgen Goul Andersen & Ole Borre
Globaliseringen og informationssamfundet har givet store ændringer i de hidtidige politiske skillelinjer, der opstod med den moderne nationalstat og overgangen til industrisamfundet. En værdipolitisk venstre-højreakse går på tværs af den traditionelle venstre-højreakse.

Partierne er ikke passive ofre for udviklingen, men påvirker vælgere, tilpasser politikken, skifter image, påvirker andre partiers image og kæmper om at sætte fordelagtig dagsorden.

Kapitel 2. Valget i perspektiv
Jørgen Goul Andersen & Ole Borre
Den partipolitiske højredrejning ved 2001-valget var den stærkeste siden 1920. Kapitlet følger udviklingen årti for årti siden 1960’erne. Både SF og FRP blev født præmaturt som yderligtgående venstre- og højrepartier af den gamle politiske orden og måtte igennem et hamskifte, før de kunne stå som anførere for ny værdipolitik.

Kapitel 3. Valgkampen, meningsmålingerne og valget
Hans Jørgen Nielsen & Søren Risbjerg Thomsen
Regeringsblokken tabte flertallet allerede i 1998 efter pinsepakke og efterlønsindgreb, hvor det første var lige så galt som det sidste. Socialdemokratiet satsede i forbindelse med indgrebene på vælgernes »korte hukommelse«. Venstres strategi byggede på »det lange træk« med opbygning af en troværdighed på velfærdsområdet og fremhævelse af indvandrertemaet.