Med mig som minister: Liselott Blixt

ØNSKETÆNKNING: Altinget.dk har spurgt Folketingets sundhedsordførere, hvordan de ville regere som sundhedsminister. Læs her om Liselott Blixt (DF), der ville stoppe ildebrandsslukningen og i stedet gøre noget ved problemerne.
Foto: Altinget.dk

Jeg kan lige se Bent Hansen stå og sige: "Nej, lille Peter. For det første må du ikke ryge, for det er usundt. Det fortæller jeg dig, for det ved jeg. Og hvis du ikke gør det, jeg siger til dig, eller kommer, når jeg siger, så får du en bøde."

Liselott Blixt (DF)
Sundhedsordfører
Altinget.dk har givet alle sundhedsordførerne i Folketinget mulighed for at svare på spørgsmålet: "Hvad ville der ske, hvis jeg var sundhedsminister?".

I de kommende uger bringer vi ordførernes svar herpå gennem en række centrale spørgsmål på området. Kvinden i den fiktive ministerstol er Liselott Blixt (DF), der ikke synes godt om ideen om glemme-bøder.

Hvad ville du gøre som det allerførste efter at have lukket døren bag dig og sat dig til rette i stolen på ministerkontoret?
Det første, jeg ville gøre, er at skabe mig et overblik over vores sundhedsydelser både på det somatiske og det psykiatriske plan. Altså få en helhed over, hvor vi er i sundhedssystemet. Ud fra det vil jeg så arbejde på at få nogle ensretninger på alle de forskellige diagnoser, der er, så man - uanset hvor i landet man bor - vil få en ordentlig og fair behandling.

Jeg går ind for, at man prøver at lave nogle intelligente løsninger og ser på hver enkelt sygdom og får fagpersoner til at udarbejde nogle retningslinjer for, hvordan man kan lave handlingsplaner eller retningslinjer for hver enkelt sygdom. Jeg har set, hvordan de har lavet det på kræft- og hjerteområdet - og det skal være meget mere. Det skal være hver enkelt sygdom, der bliver taget hånd om på den måde.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00