Med Nicolai Wammen som statsminister kan SVM-regeringen overleve

Margrethe Vestager opsendte for nylig – her i Altinget – en prøveballon om forlængelse, når hendes periode udløber ved udgangen af 2024.

Men den blev hurtigt skudt ned af kilder i alle tre regeringspartier og offentligt af Lars Løkke Rasmussen (M), som selvfølgelig straks blev mistænkt for selv at have posten i tankerne.

Langt mere sandsynligt er det, at Socialdemokratiet - for første gang siden Poul Nielson (S) ved årtusindskiftet - tager posten, hvad der måske allerede blev aftalt for et år siden under regeringsdannelsen på Marienborg, og at ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), indtil videre er favorit til at besætte den.

Det er vælgerne, som afgør, om Nicolai Wammen kan fortsætte SVM-projektet - eller om han må se yderligere til højre eller venstre for at finde et flertal.

John Wagner
Politisk kommentator

Det er medmindre, at regeringschefen har andre planer og naturligvis med den begrundelse, at hun vil sikre Danmark maksimal indflydelse i Bruxelles. Det ville en tidligere statsminister helt sikkert også have kunnet.

Men det vil være med den tillægsgevinst, at hun ikke skal se frem til at blive væltet af vælgerne.

Eller, at SVM-projektet kuldsejler forinden, fordi Venstre fortryder projektet hen over midten og vil forsøge at reetablere en blå blok – ligesom tilfældet var for Troels Lund Poulsens (V) forgænger-forgænger-forgænger-forgænger Henning Christophersen (V) i 1979.

Derfor bør man ikke udelukke, at Nicolai Wammen (S) om et år får den opgave som statsminister at bringe SVM-regeringen frem til næste valg.

I det tilfælde kan han og Socialdemokratiet gå til valg som statsministerparti og det eneste store parti og sikre bud på en eller anden form for stabilitet i en usikker verden.

Under alle omstændigheder er og bliver Nicolai Wammen regeringens og Socialdemokratiets stærkeste kort, når valget kommer.

John Wagner
Politisk kommentator

Hvis der er noget, som Nicolai Wammen forstår, er det at indtage præcis den rolle.

Det er desuden først og sidst vælgerne, som afgør, om han kan fortsætte SVM-projektet, eller om han må se yderligere til højre eller venstre for at finde flertal for en ny socialdemokratisk regeringsledelse.  

Under alle omstændigheder er og bliver finansminister Nicolai Wammen – uplettet af mink- og FE-sagerne – regeringens og Socialdemokratiets stærkeste kort, når valget kommer.

Det gælder ikke mindst, hvis han som nyudpeget formand for det såkaldte Grønt Udvalg senere i denne folketingssamling supplerer sine mange brede politiske aftaler indgået i Finansministeriet med en CO2-aftale, som Venstre kan leve med, og som sikkert også får tilslutning fra SF, Radikale og Konservative.

Med Nicolai Wammen i spidsen kan SVM-regeringen gå nye tider i møde. Imens kan Mette Frederiksen indtage Bruxelles og for alvor spille den rolle på den internationale scene, som hun synligt har sat pris på i takt med de stigende problemer i regeringsførelsen herhjemme.