Moderaterne har mistet halvdelen af vælgerne siden folketingsvalget: "Det er ikke sikkert, bunden er nået"

Den seneste måneds uro i Moderaternes partisekretariatet på Christiansborg har for alvor sat skub i den vælgerflugt, der har martret partiet i snart to år.
Regeringspartiet har nemlig mistet omtrent halvdelen af de vælgere, der satte kryds ved liste M ved folketingsvalget i november 2022.
I alt har mere end 175.000 af Moderaternes støtter søgt andre græsgange siden valget.
Det er ingen hemmelighed, at vi har haft nogle udfordringer i vores sekretariat
Monika Rubin (M)
Politisk ordfører
Det oplyser professor i statskundskab Kasper Møller Hansen på baggrund af et gennemsnit af meningsmålinger for september, som han har udarbejdet for Altinget.
I hans øjne er tilbagegangen entydigt begrundet i den "nedsmeltning, partiet har gennemgået".
"Der er ikke mange, der har lyst til at stemme på et parti, der ikke fungerer organisatorisk og for de mennesker, der er ansat," siger professoren.
Endnu mere bekymrende er det, at "vælgerne siver i alle retninger".
"Nogle er gået til Liberal Alliance, nogle er gået til Venstre og nogle er gået til Radikale. Så man kan ikke bare fokusere på én flanke. Derfor kan det blive svært at få de tabte vælgere tilbage," siger Kasper Møller Hansen.
Konkret er det lille midterparti faldet til 4,3 procent af stemmerne og otte mandater. Partiet er ikke blevet målt lavere i snittet af meningsmålinger i denne valgperiode.
Ved folketingsvalget fik Lars Løkke Rasmussens dengang nye parti 9,3 procent af stemmerne og 16 mandater.
I gennemsnittet af meningsmålinger for august stod Moderaterne til 6,3 procent af stemmerne.
Græd på arbejdet
Krisen i Moderaterne har hærget, siden det i slutningen af august kom frem i BT, at en række medarbejdere har sendt en indberetning til Arbejdstilsynet, hvor de beskriver sexisme, mobning og en ledelse, der ikke håndterer problemer.
Få dage efter valgte folketingsmedlemmet Jeppe Søe at melde sig ud af partiet. Det skyldtes blandt andet, partitoppen afviste hans forslag om at nedsætte en uvildig advokatundersøgelse af hele sagen.
Siden har Arbejdstilsynet i en rapport beskrevet, at flere ansatte i Moderaterne har "været bange og kede af det," og at "flere har oplevet kolleger, der græd på arbejdet".
På den baggrund valgte Moderaterne at tilbyde en frivillig fratrædelse til alle ansatte i partiets politiske sekretariat.
Syv personer valgte at sige ja. De sidste tre blev efterfølgende fyret på gråt papir.
Kort efter sagde partisekretær Kirsten Munch Andersen selv op.
Den tidligere chef i den politiske afdeling, Caroline Stage, blev – få dage inden de første kritiske historier i medierne – udnævnt som ny digitaliseringsminister.
Moderaterne: Vi har haft udfordringer
Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, deler Kasper Møller Hansens vurdering af årsagen til partiets dårlige meningsmålinger.
"Det er ingen hemmelighed, at vi har haft nogle udfordringer i vores sekretariat. Det er også det, der nu sætter sig i meningsmålingerne. Alt andet ville være mærkeligt," siger hun.
Den politiske ordfører påpeger, at partiet tidligere har lægget dårligt i målingerne. Derfor er hun sikker på, at skuden kan vendes også denne gang.
"Frem mod folketingsvalget lå vi også tæt på spærregrænsen. Men sådan endte det jo ikke med at gå ved valget. Så jeg er sikker på, at det nok skal vende, når vi igen får mulighed for at tale om politik," siger Monika Rubin.
Ved folketingsvalget i november 2022 fik Moderaterne 327.699 af stemmerne.
Dermed svarer nedgangen fra 9,3 procent af stemmerne til 4,3 procent af stemmerne til 175.739 vælgere.
Det oplyser Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, til Altinget.
"Beregningen er ikke korrigeret for de små ændringer, der løbende er i vælgerkorpset, men det vidner om at det er et betydeligt antal vælgere, som har forladt partiet siden valget," oplyser han til Altinget.
Din nu tidligere partifælle Jeppe Søe har kritiseret, at I ikke endte med at overleverede håndtering af sagen til ekstern organisation. Er det ikke vejen frem, hvis I skal vise vælgerene, at I tager problemerne meget seriøst?
"De ting, vi har iværksat, viser, at vi tager det her meget seriøst," siger Monika Rubin.
Hun henviser til, at Moderaterne har besluttet at hyre en ekstern erhvervspsykolog og igangsætte en whistleblowerordning.
Mange har fremhævet den tidligere chef for den politiske afdeling, Caroline Stage, som én der har et medansvar for problemerne. Begik Lars Løkke Rasmussen en fejl, da han gjorde hende til minister?
"Jeg prøver at se fremad nu. Men jeg bakker fuldt op om Caroline Stage og den proces, der er sat i gang," siger Monika Rubin.
Hvordan vil I vende skuden og overbevise jeres vælgere om at vende hjem?
"Vi skal snakke politik og minde danskerne om, at det er vigtigt, at vi har et parti som Moderaterne, der prøver at samle i stedet for at splitte".
Monika Rubin fæstner også sin lid til effekten af de kommende reformer af sundhedsvæsnet og ungdomsuddannelserne, som regeringen skal forhandle på plads med Folketinget i løbet af efteråret.
"Det har været svært for os at tale om politik, når der er så meget andet, der har fyldt. Når der kommer styr på det andet, så bliver det også nemmere for os at minde vælgerne om, hvad vi står for," siger hun.
Ingen Løkke, intet parti
Kasper Møller Hansen tvivler på, at alene politiske resultater kan vende skuden for Moderaterne.
Han påpeger, at partiet tog sit første permanente dyk i målingerne, da det kom frem, at partiets nu forhenværende folketingsmedlem Mike Fonseca havde et forhold til en 15-årig.
"Nu er partiet faldet endnu et hak ned. Det er skandalerne, der har tegnet tilbagegangen, og det er svært at vinde det tabte tilbage på ren politik," siger Kasper Møller Hansen og uddyber:
Politiske resultater kan mange tage æren for. Men skandaler rammer kun det enkelte parti.
Kasper Møller Hansen
Professor i Statskundskab på KU
"Politiske resultater kan mange tage æren for. Men skandaler rammer kun det enkelte parti," siger han og tilføjer:
"Derfor er det helt afgørende, at Moderaterne får stoppet blødningen. Hvis Lars Løkke Rasmussen ikke formår at lægge låg på sagen og undgå nye skandaler, så er det ikke sikkert, bunden er nået," lyder det.
Netop partiets formand og stifter er i det hele taget uomgængelig, hvis kurven skal knækkes, siger Kasper Møller Hansen.
"Hans personlighed, gennemslagskraft og arbejdsevne kan i sig selv sikre, at partiet kan klare sig igennem ved det næste folketingsvalg. Men uden Lars Løkke Rasmussen er der ikke noget parti".
Vælgerne har sagt nej til SVM
Moderaternes nedtur er også en del af SVM-regeringens vælgerkrise, der efterhånden kan betegnes som en permanent.
Til sammen står Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne til 34,1 procent af stemmerne i snittet af meningsmålinger. Ved valget fik de tre regeringspartier 50,1 procent af stemmerne.
"Det er en tilbagegang, der er historisk i både hastighed og volumen. Det ser ud til, at vælgerne har sagt nej tak til den her regering" siger Kasper Møller Hansen.
Monika Rubin trøster sig ved, at mange vælgere "ikke følger så meget med i politik mellem valgene".
"Men det ville da være mærkeligt, hvis vi ikke tænkte over, hvad søren grunden er til det her," siger hun.
Hvad er dit eget bud på, at vælgerne dumper den midterregering, der er fundamentet for hele Moderaternes politiske tænkning?
"Der er et opbrud i dansk politik. Vi er ikke vant til regeringer over midten i Danmark. Så det skal vi vende os til," siger Monika Rubin.
Hvad vil I gøre for at overbevise danskerne om, at vi fortsat skal have regering over midten efter næste valg?
"Vi skal lave god politik, der gør en forskel for danskerne. Det er det vigtigste".
Kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger Voxmeter for Ritzau, Verian for Berlingske og Epinion for DR og Altinget gennemført i seneste måned.
I alt er der 5.699 med i opgørelsen (fraregnet ved ikke-svar). Ændringer er beregnet som summen af den absolutte forskel i partier tilslutning fra det forrige snit divideret med to. Dvs. hvor mange procentpoint, der skal flyttes, for at få det nye snit.
Den maksimale statistiske usikkerhed er +/- 1,03 procentpoint (dvs. 95 procent konfidensinterval for den største procentsats i den første tabel, her tilslutningen for Socialdemokratiet).
Snittet er et kvalitetsvejet gennemsnit af seneste uges meningsmålinger. Dvs. at der tages højde for hvor præcise institutterne normalt rammer valgresultatet og deres løbende stabilitet (både internt og eksternt). På den måde, hvis et instituts målinger svinger meget fra måling til måling både i forhold til egne tidligere målinger og andres institutters målinger, vægtes målingen ned i snittet modsat andre, som vægtes op.
Desuden er institutternes målinger standardiseret, så alle opstillingsberettigede partier og "andre" er med i beregningerne. Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med, at det op til valget ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger.
Snittet kan citeres som "professor Kasper Møller Hansen for Altinget".
Omtalte personer
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen vil lade mandaternes logik tale
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen



































