Debat

Morten Jarlbæk: Er du på vej på ferie, så tikker der nok en ny høring ind

Flere ugers høringsfrist er ikke meget værd, hvis høringer sendes ud lige inden sommerferien, og en nøglemedarbejder eller ekspert på området er væk. Vi bør tænke mere i arbejdsdage end kalenderdage og tage høringer mere seriøst, skriver Morten Jarlbæk Pedersen.

Det omfattende arbejde med høringsvar er afgørende for sikre reglers kvalitet, hvorfor det må og skal tages mere seriøst, skriver Morten Jarlbæk. Her høring i Fællessalen (arkivfoto).
Det omfattende arbejde med høringsvar er afgørende for sikre reglers kvalitet, hvorfor det må og skal tages mere seriøst, skriver Morten Jarlbæk. Her høring i Fællessalen (arkivfoto).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Morten Jarlbæk Pedersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regler er ikke bare regler. Nogle gange er de til at forstå og nemme at få til at passe ind i virkeligheden og dagligdagen. Andre gange skal man slå knuder på både virkelighed og dagligdag for at finde logikken.

Det sidste er ikke sjovt eller sundt for hverken dig, mig og samfundsøkonomien. Derfor er det vigtigt, at man fra politisk side tænker sig grundigt om, inden man skovler flere regler ud i et i forvejen tæt reguleret samfund.

Derfor opfandt man høringssvarene – Slotsholmens genvej til en ekstra gennemlæsning af alle detaljerne. Høringssvarene sikrer, at forslag til nye regler får et syrebad blandt de aktører og organisationer, der bliver ramt af dem. Dette syrebad er den måske væsentligste kilde til kvalitets- og virkelighedskontrol af de mange nye regler, der løbende rammer både dig og mig, virksomheder og tilfældige forbipasserende.

Men når man skal gennemgå et lovforslag på et par hundrede sider, skal der være tid til det – syren skal have tid for at virke. Derfor findes en tommelfingerregel om, at der gerne skal være mindst fire ugers høringsfrist. Så er der tid til, at Dansk Erhverv, EjendomDanmark, Cyklistforbundet, 3F, Ældre Sagen, Concito og alle andre alle kan nå at kigge ministeriernes fikse formuleringer efter i sømmene.

Det handler ikke om kalenderdage

Set over tid er høringsfristerne heldigvis blevet længere, selvom man i nyere tid kan spore en lidt uheldig tendens for eksempel på skatteområdet.

Men det handler ikke om kalenderdage; det handler om arbejdstid. Høringer, der sendes ud lige op til for eksempel ferier, kan snildt have en høringsfrist, der på kalenderen er fire uger lang, samtidig med at det reelt er umuligt for høringsparterne at nå i mål med de grundige kommentarer, der kan gøre en forskel for lovkvaliteten.

Men sender man flere høringer ud lige op til weekender og ferier? For at svare på det spørgsmål har jeg kigget på samtlige de cirka 13.200 høringer, der i perioden 2005 til 2021 er offentliggjort på ministeriernes høringsportal.

Fredag er høringsdag

Næsten 23 procent af de 13.200 høringer er fredagshøringer. Til gengæld er man lidt mere tilbageholdende med at sende høringer ud midt på ugen – kun cirka 18 procent af høringerne sendes ud om onsdagen.

Indlægget fortsætter efter grafikken.

Er denne forskel stor? Måske – men det er tydeligt, at der ér en forskel. Så sidder du og venter på at få et længe ventet lovforslag i høring, skal du måske være lidt mere på stikkerne om fredagen.

At en høring kommer op til en weekend, er næppe problematisk i sig selv. Men det bliver problematisk, hvis høringen samtidig har en kritisk kort frist.

Eksplosiv stigning lige før sommerferien

Og mens weekender ofte er håndterbare størrelser, ser det anderledes ud med ferier. Her er der både tale om længere, sammenhængende fraværsperioder og samtidig fraværsperioder, hvor det må forventes, at nøglemedarbejderne er mindre tilgængelige end i weekender. Og det manglede i øvrigt også bare, skulle jeg mene.

Derfor er det også uheldigt, at der er en tendens til at sende høringer ud op til ferier. Det ses tydeligt, når man fordeler alle de 13.200 høringer efter ugenumre.

Indlægget fortsætter efter grafikken.

Særligt to ting falder i øjnene, når vi på denne måde opgør Slotsholmens årsrytme. For det første at lovproduktionen er langt mere ihærdig om efteråret end om foråret. Toppen nås i uge 46 i midten af november eller sådan. For det andet at nogle ferier træder tydeligt frem.

Mest tydelig er sommerferien. Der kommer næsten ingen høringer i ugerne 29, 30, 31 og 32. Det er på ingen måder overraskende, da embedsfolk jo også har ret til sommerferie. Til gengæld sker der en eksplosiv stigning i antallet af høringer lige før sommerferien.

Der er mange flere høringer i uge 28 sammenlignet med ugerne – endda månederne – før. Ja, uge 28 er gennemsnitligt betragtet den tredje mest populære uge at udsende høringer i, kun svagt overgået af den travle uge 46 og ugen lige op til juleferien.

Og det er den næste ferie, vi tydeligt kan identificere: Juleferien. Niveauet for antallet af høringer er højt i efteråret, men alligevel er det klart, at skrivebordene i ministerierne skal ryddes op til jul. Og det får antallet af høringer til at vokse voldsomt i uge 50, når man sammenligner med de foregående uger.

Til sidst kan man også se efterårsferien og måske også svagt vinterferien. Ikke så tydeligt som de to store ferier, men alligevel.

Høringer op til ferier udfordrer systemet

Denne tendens er udfordrende. En fireugers høringsfrist er ikke meget værd, hvis den nøglemedarbejder, der er ekspert på høringens område, er væk meget af tiden. Og det må man forvente, når man sender høringer ud lige op til ferien.

Et godt eksempel er arbejdet med den nye lejelov – eller det vil sige: sammenskrivningen af de to lejelove, der er. Dette lovforslag på cirka 900 sider blev først sendt i høring fredag i uge 25 i 2020.

Hvis man vil tage høringsarbejdet seriøst, skal man blive bedre til at planlægge høringsprocessen, ligesom man skal tillade længere frister, når man sender ud op til ferier.

Morten Jarlbæk Pedersen
Medlem, evalueringspanelet vedr. høringssvar, seniorrådgiver, EjendomDanmark

At sende en høring ud i uge 25 er ikke lige så kritisk som at gøre det i uge 28, men høringsparterne måtte bede om forlængelse af den oprindeligt fastlagte høringsfrist grundet sommerferien og høringens omfang.

Da man ved juletid 2020 sendte den sammenskrevne lejelov i endnu en høring, gentog billedet sig fuldkommen. Denne høring blev sendt ud onsdag 23. december med frist i slutningen af januar, og også her måtte parterne bede om fristforlængelse. Heldigvis lyttede ministeriet begge gange.

Et andet godt eksempel er arbejdet med EU’s såkaldte ”fit for 55”-pakke. Her er tale om et gigantisk lovkompleks, der skal gøre EU mere klimavenlig.

EU-høringer har generelt en kortere frist end andre høringer. Den officielle forklaring herpå er, at høringen skal bruges til at fastlægge regeringens holdning til EU-udspillet, og at der derfor er flere led i kæden og også en EU-frist at tage højde for.

Det tager tid, som altså ryger fra høringsfristen. Men dette gigantiske udspil – 15 separate høringer – blev sendt ud 14. og 15. juli med frist den anden uge af august. Altså en kæmpehøring af forslag med vidtrækkende betydning sendt ud i uge 28 med frist i uge 32.

Et tredje godt eksempel er den ændring af fødevareloven, der blev sendt i høring 28. juni 2021 med frist 30. juli 2021. Altså en frist, der løb fra uge 26 til uge 30.

Tag høringsarbejdet seriøst

Ingen af de beskrevne tendenser er sådan set overraskende. Men det understreger det væsentlige i, at man som høringspart forstår centraladministrationens arbejds- og årsrytme.

Og set fra et almindelig menneskeligt synspunkt er det vel heller ikke overraskende, at de ansatte i embedsapparatet gerne vil have "ryddet bordet" inden weekender og ferier. Det skal man som høringspart være forberedt på.

Omvendt skal man i centraladministrationen også være bevidst herom. Hvis man vil tage høringsarbejdet seriøst, skal man derfor blive bedre til at planlægge høringsprocessen, ligesom man skal tillade længere frister, når man sender ud op til ferier. Man skal tænke mere i "arbejdsdage" end "kalenderdage".

Der bliver i Danmark årligt sendt langt over 4.000 høringssvar til nye love – dertil kommer alt det, der bliver skrevet til bekendtgørelser og alt det andet, der flyder i lind strøm ud fra Slotsholmens regelmaskineri. Dette omfattende arbejde er afgørende for sikre reglernes kvalitet, hvorfor det må og skal tages (mere) seriøst.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Jarlbæk Pedersen

Fhv. chefrådgiver, EjendomDanmark, analysechef, DSK, medlem, evalueringspanelet vedrørende høringssvar
cand.scient.pol (Københavns Uni. 2011), ph.d. statskundskab (Københavns Uni. 2017)

0:000:00