
Efter tre år hos Fonden Kunsthal Spritten overtager Mads Damsbo posten som slotschef på Christiansborg Slot.
Det oplyser Nationalmuseet i en pressemeddelelse.
”Jeg er glad for, at vi har været i stand til at tiltrække en så erfaren kapacitet til et af vores store besøgssteder. Mads har betydelig ledelseserfaring og har ledet mange forskellige faggrupper,” siger Nationalmuseets vicedirektør med ansvar for Museer og Slotte, Henriette Povlsen.
Mads Damsbo er tidligere direktør på Gl. Holtegård, Kunstmuseum Brandts og nuværende direktør for Kunsthal Spritten i Aalborg.
”Christiansborg Slot er et mytisk sted, der forbinder virkelighedens magtcentrum med kunsten og fiktionens talløse forestillinger om tilværelsen bag de tykke mure. Stedet har fyldt meget fagligt i min bevidsthed, og jeg glæder mig meget til at tiltræde som slotschef på Christiansborg Slot,” fortæller Damsbo, der starter på slottet torsdag 1. juni.
Mads Damsbo er mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han overtager rollen som slotschef fra Erik Als, der går på pension.
Christiansborg Slot blev sidste år besøgt af mere end 426.000 gæster.
Omtalte personer
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde







































