
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Det har været nogle hårde uger for de mange danskere, som har levet i troen på USA som vores tætteste allierede og nærmeste ven. Trumps trusler om et militært angreb og økonomiske krigsførelse, hvis vi ikke gør, som han siger, underminerer barnetroen, i en grad som man ikke vil unde selv sin værste fjende.
Det kan næsten sammenlignes med den vantro, der var i øjnene på partitro kommunister, da Berlin-muren faldt i 1989. Måske ikke en helt fair sammenligning, men alligevel: Når selv Søren Espersen overvejer at melde afbud til årets Rebild-fest på grund af Donald Trump, så er det alvorligt.
Reaktionen hos det danske etablissement har været sært passiv. Jo, diplomatiet har arbejdet på højtryk for at afbøde de værste skader. Og statsministeren har været på en europæisk rundrejse for at søge støtte fra de europæiske kolleger. Alt sammen helt fint.
Indsigt
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
































