Nordiske socialdemokrater vil sikre grøn omstilling uden gule veste

"Politik handler også om magt og om, at vi tror, at vi er bedre til at bruge den end andre. Hvad er egentlig vores svar på, hvorfor man skal stemme på os, hvis man går op i klimaet, i stedet for dem, som er grønnere?"

Spørgsmålet blev stillet af klimaminister Dan Jørgensen (S) til en indviet forsamling på Marienborg i onsdags.

Her var spidser fra de nordiske socialdemokratier og fagbevægelse samlet til topmøde i arbejderbevægelsens nordiske samarbejdskomité (SAMAK) for at finde et samlet nordisk, socialdemokratisk svar på klimakrisen.

Tre socialdemokratiske regeringer i Norden (Danmark, Sverige og Finland, red.) giver ifølge den danske statsminister momentum for at sætte en fælles kurs.

Hvis ikke vi opnår en social balance i klimaindsatsen, er det den direkte vej til demonstrationer og gule veste.

Jonas Gahr Støre
Fmd. Arbeiterpartiet, Norge

"Vi må insistere på, at vi løser klimakrisen, samtidig med at vi har høj konkurrenceevne, høj beskæftigelse, lav arbejdsløshed og lav ulighed," lød budskabet fra Mette Frederiksen (S), som onsdag overtog formandskabet i SAMAK.

Retfærdig omstilling
Som for at understrege opgavens vigtighed var SAMAK-mødet for første gang dedikeret til ét politisk tema – og var i samme ånd omdøbt fra årsmøde til topmøde.

For at finde det særlige nordiske svar på tidens største udfordring må man ifølge Mette Frederiksen gribe tilbage til det klassiske socialdemokratiske dna: at sikre balance mellem retfærdighed og ansvarlighed.

Det danske reduktionsmål på 70 procents CO2 i 2030 og de ligeledes høje ambitioner i de øvrige nordiske lande kan hurtigt ramme muren, hvis den grønne omstilling får social slagside.

Grøn omstilling er derfor i arbejderbevægelsens terminologi omdøbt til "retfærdig omstilling".

"Vi er nødt til at sikre, at den omstilling, der skal til, sker på retfærdig vis og ikke vender den tunge ende nedad," siger FH-formand Lizette Risgaard.

Social ubalance er den direkte vej til gule veste
Ingen af de nordiske socialdemokrater og fagbosser levner tvivl om, at en ambitiøs grøn omstilling er det ansvarlige valg.

Men hvis den massive udgift, som omstillingen utvivlsomt kræver, hentes gennem flade skatter og afgifter, som vil slå hårdere for den fattigste del af befolkningen, ryger opbakningen til klimakampen.

"Hvis ikke vi opnår en social balance i klimaindsatsen, er det den direkte vej til demonstrationer og gule veste," sagde Jonas Gahr Støre, formand for Arbeiderpartiet i Norge.

Selv om De Gule Veste i 2018 gik på gaden med en bred vifte af frustrationer over det politiske system, var det præsident Macrons bebudede afgiftsforhøjelser på energi og brændstof, som blev katalysatoren for de største sociale uroligheder i nyere fransk historie.

Den udvikling vil de nordiske socialdemokrater for alt i verden undgå.

"Hvis enkeltgrupper, socialt eller på arbejdsmarkedet står udenfor, slipper vi de samme kræfter løs," sagde Jonas Gahr Støre.

Køb en Tesla, og kom hurtigt på job
Om end i mindre skala har de norske socialdemokrater allerede udfordringen inde på livet. Når de ved valget i 2021 håber at generobre regeringsmagten, vil de formentlig også skulle slås om stemmer med 'Folkeaksjonen Nei til mer bompenger'.

Protestpartiet, som i folkemunde bare hedder "Bom-partiet", er opstået som reaktion på de vejafgifter, som gennem elektronisk registrering automatisk pålægges billister i de større norske byer. Ved kommunalvalget sidste år fik partiet 17 procent af stemmerne i Bergen og 5-10 procent i mange andre kommuner.

De norske socialdemokrater har været i opposition siden 2013. Balancen mellem velfærd og klima kan blive afgørende, når Jonas Gahr Støre skal forsøge at generobre Stortinget i 2021.

Norge er samtidig kendt for særlige vognbaner til elbiler, hvor borgere med råd til en Tesla kan komme hurtigt gennem trafikken, mens den enlige mor i en gammel dieselbil pænt må vente i kø.

"Klima må ikke blive et eliteprojekt. Det må ikke blive et projekt, som deler land og by. Det skal være et fælles projekt," sagde Jonas Gahr Støre.

Grønne ngo'er med religiøse undertoner
Også den finske S-formand og tidligere statsminister Antti Rinne har lært lektien. Selv om det var en arbejdskonflikt i postvæsenet, som i december tvang ham til at opløse sin regering, har han tidligere indkasseret en vælgerlussing, fordi oppositionen - ifølge ham selv - lykkedes med at overbevise vælgerne om, at det var socialdemokratisk politik at forbyde forbrændingsmotorer og gøre Finland til et kødfrit samfund.

"Vi er ambitiøse på klimaets vegne, og vi er klar til at gøre, hvad det kræver i Norden. Men vi skal huske, at vi også skal kunne engagere helt almindelige mennesker," sagde han.

Partiledere fra de nordiske socialdemokratier var samlet på Marienborg. Fra venstre Jonas Gahr Støre, Norge, Mette Frederiksen, Stefan Löhven, statsminister i Sverige, Gro Harlem Brundtland, tidligere norsk statsminister og nu særlig klimaudsending for FN, Antti Rinne, Finland, Logi Einarsson, Island, Camilla Gunell, partiformand Åland og Aksel V. Johannesen, partiformand Færøerne.

Claus Kragh er europaredaktør på Ugebrevet Mandag Morgen og har i mange år dækket klimapolitik på tværs af Europa.

"Problemet for socialdemokraterne er jo, at de er oppe imod nogle grønne ngo'er, som har næsten religiøse undertoner. Og i en dansk kontekst hersker der næppe tvivl om, at der hos Alternativet og Radikale hersker en opfattelse af, at hensynet til klimaet kommer forud for hensynet til økonomisk lighed," siger han.

Men selv om Macron nok helst havde været fri, har De Gule Veste været held i uheld, vurderer Claus Kragh.

"De Gule Veste har jo sat en fed streg under, at det her er eksplosivt. Hvis du insisterer for hårdt på den grønne omstilling og ikke tager de nødvendige sociale hensyn, kan du skabe en uro, som fuldstændig kortslutter dit politiske råderum. Det er den balance, som socialdemokraterne forsøger at navigere i," siger han.

Kommissær: Norden kan vise vejen
Beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit gæstede også topmødet på Marienborg. Ifølge den belgiske socialist rimer de nordiske socialdemokraters klimavision i store træk med den grønne klimapagt, som skal gøre EU CO2-neutralt senest i 2050.

Alligevel tror han, at de nordiske lande kan spille en særlig rolle.

"De nordiske lande er meget langt foran i forhold til alle mulige former for klimaløsninger. Løsningen skal være global, men de nordiske lande kæmper meget målrettet, og jeg tror, at de har potentialet til at vise os andre vejen," siger han.

Den rørende socialdemokratiske enighed om et balanceret svar på klimakrisen blev udfordret af Gro Harlem Brundtland. "Det er ikke alltid løsningen ligger i midten. Af og til må man pege fremad på ting, som er nye og anderledes," sagde den tidligere statsminister, som i 1987 lagde navn til 'Brundtlandsrapporten', og dermed blev foregangskvinde for klimakampen, længe før den reelt var opfundet. 80-årige Brundtland er i dag en af de tre særlige klimaudsendinge for FN.

Men hvis klimaløsningerne i lighedens navn ikke må findes i skatter og afgifter, som skaber adfærdsændringer, hvordan skal vi så indfri de tårnhøje reduktionsmål?

"Vi har ikke alle svarene, for en del af svaret ligger i den teknologi, vi slet ikke har udviklet endnu," lød det fra Mette Frederiksen på topmødet, hvor hun efterlyste tættere samarbejde om forskning og innovation på klimaområdet mellem de nordiske lande.

DSU: Øget offentlig gæld er eneste udvej
Men ikke alle i de socialdemokratiske geledder er tilfredse med de manglende svar.

DSU-formand Frederik Vad Nielsen efterlyser konkret opfølgning fra moderpartiet på de ambitiøse klimamål.

"Jeg synes, at alle de nordiske socialdemokratier træder lidt vande i øjeblikket. Det er, som om alle venter på, at nogen andre skal tage stilling til, hvordan man tager det første skridt," siger han. 

DSU-formanden understreger, at der lige nu er et vindue på to-tre år til at handle, hvis ændringerne skal nå at have effekt.

"Klimaloven er fin, men jeg er bekymret for klimahandlingsplanen," siger han.

Handler vi ikke på klimakrisen nu, efterlader vi den næste generation i apati, sagde Mette Frederiksen. Men både den danske regering og de øvrige nordiske socialdemokratier træder vande i klimapolitikken, mener DSU-formand Frederik Vad Nielsen, som efterlyser handling frem for snak.

De socialdemokratiske ungdomsorganisationer i Norden foreslår i fællesskab en New Green Deal i Europa, som baserer sig på øget offentlig gældsætning.

"Man kommer ikke uden om engangsinvesteringer til et absurd højt beløb, og det er ikke noget, der kan klares på en finanslov. Der er hverken folkelig opbakning til at øge skatten eller at erodere velfærdssamfundet. Derfor er der ingen vej uden om at låne pengene," siger Frederik Vad Nielsen.

Et klimaproblem er værre end et gældsproblem, og risikoen ved ikke at handle er, at man ender i en velfærds- eller klimadiskussion, mener DSU-formanden.

"Det betyder, at alle de mennesker, vi taler for, bliver ladt i stikken. Så risikerer vi at miste den folkelige opbakning til klimaprojektet. Velfærd eller klima er den direkte vej til de danske gule veste. Og jeg synes, vi skal fastholde, at gule veste er noget, der sidder på skolepatruljer, og ikke på vrede arbejdere," siger Frederik Vad Nielsen.