Ny EU-rapport retter søgelyset mod svingdørslobbyismen i Danmark

Der er en række eksempler på tidligere ministre og topembedsmænd, som i de seneste år er skiftet direkte fra Slotsholmen til private topposter. Det kan "potentielt medføre interessekonflikter," påpeger EU-Kommissionen.

Placeholder image
Tidligere energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er et af eksemplerne i rapporten på svingdørslobbyisme i Danmark. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Tidligere klimaminister Lars Christian Lilleholt og tidligere forsvarschef Bjørn Bisserup bliver begge nævnt som eksempler på udbredt svingdørslobbyisme i Danmark i EU-Kommissionens nye retsstatsrapport.

Danmark har modsat EU-systemet og mange andre lande hverken en karensperiode for politikere, ministre og langt de fleste offentlige ansatte eller et obligatorisk lobbyregister for alle. Derfor kan man frit skifte fra centraladministrationen og private organisationer eller virksomheder, forklarer professor Anne Rasmussen, der forsker i svingdørslobbyisme ved Københavns Universitet.

Jeg vil da kun opfordre til og håbe på, at der er endnu flere virksomheder, der vil drage nytte af at bruge kompetencer og erfaring, der ligger hos tidligere ministre

Lars Christian Lilleholt (V), medlem af Folketinget og forhenværende klimaminister

"Danmark skiller sig ud ved, at vi har ufatteligt lidt regulering sammenlignet med EU-systemet selv, hvor der for eksempel er meget klare regler for karensperioder for kommissærer," siger hun.

Anne Rasmussen har samme dag, som EU-rapporten landede, udgivet en ny undersøgelse om svingdørsfænomenet sammen med Nicholas Buhmann-Holmes og Benjamin Egerod.

Rapporten viser, at mere end en tredjedel af alle danske ministre og departementschefer, der sad på deres poster mellem 2009 og 2019, får private jobs inden for samme år, som de stopper i det politiske system.

Tidligere minister håber, at flere vil bruge svingdøren

Lars Christian Lilleholt (V), der var klima,- energi- og forsyningsminister fra 2015 til 2019, var én af de ministre, der hurtigt takkede ja et privat job inden for sit ressortområde, da han tiltrådte bestyrelsen hos affaldskoncernen Marius Pedersen under en uge efter, at han havde været minister.

Det er udelukkende positivt, at erhvervslivet kan få gavn af de evner, som tidligere ministre og folketingsmedlemmer har opbygget, mener han.

"Jeg vil da kun opfordre til og håbe på, at der er endnu flere virksomheder, der vil drage nytte af at bruge kompetencer og erfaring, der ligger hos tidligere ministre, folketingsmedlemmer og andre – eksempelvis i bestyrelsesarbejde," siger Lars Christian Lilleholt.

Danmark er jo et af de lande i EU, der har mindst regulering af svingdøre generelt. Kan du se en problemstilling i det?

"Nej, jeg kan ikke se nogen problemstilling. Tværtimod glæder det mig, at erhvervslivet kan gøre nytte af nogle de kompetencer, man har, og at man dermed kan bidrage til vækst og udvikling i Danmark".

Også Bjørn Bisserup afviser, at hans jobskifte skulle være problematisk. Bisserup tiltrådte som rådgiver hos konsulentfirmaet Rud Pedersen i 2020 efter at have været forsvarschef siden 2017.

"Jeg overholder sådan set reglerne. Hvis de regler skal ændres – sådan at der var nogle regler, der forhindrede, at man gik fra det offentlige ud i det private – så er det en sag, som arbejdsgiverne og politikerne må tage sig af," siger Bjørn Bisserup.

Du har ikke selv oplevet, at der kunne være en interessekonflikt?

"Nej, det har jeg ikke, fordi jeg selvfølgelig har levet op til den tavshedspligt, jeg har, ligesom jeg også har en loyalitetsforpligtelse over for min tidligere arbejdsgiver. Den overholder jeg selvfølgelig, og hvis man gør det, så synes jeg ikke, at der er noget problem".

Vil møde modstand i systemet

Ud over at henvise direkte til Lars Christian Lilleholt og Bjørn Bisserup nævner EU-rapporten blandt andet, at "fraværet af regler efter ansættelsen og afkølingsperioder for ministrene forbliver uadresseret på trods af flere eksempel på svingdøre".

Fakta

Eksempler på svingdøre i Danmark:

  • Karen Hækkerup forlod i 2014 jobbet som justitsminister for at blive direktør i Landbrug & Fødevarer, kort efter at hun havde været fødevareminister
  • David Hellemann gik i 2014 fra at være departementschef i Finansministeriet til at blive direktør for Nordea i Danmark
  • Brian Mikkelsen stoppede som erhvervsminister i 2018 for at blive direktør for Dansk Erhverv
  • Bjarne Corydon fik i 2015 en toppost i konsulentfirmaet McKinsey – som Finansministeriet havde hyret til en række opgaver i hans tid som minister – samme år, som han stoppede som finansminister
  • Karsten Dybvad blev administrerende direktør i Dansk Industri i 2010 efter fem år som departementschef i Statsministeriet
  • Martin Præstegaard gik i 2019 fra at være departementschef i Finansministeriet til at blive direktør i Danmarks største pensionsselskab, ATP
  • Jakob Axel Nielsen blev i 2010 direktør i Aleris Privathospitaler, samme år som han stoppede som sundhedsminister
  • Gitte Lillelund-Bech var forsvarsminister frem til 2011 og trådte i 2013 ud af Folketinget for at blive lobbyist i firmaet Advice, der arbejdede på at sælge jetfly til den danske stat
  • Henrik Sass Larsen blev i 2020 direktør i brancheorganisation for venture- og kapitalfonde, DVCA, efter at han tidligere havde været erhvervsminister
  • Lars Christian Lilleholt fik plads i bestyrelsen hos affaldskoncernen Marius Pedersen under en uge efter, at han stoppede som energi-, klima- og forsyningsminister
  • Bjørn Bisserup blev i 2020 rådgiver hos konsulentfirmaet Rud Pedersen efter at have været forsvarschef siden 2017.

Kilder: Appendix S1 og Rule of Law-rapport

Derudover henviser EU-Kommissionen til en rapport fra antikorruptionsorganisationen Greco fra 2019, der konkluderer, at regulering af "svingdørsfænomenet kunne forebygge potentielle risici for interessekonflikter og misbrug af information knyttet til denne praksis".

Men selvom EU-Kommissionen med den nye rapport retter søgelyset mod svingdørslobbyismen i Danmark, betyder det ikke, at det vil føre til politisk handling, vurderer professor Anne Rasmussen:

Noget kunne tyde på, at der kunne være en eller anden form for gevinst i at ansætte folk, der tidligere har været inden for murene

Anne Rasmussen, forsker i svingdørslobbyisme ved Københavns Universitet

"Det kan godt være, at der kommer en øget opmærksomhed på emnet, men jeg tror, at vi er et stykke fra at indført karensperioder for politikere, ministre og topembedsmænd generelt i Danmark. Jeg kan godt forestille mig en vis modstand i systemet".

"Der er mange ting, der kan blive fremhævet på den måde, uden at der nødvendigvis kommer til at ske noget, og det er heller ikke sådan, at jeg som forsker kan dokumentere, at en karensperiode vil virke. Jeg kan bare sige, at vi skiller os ud på hele lobbyområdet ved at have en meget, meget lav grad af regulering," tilføjer hun.

Men selvom der ikke er tung dokumentation for, at en lobbyregulering som karensperioder vil have en effekt i Danmark, er det ikke helt uden grund, at tidligere politikere er eftertragtede hos private virksomheder og organisationer, mener Anne Rasmussen.

"Benjamin Egerod og jeg har lavet et studie på EU-niveau, hvor vi kigger på om de virksomheder og interesseorganisationer, der ansætter tidligere ansatte fra EU-systemet, ser ud til at få en fordel i form af større adgang til møder med EU-Kommissionen efterfølgende," siger hun og tilføjer:

"Og der kan vi faktisk for embedsmændene fra Kommissionen vise en sammenhæng. Så noget kunne tyde på, at der kunne være en eller anden form for gevinst i, at ansætte folk, der tidligere har været inden for murene".

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet, som oplyser, at gruppeformand Leif Lahn Jensen (S) ikke har nogen kommentarer, fordi han holder ferie.

Læs også
 

Omtalte personer

Anne Rasmussen

Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Uni., professor II, Institut for Sammenlignende Politik, Bergen Universitet
MA i Political Economy (University of Essex 1999), BA (Statskundskab), Aarhus Uni. 1997), ph.d. (Københavns Uni. 2006)

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Bjørn Bisserup

Public affairs-rådgiver, Rud Pedersen, fhv. forsvarschef
videregående officersuddannelse (Hærens Officersskole 1988), generalstabskursus (Forsvarsakademiet 1995)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser