Ny forskning: Gennemsnit af meningsmålinger er præcise

MENINGSMÅLINGER: Intet tyder på, at meningsmålingerne er blevet dårligere over tid. Faktisk rammer gennemsnit af meningsmålinger meget tæt på valgresultatet, viser ny analyse fra valgforsker.

Valget af Donald Trump. Briternes nej til EU. Dansk Folkeparti markante fremgang ved folketingsvalget i 2015.

Alle eksempler, hvor meningsmålingerne ikke var spot on. Nogle vil sige, de direkte var vildledende. At de ikke kan bruges til noget, som det i november blev debatteret i Presselogen på TV2 NEWS.

Martin Vinæs Larsen deler ikke den opfattelse.

Han er ph.d.-studerende ved statskundskab i København, og han har i sin forskning set indgående på, hvordan meningsmålingerne klarer sig. Konkret har han set på Risbjergs gennemsnit af meningsmålinger i forhold til at ramme valgresultatet i Danmark helt tilbage til 1990.

Og konklusionen er klar: gennemsnit af meningsmålinger rammer ret præcist det danske valgresultat, og der er ikke noget som tyder på, at meningsmålingerne pludselig er blevet dårligere.

”Min opgørelse viser, at det varierer lidt, hvor godt gennemsnittet af meningsmålinger rammer valgresultatet, men der er ikke nogen systematik i, at de skulle være blevet dårligere over tid,” siger Martin Vinæs Larsen.

En solid indikator
Der har været en del kritik af meningsmålinger. Kan man overhovedet bruge meningsmålinger til noget i Danmark?

”Såfremt man gerne vil vide, hvad valgresultatet bliver, så er gennemsnittet af målingerne lige op til folketingsvalget en utrolig god indikator. I de fleste tilfælde er afvigelsen under en procent imellem målingerne og valgresultatet. Så det er langt bedre at have et gennemsnit af meningsmålingerne end kun at have det gamle valgresultat at orientere sig efter.”

Hvorfor ser du på gennemsnit af meningsmålinger?

”Vi ved fra andre undersøgelser, at gennemsnit er bedre end enkeltmålinger. Der er flere respondenter, men også fordi hvert institut kan have tilfældige vægte, som kan give tilfældige fejl. Det vil blive udlignet, når man tager et gennemsnit af meningsmålinger. Hvis man har et institut, som for eksempel overvurderer Socialdemokraterne lidt på grund af sine vægte, og et andet, som undervurderer, så vil et gennemsnit typisk ramme ret præcist.”

Det skal du være opmærksom på
Er der noget man skal være opmærksom på, når man bruger meningsmålinger?

”Man skal være opmærksom på, at der er en statistisk usikkerhed. Og så skal man holde øje med, om der systematisk er en vælgergruppe, som institutterne har vanskeligere ved at få fat i. Det kunne det godt tyde på, der var ved det seneste valg, hvor målingerne ramte lidt forkert i forhold til Dansk Folkeparti.”

Hvorfor er nogle partier lettere at ramme rigtig end andre?

”Der er grundlæggende to ting, der gør det sværere at ramme: store partier, og partier som rykker meget i vælgeropbakningen mellem valgene. Institutterne vægter efter, hvor godt et parti klarede sig ved det seneste valg, og den vægt får mindre værdi, hvis et parti pludselig får meget større eller meget mindre opbakning. De store partier er lette at konstatere som store, men de er vanskeligere at ramme helt præcis.”

Problemer med S og DF
Din forskning viser, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne volder institutterne særligt store problemer. På hvilken måde?

”Generelt har institutterne problemer med store partier, og partier, hvor opbakningen ændrer sig meget mellem valgene. Men det, som har været med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, er, at institutterne ikke bare rammer lidt upræcist – de gør det også i en speciel retning: de undervurderer dem. På tværs af alle valgene siden 1990, så har institutterne skudt de to partier for lavt. Man har talt om, at der er en norm med, at man ikke vil indrømme, man stemmer på Dansk Folkeparti, men det er nok lidt sværere at hævde det samme om Socialdemokraterne. Det tyder nok mere på, at der er en bestemt gruppe vælgere, som man har rigtig svært ved at få fat i.”

Hvad er det for en vælgergruppe?

”Man ved, at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i høj grad trækker på samme vælgergrupper. At mange af dem, som stemte på Socialdemokratiet i 1990’erne, de stemmer nu på Dansk Folkeparti. Det er typisk lavere uddannede, som bor i provinsbyerne og på vestegnen. Det er en vælgergruppe, som er skeptiske over for EU og flygtninge, men ligger til venstre for midten på den økonomiske politik. Det virker som om, institutterne har svært ved at få dem tilstrækkeligt med i målingerne.”

Godt, men ikke perfekt instrument
Kan meningsmålingsinstitutterne gøre mere for at rette det?

”De gør allerede rigtig meget. Men min opgørelse understreger bare, at de skal have opmærksomhed på, hvordan de kan få folk til at svare ærligt, hvordan de får en endnu bedre stikprøve, og en bedre vægtning. Jeg tror noget af det, de skal kigge mere på er geografisk vægtning: altså være endnu bedre til at vægte efter, hvor folk bor henne,” siger Martin Vinæs Larsen og tilføjer hurtigt:

”Men det overordnede billede er altså, at tager man gennemsnittet af meningsmålingerne, så rammer de meget godt på valgresultatet. Sidste års valg, hvor Dansk Folkeparti blev undervurderet, var den næststørste afvigelse siden 1990. Kun Socialdemokraterne i 1998 havde institutterne større problemer med. Men på trods af, at DF blev undervurderet, så havde målingerne opfanget, at der var en stor tilstrømning af vælgere til Dansk Folkeparti. Så selv når målingerne er på deres dårligste, så giver de noget brugbar information om, hvor vælgerne bevæger sig hen. Meningsmålinger er et godt instrument, men det er ikke et perfekt instrument.”

Forrige artikel Ugens meningsmålinger: Atomkraft, kommunalreform og flertal til rød blok Ugens meningsmålinger: Atomkraft, kommunalreform og flertal til rød blok Næste artikel Danskerne afviser stigende forsvarsbudget Danskerne afviser stigende forsvarsbudget
Mette Frederiksens iltre strateg strøg helt til tops

Mette Frederiksens iltre strateg strøg helt til tops

POLITISK PORTRÆT: Intelligent, strategisk tænkende, politisk engageret, stærk til kommunikation. Men også ilter, hårdhændet, konfliktoptrappende og nærtagende. Det er blot nogle af de begreber, der hæftes på Mette Frederiksens særlige rådgiver Martin Rossen, der har fået en uhørt magtfuld post.