Ny KU-formand: Vi skal være socialkonservative

Jeg synes heller ikke, at Dansk Folkeparti er den mest optimale samarbejdspartner for den regering, vi har nu. Jeg så hellere et regeringssamarbejde, der byggede på Det Radikale Venstre.
Lasse Honoré Rasmussen
Nyvalgt landsformand for Konservativ Ungdom
Det har Konservativ Ungdom diskuteret på deres landsråd:
2008: Genindførelse af dødsstraf som officiel KU-politik
2009: Genindførelse af revselsesretten som officiel KU-politik
2010: Konservativ Ungdom som et anti-DF-parti
Ingen af forslagene blev vedtaget.
Konservativ Ungdom har valgt ny landsformand. Lasse Honoré Rasmussen afløser Rune Kristensen, der har været tre år på posten. Den nye formand lægger op til en mere socialkonservativ linje og mindre provokatorisk stil end sin forgænger.
Den tidligere landsformand Rune Kristensen har flere gange i løbet af sin periode markeret sig som stærkt kritisk over for regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti, hvilket har resulteret i masser af opmærksomhed fra medierne. Til sit sidste landsråd som landsformand for Konservativ Ungdom stillede han et resolutionsforslag til afstemning, som gik på, at Konservativ Ungdom skulle være en anti-DF-organisation.
Efter endt debat på landsrådet, hvor flere medlemmer havde givet udtryk for deres modstand mod resolutionen, konkluderede Rune Kristensen selv, at Konservativ Ungdom egentlig havde opnået det, han ville med forslaget: medieomtale.
Hvorpå han trak resolutionsforslaget tilbage.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen





































