"Øksemanden var så flink"

KAPITEL: Med tilladelse fra Jyllands-Postens Forlag bringer Altinget.dk uddrag af Karen Jespersens og Ralf Pittelkows bog "Islams magt". Afsnittet gør op med myten om, at islamistiske terrorister er marginaliserede mænd uden uddannelse.
Øksemanden, der forsøgte at dræbe tegneren Kurt Westergaard, fik straks varm opbakning fra en fremtrædende mullah i Pakistan.
Øksemanden, der forsøgte at dræbe tegneren Kurt Westergaard, fik straks varm opbakning fra en fremtrædende mullah i Pakistan. Foto: TV 2 NEWS

Nytårsdag 2010 hamrede en 28-årig somalier en økse ind i hoveddøren til tegneren Kurt Westergaards hus. Sekunder senere forfulgte han Kurt Westergaard inde i huset. Han skulle dø, fordi han havde tegnet profeten Muhammed.

Kurt Westergaard undslap med nød og næppe ved at låse sig inde på det sikrede badeværelse, og minutter efter var politiet fremme og anholdt manden.

Mordforsøget udløste bestyrtelse hos danskere i den 28-åriges omgivelser. Flere var uforstående over for, at den stille unge mand med de søde børn kunne lave noget sådant. Øksemanden var da så flink. Typiske avisoverskifter: "Mønsterindvandreren der blev attentatmand". "Øksemand virkede som ydmyg familiefar". "Øksemand hjulpet hjem af ambassade".(23)

Den unge somalier var i flere år medlem af bestyrelsen for Kulturel Forening for Børn og Unge og kom i foreningens moské. Aalborg Kommune støttede foreningen økonomisk gennem 15 år på trods af mange faretegn. Der havde flere gange været uregelmæssigheder med antallet af medlemmer.

Derfor havde kommunen flere gange stoppet tilskuddet, men kun for en kort periode. Forholdene blev tilsyneladende slet ikke undersøgt til bunds, selv om der var mange gode grunde til at gøre det. Foreningens imam havde i 2002 udtalt, at det var en religiøs pligt at omskære piger ved at fjerne deres klitoris.

Der var mistanke om, at foreningen mere var en moské end en kulturel forening, og at den var for somaliere og ikke for alle. Efter overfaldet på Kurt Westergaard fortalte flere kilder, at øksemanden gennem længere tid havde ændret udseende, at han ikke længere ville hilse på kvinder og lignende.

Han havde ifølge PET forbindelse til terrororganisationen al-Shabaab. Han havde rejst rundt i Sverige for at samle penge ind til al-Shabaab (i øvrigt sammen med den somalier, der blev selvmordsbomber i Somalia og dræbte 24 mennesker), han
havde været tilbageholdt i Kenya mistænkt for terrorplaner og opholdt sig meget i Somalia.

Mohammed Gelle, formanden for Somalisk Forum, har for længst udpeget foreningen og dens moské som et arnested for den radikalisering, der sker af somalierne i Danmark.

Nu gennemførte kommunen omsider 11 uanmeldte besøg, der afslørede, at foreningen overhovedet ikke havde de aktiviteter, der var grundlaget for tilskuddet: Ingen lektiehjælp, ingen modersmålsundervisning, ingen fodbold. Der var noget, der hed "kulturfortællinger", men det bestod bare i at læse i Koranen og lære arabisk.

I maj 2010 besluttede Folkeoplysningsudvalget omsider at stoppe det årlige tilskud på godt 200.000 kroner.(24)

Denne holdning er meget dansk. I vores fredelige samfund kan vi ikke forestille os, at stilfærdige mennesker med søde børn kan begå barbariske handlinger i fanatiske ideers navn. Men verden og historien er fulde af den slags. Og det er bestemt ikke ualmindeligt, når det gælder islamister og terrorister.

Man kan sagtens være flink, have arbejde og klare sig godt, selv om man er islamist og på vej til at blive terrorist. Der er faktisk en vis logik i, at det er sådan. De, der begår terror, er ofte unge mænd med et socialt engagement. Men det er andre muslimer, de er engagerede i, og målet med det sociale arbejde er som regel rekruttering til et islamistisk miljø.

Engagementet i internationalt hjælpearbejde handler også om støtte til de islamistiske oprørsbevægelser, der kæmper mod vestlig indflydelse. Nogle brænder så meget for islams sag, at de er villige til at dø for den som jihadister i en kamp sammen med andre muslimer eller som selvmordsbombere.

De har en stærk oplevelse af, at muslimer bliver ydmyget af Vesten, der flyder sammen med en personlig oplevelse af ydmygelse. De ønsker en ny identitet, hvor
æren er uplettet: "Muslimer er overmandede af Vesten. Det gør ondt i sjælen ... vi er ikke i stand til at leve op til vores egne krav," siger en ung mand fra en terrorgruppe.(25)

Mohammed Siddique Khan, en af selvmordsbomberne fra London, lavede socialt arbejde, mens han læste på universitetet. Da han havde taget sin eksamen, tog han et job som mentor på den lokale skole. Han var meget engageret og vellidt blandt kolleger og forældre.

Eleverne så op til ham. Han arbejdede især med de familier, der lige var kommet til landet. Han var velformuleret og blev interviewet til medierne. Khan drev også en boghandel, og han oprettede et fitnesscenter, som regeringen i øvrigt ydede tilskud til. Cellens medlemmer mødtes i boghandlen, i et træningscenter og i den lokale moské.

Nogle mennesker sagde, at disse steder var præget af ekstremisme, og at de havde set en video med en israelsk soldat, der dræbte en palæstinensisk pige. Andre afviste, at træningsstederne, boghandlen og ungdomsklubber var ekstremistreder.(26)

Shehzad Tanweer, en anden selvmordsbomber fra London, blev beskrevet som en velklædt, flot fyr, livlig og humoristisk. Han klarede sig godt og engagerede sig i socialt arbejde. Han var en idealist med social bevidsthed, der lavede frivilligt socialt arbejde med sportsaktiviteter for børn. Desuden arbejdede han i en islamistisk missionsbevægelse.

De penge, hans far sendte ham til at leve for, sendte han videre til de muslimer, der kæmpede i Kashmir. Han var meget oprevet over de civile dødsofre i Irak og udtrykte stort had til Vesten. Noget, han også fremhævede i sin afskedsvideo.(27)

Mohamed Bouyeri, der skød den hollandske filmmand Theo van Gogh og skar halsen over på ham på åben gade, blev kaldt en eksemplarisk elev i skolen. Han fik penge fra et ungdomscenter til at lave socialt arbejde.(28)

Og han kom på forsiden af et magasin som rollemodel for unge indvandrere. Myndighederne har som regel også været overraskede, fordi de troede, at de unge mænd var velintegrerede. De har taget bestik efter, at de har været studerende, har haft arbejde, været involveret i socialt arbejde, og at de ikke har været sociale tabere eller kriminelle.

Myndighederne har ofte fortrængt stærke og synlige tegn på radikalisering. Og de har troet på de røster i terroristernes eget miljø, der bagefter har fortalt, at de intet vidste. Et eksempel: Muhammed Atta, der styrede flyet ind i World Trade Centers nordlige tårn 11. september 2001, kom hyppigt i en moské i Hamburg, hvor han også mødtes med andre fra terrorcellen.

Efter den 11. september glemte de tyske myndigheder tilsyneladende alt om denne moské indtil 2009. Da man eftersøgte 10 mand fra en terrorcelle, kom det frem, at denne celle også havde holdt møder i moskeen i Hamburg.(29)

Noter:
23) Eksemplet er hentet fra skribenten og advokaten Hal G.P. Colebatch: "Thought
police muscle up in Britain". www.theaustralian.news.com.au, 21.4.2009
24) samme
25) www.dailymail.co.uk 4.11.2009
26) Jyllands-Posten 5.8.2009
27) www.telegraph.co.uk 6.7.2008
28) Mirza m.fl. (2007)
29) www.dailymail.co.uk 7.6.2008

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00