Bliv abonnent
Annonce

Pænt comeback til Khader

Naser Khader: Fik vundet en pæn del af sine nye konservative partifæller for sig ved sin tale på partiets landsråd søndag.
Naser Khader: Fik vundet en pæn del af sine nye konservative partifæller for sig ved sin tale på partiets landsråd søndag.Foto: Ole Toft/Altinget.dk
13. september 2009 kl. 20.00

Hvorfor er det kvinder, der skal dækkes til, fordi de "frister" mændene? Så må man hellere give mændene bind for øjnene.

Naser Khader
Konservativ integrationsordfører, på partiets landsråd

BELLA CENTER: Det er stærkt forhastet at skrive den politiske nekrolog over Naser Khader. Det blev klart demonstreret på Konservatives landsråd søndag, hvor Khader for første gang mødte partiets bagland.

En tydelig anspændt Khader satsede ved offensivt at forsvare sine synspunkter i den ømtålelige burka-sag. Det slap han overraskende godt fra, ikke mindst fordi han formåede at bruge humoren som sit våben:

En nedringet burka
"Hvorfor er det kvinder, der skal dækkes til, fordi de "frister" mændene? Så må man hellere give mændene bind for øjnene," sagde Khader, der tog yderligere kegler blandt sine nye konservative fæller, da han beskrev den muslimske niqab som "en nedringet burka".

En mislykket tale på landsrådet kunne reelt have slukket Naser Khaders stjerne, men det modsatte skete: Han fik et af landsrådets største bifald med stående ovationer fra langt de fleste - omend ikke alle - landsrådsdeltagere.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026