
PFA Pension ansætter Karl Kjær Bang som ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi.
Han har siden marts 2022 være beskæftiget som særlig rådgiver for tidligere transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen (S), frem til hendes afgang fra ministerposten 15. december 2022.
Karl Kjær Bang fortæller i et opslag på LinkedIn, "at mørke skyer ulmer i horisonten" over den danske pensionssektor – men han møder udfordringerne med lige dele ydmyghed og ambition.
"I en tid med både mørke skyer i horisonten og storme, der allerede er sat ind, er den danske pensionssektor en grundpille under trygheden i vores samfund. Samtidig spiller den en vigtig rolle ved at bidrage til bæredygtige løsninger på nogle af de største udfordringer, vi står over for," skriver han i opslaget.
Karl Kjær Bang har fra juni 2020 til feburar 2022 været afdelingsdirektør for kommunikation i Nykredit. Tidligere har han været rådgiver hos Ulveman & Børsting, samt rådgiver for udviklingsminister Dan Jørgensen (S), under hans tid ved Europa-Parlamentet.
Karl Kjær Bang fortæller, at han dog ser frem til igen at arbejde med pensionssektoren igen:
"Jeg kan næsten ikke vente, til jeg skal møde alle mine nye kolleger og ud over stepperne for PFAs 1,3 millioner kunder. Eller som min arbejdsgiver og bedste legekammerat de sidste måneder, Arthur på 2,5, udtrykte det: til 'far skal på pension'."
Karl Kjær Bang er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2013 og tiltræder den nye stilling 1. marts 2023.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde






































