Poul Madsen: Det er ikke kun Moderaterne, der mobber på Christiansborg
Efter at have fulgt politik i 30 år har jeg ingen grund til at tro, at det står særligt slemt til hos Moderaterne, skriver Poul Madsen.
Poul Madsen
Kommunikationsrådgiver og kommentator, podcastvært, foredragsholder og forfatterI tre uger har vi nu diskuteret mobning, chikane og et elendigt arbejdsmiljø hos Moderaterne. Men vi burde i virkeligheden have diskuteret en generel usund arbejdskultur på Christiansborg.
Som erhvervspsykolog Vibeke Lunding-Gregersen sagde i Altingets podcast Ajour, så er politik et "højrisiko-sted" at arbejde.
Og efter at have fulgt politik i 30 år har jeg ingen grund til at tro, at det står særligt slemt til hos Moderaterne, ledelsen her var bare – i gåseøjne – så uheldige, at det var hos dem, at en række medarbejdere havde modet til at sige fra og klage til Arbejdstilsynet.
Politik er et ekstremt konkurrencebetonet erhverv, hvor enhver kollega samtidig også er en konkurrent, der kan stå i vejen for, at man selv får opfyldt sine ambitioner. Derfor er gangsladder, bagtalelse og decideret mobning en del af hverdagen.
Gangsladder, bagtalelse og decideret mobning er en del af hverdagen.
Poul Madsen
Alle, der arbejder på borgen, kender til det, men det mest vilde er, at det virker, som om det er almindelig accepteret, at "sådan er det bare", for nu at bruge et Margrethe Vestager-udtryk om noget helt andet.
Da jeg var chefredaktør på Ekstra Bladet, gik jeg ofte og jokede med, at hvis Christiansborg var en normal arbejdsplads, ville arbejdstilsynet have lukket stedet for længst.
Nu har Arbejdstilsynet talt med ansatte hos Moderaterne og er nået frem til, at der er tale om systematisk dårligt arbejdsmiljø.
I Arbejdstilsynets foreløbige rapport som flere medier blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken har citeret fra, har ansatte hos Moderaterne oplyst, at de var bange og kede af det, og at kollegaer har grædt på arbejdet.
Flere ansatte oplever "stress-symptomer som eksempelvis søvnbesvær, og flere modtager psykologbehandling omkring forhold i deres arbejdsmiljø, herunder de krænkende handlinger". Enkelte følte sig overvåget, og ingen turde rigtigt sige fra.
Moderaternes reaktion har været at fyre de ansatte, som sagde fra og udtrykke "fuld tillid" til de ledere, der burde have stoppet det usunde arbejdsmiljø.
Jeg kan kun se det som et udtryk for, at de, der styrer politik, lever i en boble og fuldstændig har glemt, hvordan samfundet har udviklet sig. Sådan her reagerer ledere ikke i 2024.
Og hvis nogen går og tror, at Moderaterne er et enkeltstående eller nyt tilfælde, så kan jeg anbefale at se Christoffer Guldbrandsens dokumentar om Ny Alliances storhed og fald: 'Dagbog fra midten'. Den er fra 2009.
Jeg så den igen i denne uge, og den er fyldt med nedladende himmelvendte øjne og andre af de stressende ting, som ansatte hos Moderaterne nu fortæller Arbejdstilsynet om.
Moderaternes nedsmeltning burde være anledning til, at alle partier kigger ind ad.
Poul Madsen
Forskellen er, at i 2009 fandt unge og ældre ansatte sig i denne absurde og nedbrydende måde at omgås hinanden på. Det gør de unge heldigvis ikke i dag. Men alle i den politiske boble har jo vidst, at det fortsatte? Hvorfor har ingen gjort noget ved det, før det eksploderede hos Moderaterne?
Forklaringen er lige til. Politik er netop en boble, en verden med tunnelsyn og levebrødspolitikere, der åbenlyst ikke ved, hvordan verden har ændret sig udenfor Christiansborgs tykke mure.
I den indtil videre bedst belyste politiske arbejdsmiljøsag, som er Moderaterne, har formand Lars Løkke Rasmussen brugt som undskyldning, at de er et nyt parti, hvor skinnerne lægges, mens toget kører: "Alt, hvad vi har oplevet er første gang, og det kan man så klandre os for". Ja, det er der i den grad grund til, eftersom Lars Løkke Rasmussen har været i politik siden 1994, altså 30 år og været statsminister i syv år.
Som eksempel nævner Løkke barselsreglerne: "Pludselig var der en medarbejder, der var gravid. Hov! Hvad gælder? Vi har ikke nogen politik. Skal hun i barselsorlov, hun har ikke været her så længe".
En af mine gode kvindelige venner så klippet med Løkke på TV 2 News. Hun var rystet, da vi talte sammen: "Hvordan kan vi betro den mand at være udenrigsminister?"
Moderaternes nedsmeltning burde være anledning til, at alle partier kigger ind ad. Hvordan er vores egen kultur? Men det virker mest af alt på de politikere, jeg har talt med, som om man mere glæder sig over, at Løkke formentlig nu får en ordentlig lussing af vælgerne.
Denne skadefro bekræfter sådan set bare, at den politiske kultur er syg. Nu bør der ryddes op, normaliseres og blandt de politiske partier skabes en almen forståelse for, at politik er en del af det samme arbejdsfællesskab som deres vælgere.
Det er så vildt at tænke på, at de mennesker, der lovgiver om arbejdsmiljø i Danmark, åbenbart ikke mener, at reglerne gælder for deres egne medarbejdere.
Men det gode er, at når først Arbejdstilsynet er gået ind af en dør, så kommer de tilbage og kræver handling. Mit bud er, at det der sker nu, er politiks pendant til MeToo-bølgen i mediebranchen. Og de kloge vil forstå at handle i tide, før bølgen skyller hen over dem.