Professorer: Nyt politikerforum skal forny det danske demokrati

Af Jacob Torfing og Eva Sørensen
Professorer, Roskilde Universitet

I lande som USA, Brasilien, Polen og Ungarn har befolkningen for længst mistet tilliden til politikerne og det politiske system. Det har hjulpet populistiske ledere til at komme til magten på løfter om at sætte den gamle politiske elite på porten, slå hårdt ned på folkets fjender og levere hurtige og effektive løsninger på almindelige menneskers problemer.

Populistiske ledere lytter imidlertid sjældent til andre end sig selv og har derfor svært ved at løse vigtige samfundsproblemer. Samtidig er de parate til at bøje de demokratiske spilleregler og underminere grundlæggende civile og politiske rettigheder for at beholde regeringsmagten.

Vi skal derfor være glade for, at tilliden til danske politikere er på vej op efter et kraftigt dyk i kølvandet på finanskrisen, og værdsætte de danske partiers bestræbelse på at styrke demokratiet ved både at konkurrere og samarbejde om at skabe politiske løsninger på tidens store udfordringer.

Udfordringer for det danske demokrati
Vi må dog ikke være blinde for de udfordringer, demokratiet og udøvelsen af politisk lederskab står over for i Danmark. Der er flere og flere kritiske røster blandt folkevalgte politikere, der i stigende grad oplever:

At de begraves i politisk sagsbehandling og bunker af papir, der reducerer dem til en slags reserveembedsmænd og fylder deres sparsomme tid op med småsager, som skygger for diskussioner af de store spørgsmål om, hvor vi skal hen som samfund.

Samlet set tegnes der et billede af et folkestyre, hvor det politiske lederskab er udfordret af den måde, det politiske arbejde er organiseret på, og den måde, politikerne spiller sammen med hinanden, deres embedsmænd, borgerne og medierne.  

Jacob Torfing og Eva Sørensen
Professorer, Roskilde Universitet

At de afkobles fra politikudviklingen, som varetages af dygtige, men samtidig magtfulde embedsmænd, der laver indstillinger og udarbejder lovforslag, som politikerne efterfølgende forventes at nikke til.

At det politiske arbejde er centreret om nogle få og meget synlige politikere, mens flertallet af de folkevalgte lever en skyggetilværelse, der ikke fuldt ud bringer deres kompetencer og ideer i spil.

At partierne har mistet mange medlemmer, har svært ved at besætte tillidsposterne og fylde opstillingslisterne og ikke længere kan sikre de folkevalgtes forankring i den brede befolkning.

At de ikke får tilstrækkeligt input fra borgere og samfund, så de kan forstå problemerne og få gode ideer til løsninger, der virker i praksis.

At der mangler et forum for åbne og engagerede politiske diskussioner på tværs af partierne, hvor de i fællesskab kan sætte dagsordenen og udvikle nye løsninger.

At massemedierne bidrager til at skabe et dramademokrati, der sætter fokus på handlekraft, personspørgsmål og konflikter frem for omtanke, politiske spørgsmål og samarbejde.

At de nye sociale medier giver borgerne nye muligheder for at stille krav til politikerne og kritisere dem for ikke at indfri dem, uden tanke for hensynet til helheden og de overordnede prioriteringer.

Plads til forbedring
Samlet set tegnes der et billede af et folkestyre, hvor det politiske lederskab er udfordret af den måde, det politiske arbejde er organiseret på, og den måde, politikerne spiller sammen med hinanden, deres embedsmænd, borgerne og medierne.

Folkestyret er ikke i krise, men der er bestemt plads til forbedring med henblik på at sikre, at borgernes forventninger til politikernes evne til at sætte den politiske dagsorden, løse vigtige samfundsproblemer og gennemføre dem i praksis ikke skuffes med en faldende politisk tillid til følge.

De kritiske udmeldinger fra politikerne suppleres af borgernes stigende forventninger til den politiske deltagelse. Uddannelsesrevolutionen, ungdomsoprøret og positive erfaringer med borgerdeltagelse har skabt en ny type kritiske, kompetente og engagerede borgere, som gerne vil deltage mere aktivt og direkte i den politiske beslutningsproces, end det repræsentative demokrati traditionelt giver mulighed for.

Mange borgere har således forventninger om, at der i fremtiden skabes nye muligheder for dialog med politikerne, så politikerne kan få input fra borgerne og mulighed for at trykteste nye ideer i løbet af valgperioden. Eksempelvis kan klimakrisen næppe løses uden øget inddragelse og dialog.

Mange forsøg på at nytænke demokratiet
Mange kommunalbestyrelser, enkelte regionsråd og flere partier og folketingspolitikere har kastet sig ud i konstruktive forsøg på at nytænke de politiske organiserings- og demokratiformer, men der mangler et samlet forum for diskussion og udvikling af det demokratiske politiske lederskab.

Vi inviterer derfor sammen med en bred kreds af forskere, politikere og konsulenthuset Resonans alle folkevalgte politikere til et åbent debatmøde 26. januar om behovet og mulighederne for at forny demokratiet og styrke det demokratiske, politiske lederskab.

Vi ønsker at etablere et tværpolitisk politikerforrum, hvor det fælles ønske om at skabe et stærkt demokrati baseret på et tydeligt og bredt forankret politisk lederskab er i højsædet. På trods af forskellene mellem det lokale, regionale, nationale og europæiske niveau mener vi, at udfordringerne i det store hele er de samme hele vejen rundt, og vi henvender os derfor til alle folkevalgte danske politikere.

På baggrund af drøftelserne er det hensigten at etablere et politikerforum, der kan bidrage til at skabe den nødvendige fornyelse af det danske demokrati og politikernes rolle heri.