Radikale rejser sig langsomt, viser nyt Altinget-snit. Men der er et stykke vej til mål, siger kommentator

At Radikale kravler langsomt tilbage, skyldes ikke kun Moderaternes interne stridighed men også den Radikale leder, mener Erik Holstein.  

"Radikale har fået en stabilisering under Martin Lidegaard," siger han.  

"Lidegaard har fået nogenlunde ro på de indre linjer og defineret et klart projekt med en generationskontrakt med de unge og en grøn profil. Han står heller ikke hele tiden og taler om udlændingepolitik. Det har han erkendt, at de alligevel ikke kan ændre noget ved.” 

Begraver forårsvalg 

Moderaternes noget lavere tilslutning rammer også regeringen.

Her har alle tre partier måtte sige farvel til en stor del af opbakningen i målingerne, der i november nåede en ny bundrekord i Altingets snit af målinger med 58 mandater. Den tendens har S, V og M ikke formået at vende siden da.

Det får Altingets politiske kommentator til at hælde alle spekulationer om et forårsvalg ned ad brættet.

Før jul begyndte valgtrommerne ellers så småt at dundre blandt nogle politiske kommentatorer. Måske ville det give god mening for Mette Frederiksen at udskrive valg inden kommunalvalget til efteråret for at få renset luften, lød rationalet.

"Der er intet i tallene, der bare antydningsvist får Mette Frederiksen til at overveje valg til foråret – hvis hun overhovedet har haft de tanker," siger Erik Holstein. 

Urealistisk at vinde vælgerne tilbage  

Hvis der var folketingsvalg i morgen, ville Socialdemokratiet gå fra 27,5 procent til 19,7, Moderaterne fra 9,3 procent til 3,6 og Venstre fra 13,3 procent til 9,9 procent af stemmerne. 

Og det vil kræve et "lille mirakel", hvis regeringspartierne skal ende på samme opbakning blandt vælgerne som i 2022, mener Kasper Møller Hansen.

"Det er ikke realistisk at vinde så mange vælgere tilbage inden et folketingsvalg. Det ville være ny rekord," siger valgforskeren.

Samme sorte skyer ser Altingets politiske kommentator hænge over regeringens projekt.  

"Der skal flyttes utroligt mange vælgere for, at det kan lade sig gøre at genvinde flertallet for en midterregering. Det fremstår virkelig urealistisk," siger Erik Holstein.   

Borgernes parti rykker ved balancen 

Vender vi blikket mod partierne i den blå blok, får de efter alt at dømme selskab på stemmesedlen af et nyt parti til næste valg.

Lars Boje Mathiesens nystiftede parti, Borgernes Parti, nåede en vigtig milepæl midt december. Partiet passerede de nødvendige 20.195 vælgererklæringer, der er kravet for at blive opstillingsberettiget.

Boje-effekten ser ud til at kunne måles i Altinget-snittet, vurderer Kasper Møller Hansen.

Efter at have ligget under spærregrænsen siden folketingsvalget i 2022, sniger kategorien ‘Andet’ sig akkurat over spærregrænsen med 2,3 procent af stemmerne. Den omfatter blandt andet Frie Grønne, Kristendemokraterne, Nye Borgerlige – og nu også Borgernes Parti.   

"Det bliver spændende at følge, om partiet får stemmer nok til at komme i Folketinget. Vi mangler stadig de første indikationer på, hvor mange procent af vælgerne der ville stemme på Borgernes Parti," siger valgforsker Møller Hansen.

Konservative står i stampe  

Og så til et andet blåt parti: Konservative.  

Mens alle partier enten er gået frem eller tilbage i opbakningen blandt vælgerne, har Konservative stået i stampe siden folketingsvalget i 2022. 

Selvom hun har gjort nogle rigtige ting i efteråret i en Christiansborg-optik, er det ikke slået igennem hos vælgerne. 

"Konservatives projekt står i stampe. Mona Juul mangler fortsat at bevise, at hun er i stand til at vende skuden for dem," siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.