Rasmus Helveg Petersen
Emrah TuncerRasmus Helveg Petersen forlader politik
Tidligere minister og medlem af folketinget Rasmus Helveg Petersen (R) meddelte mandag vælgerforeningerne i Holbækkredsen og Køgekredsen, at han ikke ønsker at genopstille til Folketinget. Det skriver dagbladet Nordvestnyt ifølge sn.dk.
Rasmus Helveg Petersen sad i Folketinget fra 2011 og frem til valget i sommer, hvor Zenia Stampe snuppede Radikales eneste mandat i Sjællands Storkreds. Han har dog alligevel været at finde på Borgen siden september, hvor han har fungeret som barselsvikar for Zenia Stampe.
Beslutningen om at forlade politik er foranlediget af tidligere erfaring om problemerne med at kombinere en karriere i det private og et folketingskandidatur:
"Jeg kan ikke både satse på en karriere i erhvervslivet og samtidig være folketingskandidat. Det har jeg prøvet før, og det giver dårlig samvittighed begge steder. Det var nogle svære år," siger Helveg Petersen, som var ansat som kommunikationschef i WWF Verdensnaturfonden, inden han blev valgt til Folketinget.
Zenia Stampe har orlov frem til 1. april, men Rasmus Helveg Petersen forlader alligevel Folketinget med udgangen af december. Han afløses af Emrah Tuncer, som har siddet i byrådet i Holbæk Kommune siden 2009.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang








































